Boligjobordningen trænger til en opgradering

Boligjobordningen trænger til en opgradering
Jens Koefoed. Arkivfoto: Allan Rieck
| ABONNENT | 30. SEP 2020 • 14:45
Af:
jens koefoed
 formand for di dansk byggeri bornholm
| ABONNENT
30. SEP 2020 • 14:45
LÆSERBREV

Hvert år bruger cirka 465.000 Boligjobordningens mulighed for at trække arbejdslønnen til udvalgte håndværks- og serviceopgaver fra i løn. Bornholm er ingen undtagelse, også her på øen gør mange brug af ordningens fradrag.

 
Ordningen har vist
sig at være god ...

 

Ordningen har vist sig at være god til at fremme det, vi gerne vil have mere af. For eksempel gør ordningen det mere attraktivt at få udført arbejdet på regning, frem for at få det udført som sort arbejde, det vil sige uden at der bliver betalt skat og moms. Nu står vi i en situation, hvor politikerne for eksempel gerne vil have boligejerne til at spare på energien. Netop den dagsorden kan Boligjobordningen også hjælpe med. Ved at gøre det muligt at bruge tre års fradrag på en gang og forhøje fradraget til 25.000 kroner per person, bliver det mere attraktivt og muligt for flere, for eksempel at energirenovere eller klimasikre huset.

Samtidig er det også på tide at droppe positivlisten, så ordningen igen giver fradrag til alle service- og håndværksopgaver. Så gør vi det muligt at få fradrag for også de nyeste teknologiske løsninger, som ikke har fundet vej til positivlisten, og vi gør det mere enkelt at bruge ordningen. Kære lokale folketingspolitikere, jeg håber, at I vil arbejde for denne dagsorden på Christiansborg.