'42.000 er mange penge for en studerende – så hvorfor får andre lov til at lade være?'

SPILDEVAND

Anders Mahler fik for tre år siden henvisning om påbud fra kommunen om at kloakere til skel hjemme på Svanekevej i Rønne. Han brugte 42.433,29 kroner på at efterkomme kravet, fortæller Mahler, der i dag arbejder som projektleder hos Knudsker El.

– Jeg læste til maskinmester på daværende tidspunkt. Det var mange penge for en studerende, siger Anders Mahler.

Men det er ikke alle der følger Mahlers eksempel på Svanekevej. I den efterfølgende periode bliver der til Anders Mahlers store forundring ikke fulgt op på påbuddet fra kommunens side, og en halv snes beboere på vejen undlader tilsyneladende at efterkomme kravet  – tilsyneladende uden konsekvenser.

– Jeg gætter på at halvdelen, det vil sige omtrent ti husejere, har efterkommet kommunens trusler. Det rammer mig på min retsfølelse, siger den 30-årige maskinmester. Samtidig går det ham på, at kommunens spildevandsplan ikke lever op til den standard, man bruger i landets øvrige kommuner.

– Det er træls, den måde man håndterer spildevand på i Rønne, siger han.

Sagen på Sigtemøllevejen

Først og fremmest har Anders Mahler undret sig over, at det uden konsekvenser kan lade sig gøre at sidde kommunens påbud overhørigt.

– Jeg kom til at tænke på det igen, da jeg læste om beboerne på Sigtemøllevejen, siger Anders Mahler.

Som det fremgik af Bornholms Tidende i sidste uge har husejerne på Sigtemøllevejen ved Almindingen fået påbud om at tilslutte sig det nye offentlige kloaknet med høje udgifter til følge. Flere af husejerne i området har protesteret over, at de tvinges til at betale op til 120.000 kroner for tilslutning, fordi de bor i et område, der ligger på granit.


Der sker ikke noget

I modsætning til beboerne på Svanekevej i Rønne, skal beboerne i Almindingen desuden betale 33.000 kroner i tilslutningsafgift.

Det skal de, fordi der er tale om et nyt anlæg, mens beboerne på Svanekevej tilslutter sig et allerede eksisterende kloaknet i forbindelse med den igangværende kloakseparering på Bornholm.

Kloaksepareringen er et flereårigt projekt, der følger den kommunale spildevandsplan 2014-2021. Spildevandsplanen tilsiger at flere hundrede husstande i byer og åbne landområder – svarende til et område på 400 hektar – i løbet af perioden skal adskille spildevand fra overfladevand, såkaldt kloakseparering, hvilket igen sker efter krav fra Miljøbeskyttelseslovens §32.

Med erfaringerne fra Svanekevej in mente, siger Anders Mahler:

– Det er jo lige før man kan sige til beboerne på Sigtemøllevejen, "lad være med at tilslutte jer", for de håndhæver alligevel ikke.

Anders Mahler har flere gange kontaktet Bornholms Regionskommune for at orientere om den manglende håndhævelse af påbuddet på Svanekevej og har hver gang fået at vide, at der bliver taget hånd om sagen.

– Men der er ikke sket noget, siger han.

En kompleks ansvarsfordeling

Arbejds- og ansvarsfordelingen mellem kommunen og det bornholmske forsyningsselskab, Bornholms Energi og Forsyning, er kompleks. Det indrømmer medarbejdere i begge organisationer.

Bornholms Energi og Forsyning står for planlægning og projektledelse af kloakseparering på øen, men i nogle tilfælde er det Bornholms Regionskommune, der som myndighed står for inddrive betaling for tilslutning til kloaknettet.

Det er det dog ikke tilfældet i denne sag, siger Vivi Granby fra Center for Natur og Miljø i Bornholms Regionskommune.

– Drejer det sig om konkrete kloakker, så er det Beof. Det er dem, der har hele økonomien, siger Vivi Granby.

Hvem laver hvad?

Det bornholmske forsyningsselskab, Beof, melder imidlertid pas, både hvad angår Anders Mahlers påstande om manglende tilslutning på Svanekevej og Vivi Granbys udmelding om, at det er Beof, der står for at rykke de borgere, der ikke efterkommer kommunens påbud.

– Jeg har undersøgt sagen, og vi har ikke nogen udeståender på Svanekevej i Rønne, siger Klaus Vesløv, kommunikationschef i Beof.

Til spørgsmålet om manglende betaling, siger han:

– Du skal have fat i kommunen. Vi etablerer den offentlige del af kloakeringen, men det er Bornholms Regionskommune, der har den endelige opgave med at sikre, at tilslutningen sker, siger Klaus Vesløv.

– Vi ser på sagen og vender tilbage, siger Michael Brandt-Bernbom, leder af Center for Natur og Miljø. Han oplyser samtidig, at det vil tage et par dage at undersøge den konkrete sag, og at han forventer at kunne være klar med et svar onsdag.

 

 

Halvdelen af Bornholm mangler separat kloakering

Spildevandsplan 2014-2021 for Bornholms Regionskommune omfatter alle offentlige og private spildevandsanlæg i kommunen, såvel som eksisterende anlæg og anlæg planlagt i forbindelse med byudvikling.

De offentlige spildevandsanlæg på Bornholm drives af spildevandsselskabet Bornholms Spildevand A/S, et selskab under Bornholms Forsyning A/S.

Det samlede kloakerede opland udgør cirka 2.880 hektar (2014-tal, red.). Heraf udgør fælleskloakerede oplande (områder, hvor både spildevand og regnvand løber i den samme ledning) cirka 1.350 hektar, separatkloakerede oplande (områder, hvor spildevand og regnvand løber i hver sit rør) cirka 845 hektar, mens de sidste cirka 685 hektar er spildevandskloakerede (områder, hvor regnvand håndteres lokalt af grundejerne).

I planperioden 2014-2021 forventes det kloakerede opland øget med cirka 400 hektar. Udvidelsen vil ske dels ved ny kloakering af eksisterende ejendomme i det åbne land og i sommerhusområder, dels ved en mulig tilvækst ved byggemodning/ byggeudviklingsområder med videre.

Kommunen er i øjeblikket ved at planlægge opfølgeren til den nuværende spildevandsplan, som udløber næste år. Den nye spildevandsplan offentliggøres i begyndelsen af 2021.

Kilde: Spildevandsplanen 2014-2021, Beof/BRK

 

Grundejeren har tilslutningspligt – medmindre:

Hvis tilslutningspligten ikke overholdes af grundejeren, er kommunen berettiget til ved autoriserede kloakmestre – og for ejerens regning – at lade ejendommen tilslutte. Et skriftligt varsel herom sendes anbefalet til grundejeren senest en måned før arbejdets påbegyndelse.

Tilsvarende gælder, at ejere af ejendomme i oplande, som ifølge spildevandsplanen ændres fra fællessystem til separatsystem, har pligt til, for egen regning, at adskille spildevand og regnvand på egen grund.

Kilde: Spildevandsplanen 2014-2021, punkt 11.1.2 Beof/BRK