Anders Mahler på Svanekevej føler sig frustreret over, at det ikke har fået konsekvenser, at cirka halvdelen af vejens beboere ikke har fulgt Beofs henvisning om at tilslutte sig den skelbrønd, som i 2016 blev nedgravet i fortovet ud for husejernes matrikler. Spørger man lederen af Center for Natur og Miljø i Bornholms Regionskommune, hvordan den slags kan ske, er svaret meget enkelt. – Sagspres, siger Michael Brandt-Bernbom. Foto: Jens-Erik Larsen

Beof og Natur og Miljø erkender fejl: ‘Vi skal blive bedre til at kommunikere og følge op’

Sagspres og utydelig kommunikation med borgerne.
Det er ifølge Bornholms Forsyning og Bornholms Regionskommune en del af årsagen til, at husejere, der har fået påbud om at tilslutte sig den offentlige kloak, føler sig frustrerede og dårligt vejledt.

MILJØ

Sagspres og utydelig kommunikation med borgerne.

Det er ifølge Bornholms Forsyning og Bornholms Regionskommune en del af årsagen til, at husejere, der har fået påbud om at tilslutte sig den offentlige kloak, føler sig frustrerede og dårligt vejledt.

I sidste uge fortalte Bornholms Tidende om Anders Mahler på Svanekevej, der føler sig frustreret over, at det ikke har fået konsekvenser, at cirka halvdelen af vejens beboere ikke har fulgt Beofs henvisning om at tilslutte sig den skelbrønd, som i 2016 blev nedgravet i fortovet ud for husejernes matrikler.

Spørger man afdelingsleder i  Center for Natur og Miljø i Bornholms Regionskommune, hvordan den slags kan ske, er svaret meget enkelt.

– Sagspres, siger Michael Brandt-Bernbom.

– Hvis der er nogen, der ikke tilslutter sig, så skal jeg som myndighed skrive et påbud, og det har jeg ikke nået endnu, siger han og understreger, at Anders Mahler har gjort det rigtige:

– Han har tilsluttet sig, uden at jeg skulle komme efter ham. Dem, der er nogle barylere, det er dem, som jeg skal bruge tid på at komme efter. De burde have gjort det af sig selv, siger Michael Brandt-Bernbom.

Bemandingen i Natur og Miljø har ifølge Brandt-Bernbom været presset i årevis.

– Jeg har siddet i en virkelighed, hvor jeg har skullet spare år efter år. Det er faktisk første år, jeg får noget, siger Michael Brandt-Bernbom, der med det seneste budgetforlig har fået tilført midler, så han kan opnormere bemandingen på spildevandsområdet med 33 procent.

Klaus Vesløv er kommunikationschef i Bornholms Energi og Forsyning, som udfører kloakeringsarbejde og andre forsyningsopgaver på vegne af kommunen. Foto: Berit Hvassum

De tunge enkeltsager

Beof samt Natur og Miljø er ikke decideret ved at drukne i klager, siger Michael Brandt-Bernbom og Klaus Vesløv. Klaus Vesløv er kommunikationschef i Bornholms Energi og Forsyning, som udfører kloakeringsarbejde og andre forsyningsopgaver på vegne af kommunen.

– Men det er administrativt tungt, hvis det er enkeltsager, der skal åbnes, siger Michael Brandt-Bernbom.

Et eksempel på en tung sag er en borger i Aakirkeby, som gennem årene har klaget gentagne gange over et påbud, han fik i 2013.

Han fik besked på at tilslutte sig skelbrønd i Jernbanegade, og gjorde det. Siden har han set på, at det spildevand, som separeres i Jernbanegade, løber ned til Birgersvej, hvor der ikke er kloaksepareret. Det virker jo heller ikke logisk?

– Der var i Aakirkeby en kloakledning, der skulle renoveres, fordi den var ved at falde fra hinanden. Vi er i jorden alligevel. På sigt skal vi i gang med at kloakseparere alligevel. Når vi nu er nede, så giver det samfundsøkonomisk bedst mening, at foretage separationen med det samme, siger Michael Brandt-Bernbom.

Ville det så ikke være mere rimeligt overfor borgeren at sende påbuddet, når separeringen rent faktisk effektiviseres?

– Ikke nødvendigvis. Det er noget, der ville komme uanset hvad. Så er der lidt noget tab? Egentlig ikke, for du var kommet til at betale for det alligevel, siger Michael Brandt-Bernbom.

– Der ligger nogle omprioriteringer i det, siger Tina Wester Dam, afdelingleder i Beofs anlægsafdeling.

– Man starter med at have en intention om at fortsætte nede på Birgersvej og andre steder, men så kommer der en omprioritering.

Det ville måske give mening at orientere borgerne om den slags omprioriteringer?

– Det er rigtigt, siger Klaus Vesløv, der i forlængelse af de konkrete sager vil revidere Beofs kommunikation til borgerne.

– Når vi i fremtiden orienterer om et kommende projekt, skal vi gøre det tydeligt, at der ikke kommer en regning, før borgerne kan tilslutte sig kloakken, siger han og understreger, at han her taler om den obligatoriske tilslutningsafgift.

Spildevandsplanen skal digitaliseres

Beof samt Natur og Miljø løser spildevandsopgaverne på Bornholm i en dynamisk verden, hvor planer er udtryk for hensigter og intentioner. Sker der noget akut, eller begynder klimaet at opføre sig markant anderledes, som det sker i disse år, så ændrer spildevandsplanen kurs derefter. Det samme gælder lovgivningen på området, siger Michael Brandt-Bernbom.

Det stiller større krav til myndighederne, men også til borgerne.

I Natur og Miljø er man derfor i gang med at forberede en opdatering af spildevandsområdet på kommunens hjemmeside, så den i fremtiden bliver mere brugervenlig.

– Vi har en vision om at digitalisere spildevandsplanen, så vi får et meget mere tidssvarende interface (brugerflade, red.) som er interaktivt, så man meget hurtigere som borger eller virksomhed kan slå op og finde ud af, hvad gælder for min matrikel i forhold til spildevand. Hvad er der i mit opland, er der separatkloakeret, er der fælleskloakeret, hvad er der af kommende planer, siger Michael Brandt-Bernbom.

– Det er vigtigt, at borgerne kan forstå, hvad det er vi gør, og hvorfor vi gør det.

Planer og virkeligheden

Det kommende år arbejder Beof og Natur og Miljø med den kommende spildevandsplan. Det er endnu for tidligt at vurdere, om målene for den spildevandsplan, der udløber i 2021, er nået, siger Brandt-Bernbom.

– Jeg tror faktisk, at svaret er nej, siger Klaus Vesløv.

– For den plan, man lagde tilbage i 2014, det var en god plan. Men der er en virkelighed, der rammer hele tiden. Nu har vi for eksempel lært, at der kommer nogle vandmasser, som vi er nødt til at gøre noget ved. Så er det der, vi går hen, og så er der nogle andre ting, vi bliver nødt til at prioritere væk. Så vi må holde planen op mod det, der var ambitionen og sige: vi nåede den her del af planen, og så har vi gjort alt det andet ved siden af.