Fotograf Michael Dam arbejder med en gammel teknik, nemlig et såkaldt hulkamera. Foto: Berit Hvassum

Keramik og fotografi i galleri: Stoflighed i højsædet

FERNISERING

Nok skal Galleri Rasch, som det blev omtalt i avisen forleden, inden for knap et år finde et nyt udstillingslokale i stedet for det i Nørregade 19 i Rønne, hvor galleriet har holdt til siden 2009, men ikke desto mindre er det skam stadig i fuld funktion og fortsætter ufortrødent den planlagte udstillingsrække, hvilket stod lysende klart lørdag eftermiddag.

Da var der nemlig fernisering på en udstilling med keramiker Anette Leegaard Fuhlendorff og fotograf Michael Dam.

Det første indtryk,
man får, er jo,
at man kommer i tvivl om,
hvorvidt der er tale om malerier.

Formanden for galleriet, Per Jensen, kunne byde velkommen til en lille, men nysgerrig forsamling af fremmødte, hvilket fik ham til indledningsvist at konstatere:

– Der er kulturuge og andre arrangementer, og det er jo skidt på den måde, at der ikke kommer så mange mennesker til en fernisering som denne, hvilket er smadderærgerligt, for de ved ikke, hvad de går glip af.

Én positiv vinkel fandt han dog på det faktum, nemlig i forhold til forsamlingsforbuddet på grund af corona:

– På den måde bliver vi da ikke over 50, sagde han og tilføjede finurligt:

– Undtagen de af os, der er over 50.

Formanden introducerede de to kunstnere, som han var glad for at sætte sammen ved denne udstilling, og faktisk skulle fotografen allerede have udstillet hos galleriet i foråret, hvilket corona imidlertid spændte ben for.

– Men jeg er glad for at have dig med i dag, sagde han blandt andet til Michael Dam.

– Og det, der er interessant ved dine billeder, er, at de ikke ligner noget som helst, jeg nogensinde har set af fotografi tidligere. Det første indtryk, man får, er jo, at man kommer i tvivl om, hvorvidt der er tale om malerier – hvad er det for en teknik, han har brugt? Først når man kommer tættere på, kan man godt se, at det er et fotografi, men der er en stoflighed, som gør, at det næsten træder ud af rammen. Og det er der jo også nogle af billederne, der gør, fordi der er tale om assemblage med objekter, der er sat på fotografierne, som dermed får en tredimensionel effekt.

Per Jensen mente, at Anette Leegaard Fuhlendorffs keramik fungerede fint som både med- og spil til Michael Dams fotografier.

– Vi fandt ud af, at dine ting også har denne stoflighed, som spiller fint sammen med fotografierne, sagde han blandt andet til hende.

– Og også du udfordrer materialet på en fantastisk fin måde, hvor du anvender nogle teknikker, som jeg aldrig har hørt om før, og som du sikkert heller ikke selv havde hørt om, inden du begyndte at eksperimentere med det.

Han afslørede, at keramikeren benytter både aviser, håndklæder og andre ting, der kan suge væske, i sin arbejdsproces.

 

Foto: Berit Hvassum

– Jeg arbejder med uskarphed

 

Michael Dam kommer oprindeligt fra Klemensker, men har boet i 20 år i Vanløse. Han har arbejdet som fotograf, idet han dels har haft portrætopgaver, dels – og ikke mindst – fotograferet auktionshusting.

– Altså, flotte billeder af flotte ting, og det var enormt tilfredsstillende, siger han.

Da han rundede 50 år, begyndte han imidlertid at synes, at det hele gik for stærkt – og hvad ville han egentlig bruge sit liv til?

– Jeg har altid vidst, at kunst interesserer mig, og mit eget udtryk som fotograf fik jeg slet ikke brugt, siger han.

Så han sagde op, tog et vagtkursus og er blevet museumsvagt på Statens Museum for Kunst, hvor han er 80 timer om måneden og fotograf for resten.

– Og så sagde jeg til mig selv, at jeg ville fotografere, det jeg havde lyst til. Når man bliver ældre, bliver tiden mere kostbar, man gider ikke spilde den mere, siger han.

Han ryddede lidt ud i sine ikke mindst professionelt begrundede og selvbestaltede regler om motiver, farver og lyssætning.

– Det har faktisk altid ligget mere til mig med de lidt mørkere billeder, siger han.

– Måske, jeg læner mig lidt op ad mørkemalerne på Bornholm.

Uden objektiv

Det er meget specielt, det du laver, og lidt ude af fokus, hvordan vil du selv karakterisere dine billeder?

– Det, du ser her, repræsenterer de seneste cirka fem år, og hvad jeg har eksperimenteret med. Siden jeg startede på Statens Museum for Kunst er jeg jo blevet fuldstændig bombarderet med kunst fra flere århundreder og er blevet inspireret af det. Jeg tænkte, hvad er det, jeg vil med mine fotografier? Og nu arbejder jeg så mest med uskarphed og typisk i en form, hvor jeg udforsker en gammel teknik, nemlig hulkameraet, hvor man simpelthen udskifter objektivet med et hul. Så får man et uskarpt billede.

– Jeg arbejder med et digitalt kamera, hvor man i stedet for objektiv sætter et kameradæksel på og laver hul i det, og hvor over jeg typisk sætter sølvpapir ovenpå og også laver et hul i det. For så giver det noget overstråling og andre uforudsete ting, som giver en spændende effekt, siger han.

– Det andet, jeg arbejder med, er det, jeg kalder arrangementer, som det billede, du kan se derovre, siger han og peger på et billede med et mylder af mennesker på.

– Det kalder jeg “Gæster”, og det er en masse mennesker, der står og ser på kunst. Men jeg har fotoshoppet dem sammen, og de billeder, de stod og så på, har jeg lavet om til høje bjælker, så man ved faktisk ikke, hvad de så på, forklarer Michael Dam.

– Jeg kan godt li’ tværformatet, og jeg tænkte, at det billede ville jeg ikke sælge, men det er faktisk blevet solgt nogle gange.