Kun en af 14 nye erhvervsklynger får kontor på Bornholm. Det er klyngen Maritime erhverv og logistik, der får en afdeling i Rønne. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

14 nye erhvervsklynger udpeget – kun en får kontor på Bornholm

ERHVERV

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har udpeget 14 nye erhvervsklynger. Klyngerne skal fungere som netværk mellem mindre virksomheder landet over og vidensinstitutioner inden for et fag. Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en meddelelse.

De nye klynger skal i 2021-2024 skabe samarbejde mellem forskere og virksomheder og dermed få mere innovation ud i samfundet. Klyngerne er fordelt over hele landet. Bornholm får dog kun lokal repræsentation af en af klyngerne, nemlig klyngen Maritime erhverv og logistik, i kort form kaldet Marlog. Marlog får afdelinger i København, Svendborg, Frederikshavn samt altså Rønne og fra 2021 også i Esbjerg.

Ingen af de øvrige 13 klynger er direkte repræsenteret på Bornholm.

De 14 nye videns- og erhvervsklynger skal gøre vejen mellem forskere og virksomheder rundt om i Danmark kortere. Det har været afgørende for regeringen at få en afbalanceret regional forankring af de nye erhvervsklynger, så klyngerne bliver til gavn for virksomheder i hele Danmark, fremgår det af pressemeddelelsen.

Adgang til viden og netværk

Bag klyngen Marlog står Det Blå Danmark, og den nationale klyngeorganisation for maritime erhverv og logistik er stiftet af Maritimt center for Optimering og Drift, Fyns Maritime Klynge, Maritime Development Center (Bornholms Maritime Udviklingscenter), Danske Rederier, Danske Havne, Danske Maritime og Dansk Transport og Logistik.

De lokale maritime og transportvirksomheder på Bornholm kan via klyngesamarbejdet få adgang til mere viden og netværk på det område, de selv arbejder og så at sige få direkte adgang til virksomheder, der arbejder med det samme i eksempelvis Nordjylland, på Fyn eller i Esbjerg. På den måde kan virksomhederne lettere få adgang til viden og mulige samarbejdsmuligheder.

Uddannelses- og forskningsministeren trak tidligere på sommeren i nødbremsen, da hun var bekymret for den regionale balance i den samlede klyngeindsats og opfordrede til, at der skulle ske en geografisk spredning af klyngerne. Hovedparten af klyngernes hovedsæder kommer nu til at ligge uden for hovedstaden. Og samlet set har klyngerne cirka 60 repræsentationer fordelt rundt om i landet, heraf 14 i hovedstaden.

Tilgængelige i hele landet

Både uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og erhvervsminister Simon Kollerup er tilfredse med, at klyngerne demonstrerer en tydelig ambition om, at de skal være klynger for hele Danmark og ikke bare for en bestemt region eller by.

De nye klynger bliver tilgængelige i hele landet. Enten ved at være til stede i form af afdelinger og lånekontorpladser eller via tæt samarbejde med for eksempel universiteter, godkendte teknologiske serviceinstitutter og erhvervshuse i hele landet.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som har udpeget 12 af de styrkepositioner og spirende områder, som klyngerne skal arbejde inden for, vil i næste uge tage stilling til, hvordan bestyrelsens bevilling på 80 millioner kroner årligt fordeles mellem klyngerne.

– I Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er vi yderst tilfredse med, at de styrkepositioner, vi udpegede i strategien Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023, fremadrettet understøttes af én klyngeorganisation for hver styrkeposition, siger Jakob Riis, formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

 

Om klynger

Med loven om erhvervsfremme fra 2019 blev det slået fast, at der kun skal være én offentligt finansieret klyngeindsats inden for hvert erhvervs- og teknologiområde.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udpegede i sin strategi Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023 de styrkepositioner, som de nye klyngeindsatser skal fokusere på.

Både Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse uddeler årligt 80 millioner kroner til erhvervsklyngerne. De nye klynger går i luften med deres aktiviteter 1. januar 2021.