BYLIV
Nu 77-årige Robert Johnsen er en vigtig del af den fælles hukommelse i Aakirkeby. Han er barnefødt i byen og har noget fundet sted i Aakirkeby, ved han det som regel.
Hvad han derimod ikke kan huske er, at børnefamilierne nogensinde har været nogen betydningsfuld faktor som en samlet kraft i byen, sådan som der nu er tegn på, at de er ved at blive. Heller ikke i halvfjerdserne, da han selv og de øvrige medlemmer af Rudolfklubben var småbørnsforældre.
– Da jeg var knægt, var der AaIF, og ellers legede vi sammen. Alle børn, der er vokset op i Aakirkeby, vil fortælle, at hallen var samlingspunktet. Der var altid åbent. Det var også idrætsforeningen, der var samlingspunktet, da mine børn var små, siger han.
– Aakirkeby IF står lige så stærkt i dag som dengang, men der er kommet mange flere tilbud at vælge imellem. Tingene ændrer sig, og børnene leger meget med computere i dag. De ligger ikke på den lade side i AaIF. Men der er jo også børn, der ikke er idrætsmindede.
Robert Johnsen glæder sig over Aakirkebys tiltagende børneboom.
– De skal være så velkomne. Det er kun godt, at tilflytterne ikke alle sammen tager til kystbyerne. Og vi har gode skoler og daginstitutioner, seks-otte dagplejere, handelsliv og hallen. Vi har faktisk alle de ting, som man skal bruge, siger han.