Peterskolen sendte klasser på madlejr

Peterskolen sendte klasser på madlejr
Peterskolens 6. og 7. klasser har været på madlejr på Helnæs for at få en bedre livsstil og større trivsel. Foto: Peterskolen
| 21. SEP 2020 • 06:42
Af:
henrik-nielsen

21. SEP 2020 • 06:42
SKOLE

En uge i madlavningens tegn var resultatet, da 6. og 7. klasse fra Peterskolen i Rønne rejste til Helnæs ved Fyn. Der arrangerer Arla Fonden madlejr, der er en lejrskole med det formål at inspirere børn og unge til at forandre deres daglige vaner, så de får bedre livsstil og større trivsel.

I løbet af de fem dage bliver eleverne indraget aktivt i tilberedningen af deres måltider, samtidig med at de bliver klogere på råvarer, sundhed og bæredygtighed. De får indsigt i måltidets betydning, fællesskabets sundhed og anvendelse af ressourcer.

Udover eleverne i de to klasser sendte Peterskolen fire lærere med på lejren, og dermed er der mulighed for, at skolens øvrige elever også får glæde af den viden, de har tilegnet sig i ugens løb. Klasserne skal også arbejde videre med det, de har lært, blandt andet via en udfordring, de har fået med hjem.


Arlas madlejr booker kun ophold for et skoleår af gangen. Forhåndstilmeldingen finder sted fra 1. marts og to måneder frem. Tre uger efter tilmeldingsperioden er slut, får en klasse at vide, om den tilbydes et madlejrforløb.