Middelaldercenteret nomineret til pris

Middelaldercenteret nomineret til pris
Bornholms Middelaldercenter er blevet nomineret til Oplevelsesprisen. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
| 1. OKT 2020 • 17:43
Af:
niels-ebdrup

1. OKT 2020 • 17:43
Bornholms Middelaldercenter er blevet nomineret til prisen Oplevelsesprisen. Det skriver centeret på dets Facebook-side, hvor det også opfordrer alle til at sende flere nomineringer til TrueStory Group, der uddeler prisen. Sagen er nemlig, at der stadig er lang vej til, at Bornholms Middelaldercenter måske får prisen.

Efter at folk har nomineret forskellige attraktioner i Danmark, skal en jury udvælge nogle af dem, som så kommer til en afstemning, som alle kan deltage i. Først efter afstemningen kan vinderen findes.

Oplevelsesprisen har tidligere været uddelt i år 2013, 2014 og 2015.