Arkivfoto: Allan Rieck

Leder: Bevar respekten for almindeligt arbejde

LEDER
Har vi mistet respekten for håndens arbejde? Den diskussion har været taget nogle gange de seneste årtier. Kritikere har sagt, at understøttelse og dagpenge er for høje, så folk mangler incitament til at lave et helt almindeligt stykke arbejde. Det kan ikke betale sig.

LEDER

Har vi mistet respekten for håndens arbejde? Den diskussion har været taget nogle gange de seneste årtier. Kritikere har sagt, at understøttelse og dagpenge er for høje, så folk mangler incitament til at lave et helt almindeligt stykke arbejde. Det kan ikke betale sig.

Men måske handler det om noget helt andet. Måske handler det om, at noget arbejde ikke bliver anerkendt som fint og vigtigt nok af fællesskabet. Og måske er det derfor, at nogle mennesker hellere vil leve af understøttelsen. Fordi vi andre, der sidder mageligt i anerkendte job med højere løn, ikke viser vores respekt for deres indsats.

Denne overordnede diskussion har også en meget lokal vinkel. Og her bliver det meget internt og kommer til at handle om Bornholms Tidende.

Vi har i mange, mange år været stolte over, at vi som mediehus også skaber lokale arbejdspladser. I dag er der cirka 50 fastansatte. Men vi har også en anden gruppe, som vi er stolte af, og som er helt, helt afgørende. Det er vores korps af uddelere eller bude, som sørger for, at den daglige avis, ugeavisen samt annoncer kommer rundt på Bornholm og rammer brevsprækker og postkasser.

Uddelerne er en uundværlig del af hele den store maskine, der sikrer, at redaktionens budskaber og handelslivets gode tilbud bliver set af borgere og kunder. Tak for jeres indsats!

 

Uddelerne er en uundværlig del
af hele den store maskine, der sikrer,
at redaktionens budskaber og
handelslivets gode tilbud bliver set af
borgere og kunder. Tak for jeres indsats!

 

Men desværre bliver det sværere og sværere at få uddelere nok. Det er vi kede af, og det ærgrer os. Uddelerne er en del af avisens puls. Uden dem, er der ingen kontakt mellem mediehuset og borgerne.

Vi spørger os selv, hvorfor det er blevet sværere, at få uddelere. Det er jo et arbejde, hvor man kan tjene en ekstra skilling, men hvor man også kommer ud i vind og vejr og møder andre mennesker. Dels dem på ruten, der ofte venter utålmodigt på uddelerens ankomst, dels kollegerne i arbejdsfællesskabet.

I virkeligheden skyldes problemet måske, at tjansen som uddeler ikke altid får anerkendelse nok. For det er sjældent, at det er lønnen, der i sig selv bærer meningen med arbejdet. I hvert fald ikke alene. Det er jo derfor, at mange lavet ulønnet og frivilligt arbejde i for eksempel foreninger. Det giver mening.

Vi skal have respekten for det helt almindelige arbejde tilbage. Det gælder ikke bare vores uddelere. Det gælder alle lag i samfundet. Denne lederskribent møder for eksempel på vandreturen gennem Rønne ofte en kommunal ansat i selvlysende gulgrøn vest, som samler cigaretskodder og papiraffald op. Vi hilser altid på hinanden, når hun rydder op i området omkring Lille Torv. I det øjeblik er vi ligestillede. Hun er på arbejde. Redaktøren er på vej på arbejde. Vi gør begge vores bedste. Og ingen af os forjener større anerkendelse end den anden.

Lad os få respekten for håndens arbejde tilbage. Og lad os få nogle flere uddelere! Vi har brug for jer!