Jacob Jepsen vandt med dette billede, af en Dansk Snog (natrix natrix ), i konkurrencen “Vores natur” holdt af DR.

Tillykke til fotografen

KONKURRENCE

DR har fundet vinderne i fotokonkurrencen “Vis os vores natur”, efter at den travle jury har vurderet ikke færre end 23.217 indsendte billeder.

Juryen bestod af DR’s vejrvært Christian Cherry, konservator Mikkel Høegh Post fra Statens Naturhistoriske Museum og landskabsfotograf Mads Peter Iversen.

Der er i hvert af DR’s ni distrikter fundet tre vindere – dog med den afvigelse, at der er valgt fire vindere hos DR København, som målt i indbyggertal er DR’s største distrikt, og kun to hos DR Bornholm, som er DR’s mindste.

Men sørme om ikke Bornholms Tidendes fotograf Jacob Jepsen er at finde blandt vinderne med sit billede af en bornholmsk snog, som kan beskues her.

Den anden bornholmske vinder er Allan Sonne.

Samtlige vinderbilleder udstilles i Botanisk Have i København fra 10. oktober.