Det kræver et godt helbred og gode tænder at besøge Bornholm

Det kræver et godt helbred og gode tænder at besøge Bornholm
Arkivfoto: Berit Hvassum
| ABONNENT | 1. OKT 2020 • 16:17
Af:
tim thonesen
 nordmandshusene 23
 skibby
sjælland
| ABONNENT
1. OKT 2020 • 16:17
Kommunen taler og skriver tit og ofte om, at man gerne vil have flere tilflyttere, og at turisterne kommer hele året.

Men spørgsmålet er, om politikerne "glemmer", at sundhedsservicen skal følge med, når man ønsker at tiltrække ovennævnte grupper.

 
Skal man som turist
på Bornholm kende en,
om kender en,
før man kan få akut hjælp?

 

Jeg har i hvert fald fundet ud af, at man skal have godt et helbred og gode tænder, når man som turist besøger Bornholm.

Jeg er bornholmer, bosat i Skibby på Sjælland og kommer "hjem" til øen fire-fem gange om året som turist. Samlet bliver det til cirka tre måneder om året, og jeg lægger i den forbindelse mange penge på leje af bolig, restaurantbesøg med meget mere.

Forbrug, som kommunen får sin del af.

Derfor var min skuffelse stor, da jeg flækkede en kindtand og fik brug for et akut tandlægebesøg, hvor jeg kunne få en midlertidig behandling, inden jeg kom hjem til Skibby.

Jeg googlede tandlægerne på Bornholm og startede med at ringe fra en ende af.

Der var ingen tandlæge, der kunne hjælpe. Begrundelse? Der er lukket for tilgang af nye patienter.

Jeg ringer til min tandlæge i Skibby og forelægger min problemstilling.

Min tandlæges reaktion er, at det kan da ikke være rigtigt, at du må afbryde din ferie for at få tanden lavet. Jeg kender en, som kender en. Giv mig fem minutter, så ringer jeg tilbage.

Efter fem minutter ringer min tandlæge og siger, at jeg har en tid hos en bornholmsk tandlæge to dage senere.

Mit spørgsmål til de bornholmske politikere er:

Skal man som turist på Bornholm kende en, som kender en, før man kan få akut hjælp hos læge eller tandlæge?!

Det mindste fremtidige tilflyttere og turister må kunne forvente er at kunne få akuthjælp ved behov.

Når der er indtægter, bør der også være råd til udgifter.