Elever tærskede, kogte og kærnede på Gaarden

NATURVIDENSKABSFESTIVAL

Elever i grupper står fordelt i haven, gården og stuehuset på Gaarden i Melsted. Hver gruppe prøver kræfter med hver deres arbejdsopgave – halmen skal tærskes, vandet skal koge på brændekomfur og smørret skal kværnes. For hver arbejdsopgave er der en snak om, hvordan opfindelser har gjort landbrug og husholdning nemmere gennem tiden. Da der er pause, samles eleverne om grisenes indhegning og fodrer dem med æbler.

– Grisene trækker altid meget. Og lige nu har vi kattekillinger. De er også populære, siger Thomas Pedersen, der er forvalter på Melstedgård.

– Er det der ren lort, spørger 11-årige Lukas Knak Mortensen fra Paradisbakkeskolen og nikker mod jorden i grisenes indhegning.

– Ja det er det nemlig, svarer Thomas Pedersen.

– Adr, udbryder flere.


Læring om landbruget

Gaarden har besøg af en hel del flere folkeskoleelever end normalt i denne uge. Uge 39 er nemlig Naturvidenskabsfestivalsuge for de bornholmske skoleelever. Det betyder, at Skoletjenesten Bornholm arrangerer forskellige tilbud, som skolerne kan melde sig til.

I år er temaet for Naturvidenskabsfestivalen "Store opdagelser" med undertemaer som "helte og heltinder", "Sidste nye fund", "Vores liv før" og "Naturen i forandring". På Gaarden kan elever fra 5. og 6. klasse komme og lære om de store opfindelser, der har forandret arbejdet i stald, mark og stuehus.

– Det er Skoletjenesten, der har spurgt, om vi vil lave noget til Videnskabsfestivalen, og det har vi gjort de seneste to-tre år. I år har vi et to timers forløb, hvor eleverne selv skal prøve at snuse til det arbejde, man lavede førhen. De skal for eksempel prøve at tærske halm, koge vand og kærne smør. Jeg tror, det gør det mere interessant, og at de husker det bedre, når de får lov til selv at stå med det i hænderne, siger Thomas Pedersen.


En sjovere måde at lære

Det tyder på, at Thomas Pedersen har ret. Lukas Knak Mortensen er i hvert fald glad for at komme lidt ud af klasselokalet og lære noget andet.

– Det er spændende at prøve at gøre, som de gjorde i gamle dage. Jeg synes, vi lærer meget, og at vi lærer på en sjovere måde. I stedet for at sidde ned, kommer vi ud og laver noget selv. Det er fedt, siger Lukas Knak Mortensen.

Hans kammerat Sebastian Mattsson er enig.

– Jeg synes, det er meget sjovt at komme på landet og se, hvordan man gjorde engang. Lige nu skal vi for eksempel i gang med at se, om et bål eller komfur er hurtigst, når man skal koge vand, siger han.

Drengene får lov at prøve at trække vandet op af brønden ude i gården. Jytte Kofod, der er formidler på Gaarden, instruerer, så spanden ikke ender på bunden af brønden.

– Ved I, hvorfor man ikke kunne drikke vandet med det samme i gamle dage? spørger hun Lukas Knak Mortensen, Sebastian Mattsson og deres kammerater.

– Fordi det kunne være beskidt, siger Sebastian Mattsson.

– Ja og hvordan kunne man så rense det, spørger Jytte Kofod igen.

– Ved at koge det, lyder svaret fra drengegruppen.


Nyt perspektiv

Jytte Kofod sender dem ind i stuehuset med vandet, de selv har trukket op. Hun har haft flere elever forbi brønden i dag, men oplevelsen er ny ved hvert hold, fortæller hun.

– Det er meget interessant, at det er så forskelligartede situationer hver gang. Selvom det er fjerde gang, jeg står her med elever, så er det en ny oplevelse hver gang. Det kommer meget an på, hvor børnene lige er, og hvad de spørger om, siger hun.

Fælles for situationerne er, at de rykker noget hos børnene, fortæller hun.

– Jeg kan mærke, at det sætter noget i perspektiv hos dem. Jeg tror ikke, de altid lige tænker over den udvikling, vi har gennemgået i samfundet. At vi for eksempel ikke altid har haft rent vand, der løb ud af en vandhane, siger hun.

Lukas Knak Mortensen, Sebastian Mattsson og deres kammerater stimler sammen om brændekomfuret og venter på, det kommer i kog. Der er langt til induktionsplader og el-kedler.