Staten opkøber Krølle Bølles barndomshjem i Sandvig

NATUR

I Odense har de H.C. Andersens Hus. I Nexø ligger Martin Andersen Nexøs Mindestuer. Men i Sandvig har vi Krølle Bølles barndomshjem.

"Vi" skal i den sammenhæng forstås som hele Danmark. For med miljøminister Lea Wermelin (S) i spidsen har Staten ifølge Miljø- og Fødevareministeriet netop opkøbt Krølle Bølles barndomshjem – et område, nogen også kalder Langebjerg.

– Jeg er selv vokset op med alle myterne og historierne om Krølle Bølle. Derfor er det en sjov tilføjelse, at Langebjerg nu er blevet en del af vores fælles naturarv, siger ministeren ifølge en pressemeddelelse.


Gavner orkidéer

Naturstyrelsen købte den østligste og største del af klippeknuden Langebjerg tilbage i 2010. Købet af den resterende del på lidt over tre hektar af området er faldet på plads denne sommer.

– Få hektar kan måske lyde af lidt i det store billede. Men overtagelsen betyder, at vi kan lave en mere helhedsorienteret naturindsats – til gavn for blandt andet de sjældne orkidéer, der vokser på stedet, siger Lea Wermelin.

Bliver indlemmet i Cirkelstien

Umiddelbart er der hverken lagt op til ishuse, jobo-stier eller andet, der kunne markere, at Langebjerg ganske vist er Krølle Bølles Barndomshjem. Det lader til, at naturen skal være i centrum. Dog vil vandreruten Cirkelstien blive forlænget, så den fra næste år bliver til en rundtur, der går via Langebjerg, Opalsøen, Hammerhavn, Hammershus, Hammersholm og Madsebakke.

Krølle Bølle og hans familie optrådte første gang i Ludvig Mahlers børnebog fra 1946, hvor Krølle Bølle drog bort fra hjemmet under Langebjerg for at gå på opdagelse på Bornholm. Bogen blev skrevet og tegnet som en historie til Mahlers børn i familiens sommerhus, der lå ved Langebjerg.

 

 

Opkøbet af Langebjerg

Det har taget det statslige Naturstyrelsen flere år at få handlen af Langebjerg i stand. I starten af 1900-tallet blev området gennem et dødsbo delt mellem hele 15 arvinger, og allerede ved forarbejdet til fredningen af Langebjerg i 1950’erne kunne man ikke finde alle ejerne. Nogle var immigreret til USA, mens andre ikke var til at lokalisere. Det lykkedes dog Naturstyrelsen at få kontakt til en af arvingerne, og efter annoncering i Statstidende efter øvrige ejere kunne handlen gennemføres med overtagelsesdato denne sommer.