Dronningestenens udsigt er måske øens smukkeste. Foto: Søren P. Sillehoved

På tur med Sillehoved: Smukke udsigter fra Dronningestenen

NATUR

Dronningestenen er navnet på en stor klippeblok, der ligger øverst på kanten af Ekkodalens sydlige ende. Fra det højtliggende sted er der en mageløs, smuk udsigt over det flade sydbornholmske landskab med moser, enge, skove og mange gårde. Baggrunden af det smukke landskabsbillede er Aakirkeby med sine to høje kirketårne og øverst med en smal ramme af det blå hav. Østersøen. Især om efteråret er udsigten flot. På det tidspunkt er skovens grønne blade forvandlede til røde, brune og orange toner, der lydløst svæver sig over det smukke billede. Måske er denne udsigt øens smukkeste.

Man kan komme til Dronningestenen via parkeringspladsen i Ekkodalen, følge stien mod syd gennem dalen og derfra op ad trappen ved Jægergrotten og tage stien til venstre. Endnu bedre er turen fra Springbakkevejen. Fra landevejen Aakirkeby-Nyker fører Springbakkevejen op til udkanten af Almindingen med en fin parkeringsplads. Derfra går en gul mærket skovsti til højre og derefter en opstigning til Frederik IX Vej. Kort efter er der til højre en sten med henvisning til Ekkodalen, og derefter findes de mange smukke udsigter. Det første kaldes Loklippen og kort efter kommer Dronningestenen. Turen er på toogenhalv kilometer og varer et par timer med pauser.

Der ses ofte store sorte ravne på engene ved Udkæret. Foto: Søren P. Sillehoved

Fuglelivet ved Udkæret

På turen ad Springbakkevejen passeres et vådområde med et rigt fugleliv og helt nyt fugletårn. Det kaldes for Udkæret og udgjorde i ældre tider med andre moser øens største moseareal. Desværre blev vandet drænet væk for at skabe mere landsbrugsjord, men for 20 år siden blev der sat prop i drænet, og dermed genskabte man det gamle vådområde. Kort efter vendte fuglelivet tilbage.

Her findes altid mange rastende grågæs, ænder og svaner. Stedet er også kendt for sine store flokke af traner, inden de trækker sydpå i oktober. Der er også mange vadefugle, især viber, og de mange fugle er føde for rovfugle, så der ses ofte jagende vandrefalke og ørne. Havørne yngler et nærliggende sted. Lokaliteten er berømt for sine mange ravne. Nogle gange ses over 50 ravne i flokke.

I 2019 bevilligede Staten 21 millioner til opkøb af den private Vallensgård Mose, hvis tilgrænsende marker skal drænes og genskabes til ældre tiders enorme vådområde med fugle, blomster og insekter. Det kaldes at øge biodiversiteten.

Udsigten fra Loklippen er meget smuk. Foto: Søren P. Sillehoved

Vandretur til Dronningestenen

Fra parkeringspladsen følger man stien til højre gennem skoven. Gradvis stiger terrænet, og måske opdager man konditionens tilstand, men kort efter kommer man til Fredrik IX Vej og følger den mod højre. Måske er der spiselige svampe i skoven, blandt andet spiselig rørhat, kaldt Karl Johan, og gule kantareller. Værsgo’ og pluk, svampejagt er tilladt i Statens skove. Ved en åben rydning af nåleskoven ses til højre en sten med henvisning til Ekkodalen, og den følger man.

Det første udsigtspunkt kaldes Loklippen. Der er opsat borde og bænke, hvor man kan sidde og nyde den smukke udsigt. På grund af det ringe jordlag har mange løvtræer ændret farve før tid, og nogle har smidt dem for at overleve.

Særlig flot er udsigten i modlys om eftermiddagen. Selv om solen dæmper farverne fremhæver den skovens former med træer i flere etager, nært og fjernt og dybt nede den store Vallensgård Mose, som en dag bliver endnu større.

En råbuk i vinterpels. I september skifter dyrene deres tynde sommerdragt til en varmere vinterpels. Foto: Søren P. Sillehoved

Dronningestenen

Man forsætter ad klippestien på kanten over Ekkodalen, øens største sprækkedal, og kommer kort efter til turens højdepunkt, Dronningestenen. Navnet er endda skrevet på den store sten med maling. Ingen ved dog hvorfor. Selv om Frederik IV besøgte Almindingen med sin hustru, grevinde Danner, i august 1851, blev hun aldrig dronning. Måske er det bare en skovarbejders fikse ide. Men udsigten er enestående flot.

Et skønmaleri med runde klipper, store vandreblokke og skovens træer i forgrunden. Og baggrunden er det helt flade Sydbornholm. Nede i sprækkedalen ses til venstre den gamle jægerhytte, brugt til jagter af de tidligere ejere, men det skal renoveres med offentlig adgang og bålplads.

På et mindre højdedrag findes en gammel bøgeskov. Nede i jorden har arkæologer fundet spor af et 12.000 år gammel jægersamfund. Her har mennesker i jæger-stenalderen boet, fisket og jaget. Man har endda fundet deres kastespyd med spidser af fiskeknogler, og nede i mosen er der fundet knogler af rensdyr og elge.

Udkæret er en fin fuglelokalitet med mange rastende ænder og gæs. Ofte ses der også traner. Foto: Søren P. Sillehoved

Kredsende rovfugle og traner

Nede fra dalen stiger opvinde, og derfor ses der ofte kredsende rovfugle og traner over stedet, især om efteråret hvor fuglene trækker mod syd. Der ses ofte musvåger, fjeldvåger, spurvehøge og duehøge. Mere sjældent store røde glenter og ørne. Siden 2016 har der i en nærliggende plantage ynglet havørne.

Pludselig og uden varsel høres i det fjerne nogle trompeterende kald. Fra venstre side kommer en stor flok traner, som skruer sig opad og forsvinder mod syd. Den samme vej går vandreturen sydpå. Ved den store skovvej følges den ligeud og kort efter til venstre tilbage til turens udgangspunkt.

Under turen ned ad bakken ligger der i venstre side af skovvejen en stor flad sten. Den kaldes ”Arnager-kællingernes frokoststen” og blev anvendt, når de i ældre dage havde været i lyngen og plukke blåbær.

Rigtig god tur.