Campus Bornholm. Foto: Berit Hvassum

Leder: Godt campus spiller ud mod sexisme

LEDER

Debatten om sexisme og seksuelle krænkelser har længe pulset i det øvrige land, ikke mindst i hovedstadsområdet. Og med beslutningen på Campus Bornholm – der samler en lang række af vores uddannelsesaktiviter – om at formulere en politik for sexchikane er den også rykket officielt ind på Bornholm. Direktør for Campus Bornholm Inge Prip har fortalt Bornholms Tidende, at reglerne skal skrives ind i en ny udgave af personalehåndbogen, hvor der i dag intet står om, hvad campus gør, hvis elever eller personale oplever sexchikane eller sexisme.

Der er helt sikkert mange, der synes, at debatten har taget overhånd, og kan man snart sige noget sjovt til hinanden mere? Men problemet er netop, at det, der er sjovt for den ene, ikke er sjovt for den anden. Når man får nogen til at grine, gør man ofte andre til grin. Bare lidt. Måske helt uskyldigt. Men det sætter sig, og mange har svært ved at sige fra i situationen, når der for eksempel falder en frisk bemærkning ved frokosten på arbejde.

Et gennemgående mønster i de tilfælde, der i disse dage diskuteres massivt, handler om at mennesker med magt – og det er oftest mænd – har skabt en kultur i visse organisationer, hvor man kunne forskelsbehandle og tale nedladende, uden at det fik konsekvens. I virkeligheden har mange af de mennesker, det drejer sig om, sikkert ikke opfattet, at det var upassende. For kulturen hang i væggene.

 

Når man får nogen til
at grine, gør man ofte
andre til grin. Bare lidt.

 

Det er godt, at campus går forrest. For meget tyder på, at unge i dag allerede har god forståelse for, at der skal være respekt mellem kønnene. Flere unge mennesker har en helt anden ligeværdig samværsform, hvor kønnet ikke er det afgørende, det er derimod kvaliteten af relationen. Og den ødelægges af “kønnet sprog” og onkelhumor med seksuelle under- eller overtoner.

Ét er de direkte overgreb, hvor det bliver fysisk. Det skal selvfølgelig bandlyses. Men noget langt mere komplekst og uhåndgribeligt er sproget og tonen. Ofte er det bare vaner, når vi bruger både køn og skældsord i omtalen af andre.

Og oven i det kommer hele laget af småchikane. Den der for eksempel rammer yngstemanden i byggesjakket, der bliver mobbet med små iscenesættelser, der skal latterliggøre ham eller hende over for gruppen. Det er mange steder en tradition, en slags manddomsprøve – hov der var den sproglige forskel igen! – som man skal stå igennem for at blive anerkendt.

Men det er i virkeligheden sygt. Og har man først stået over for et ungt menneske, der fortæller, hvor pinefuldt det kan være at blive ydmyget af dem, man gerne til anerkendes af, så ved man, at den slags bør stoppe.

Bornholm går forrest med meget. Det vil være rigtigt fint, hvis vi også går forrest med anerkendelsen af, at problemet er der. Og at tiden er inde til, at vi i fællesskab skaber en ny tradition for respektfuld omgangstone og samvær. Et bornholmerkodeks for god stil.

Det skal blive spændende at følge arbejdet på campus.