Keramik til efter Jordens undergang

FERNISERING

Oprindeligt kommer keramiker Anette Leegaard Fuhlendorff fra Jylland, men lørdag var der fernisering i Galleri Rasch, Rønne, på en udstilling med hendes keramik og Michael Dams fotografier..

– Og nu kommer jeg så fra Nexø, siger hun, som sidste sommer blev færdiguddannet på Kunstakademiets Designskole der.

– Jeg har boet i byen i tre år, og nu har jeg lige købt et hus, så jeg bliver.

Jo flere alternativer,
jeg har, des mindre sårbar
er jeg i forhold til forandringer.

Hvordan vil du selv karakterisere din keramik?

– Arbejdstitlen for udstillingen er "prepper-keramik", og en prepper er en ofte lidt arketypisk amerikansk mand, som har mange våben og forbereder sig på Jordens undergang. Jordens undergang kan være mange ting, og jeg ser i særdeleshed klimakrisen som det, der kommer til at være vores jords undergang og medføre en samfundskollaps, siger hun.

– Så det her er et forsøg på "prepping", som kommer af prepare, altså forberedelse – hvordan kan jeg forberede mig på at kunne fortsætte mit arbejde som keramiker? Jeg støber, det er min teknik og det, jeg er dygtig til, kan lide og synes er spændende, men hvordan kan jeg fortsætte med det på den anden side af det her kollaps?

Apokalypsen?

– Ja, præcis. Som kan have mange former. Sovjetunionens fald var jo også en Jordens undergang, kan man sige. Men jeg har set på, hvordan jeg kan lave alternativer til arbejdsprocessen, og jo flere alternativer, jeg har, des mindre sårbar er jeg i forhold til forandringer. Mit første forsøg, som også var mit afgangsprojekt, handlede om, hvad jeg gør, hvis jeg ikke kan få fat i gips, som er hele grundlaget for støbeteknikken. Man har de her gipsforme, som man hælder en flydende lermasse i og ud igen efter nogen tid. Gipsen suger så vandet ud af leret og det, der sidder tilbage, bliver til din beholder, om det så er en kop eller en skål eller noget tredje. Men vi har ikke gips naturligt i undergrunden i Danmark, så hvad kunne jeg gøre i stedet for? Som jeg sagde, suger gips væsken ud af vådt materiale, men det kan jeg godt finde andre materialer, der kan, og jeg har eksperimenteret med forskellige af dem. Det, jeg har med her, er primært lavet ved hjælp af tekstiler – håndklæder og viskestykker, som alligevel er på værkstedet – og gamle aviser.

Anette Leegaard forklarer, at hun simpelthen laver en slags beholder af eksempelvis et håndklæde, hvori hun kan hælde støbemassen.

– Det, der står tilbage, når jeg har fjernet tekstilen, er for eksempel det der, siger hun og peger på et bord.

– Du kan se, at jeg har lavet en slags spiral af rullede håndklæder, og hvis du tænker det omvendt, kan du godt se, at alle de små huller i overfladen kommer fra frottéen.

Ja, jeg kan. Dér har vi stofligheden i anden potens ...

Rart at give slip

– Det er en proces, man ikke helt har kontrol over, fortsætter hun.

– Jeg kan rulle håndklæderne, men når jeg hælder leret i, ved jeg faktisk ikke præcis, hvordan det kommer til at se ud, og det, synes jeg egentlig, er ret sjovt – at materialet på den måde giver én noget. Det er på en måde rart at give slip.

Det er jo nærmest grundforskning, du har gang i?

– Ja, haha, det kan man godt kalde det, ler Anette Leegaard Fuhlendorff.

Går du rundt og er enormt deprimeret hver dag, når du arbejder med det her, for du fastholder jo dig selv i nogle tanker om, at det går ad helvede til?

– Ja ... det synes jeg ikke, jeg er. Jeg synes, det er meget bedre at se tingene i øjnene frem for at råbe "lalala!", og "det går nok, det går nok!". Jeg synes, jeg finder en enorm styrke i og en glæde ved at vide, at jeg gør noget, i stedet for at lade, som om det ikke findes.

Og lave noget, der peger længere frem og også til den anden side af, hvad der nu engang måtte komme til at ske?

– Ja. Og måske jeg ved at prøve at forberede mig på forhånd har en større chance for at komme igennem det, der ligger forude. Og det er vel efterhånden de færreste mennesker, der er i tvivl om, at der ligger noget forude og venter, og som bliver rigtig grimt.

Det bliver koldere, siger Trump ...

–  Ja, haha, det gør det helt sikkert.