Juraprofessor: 'Jeg mener ikke, at skiltet er klart nok'

NATURBESKYTTELSESLOVEN

– Jeg tror ikke, at man kan straffes på det grundlag, siger professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet Sten Bønsing om de bøder på tilsammen 18.000 kroner, som to borgere har fået for i foråret at bevæge sig ind i et afspærret område i Ringebakkebruddet.

Det vurderer han, efter at han har gennemgået aftalen mellem Bornholms Regionskommune og Dansk Ornitologisk Forening (DOF red.) på Bornholm om afspærring af vandrefalkenes yngleplads i Ringebakkebruddet, og efter at han har set de skilte, som blev sat op for at holde besøgende i Ringebakkebruddet ude af det område, hvor fuglene ynglede.

Kræver en formel beslutning

Sten Bønsing peger på en række formelle forhold, som efter hans mening bør være opfyldt, før der kan udstedes en bøde i den størrelsesorden, som to borgere har fået for at bevæge sig ind i det afspærrede område.

– At lukke et område efter Naturbeskyttelsesloven kræver, at der foreligger en formel beslutning. Enten skal det være en politisk beslutning, som er truffet i kommunalbestyrelsen eller et af kommunalbestyrelsens udvalg, eller også skal der foreligge en meget klart formuleret beslutning fra politikerne om, at opgaven er delegeret til de kommunale embedsmænd, forklarer han.

Det er jævnfør den aktindsigt i beslutningen om at lukke området, som Bornholms Tidende har fået, ikke tilfældet. Her er der blot udvekslet en række uformelle emails mellem repræsentanter fra Dansk Ornitologisk Forening og Bornholms Regionskommune, hvor man diskuterer, hvem der skal printe og plastiklaminere skiltene.

Skal være klart defineret

Emailkommunikationen mellem repræsentanterne fra Dansk Ornitologisk Forening og Bornholms Regionskommune beskæftiger sig ikke med, hvor og hvordan skiltene skal sættes op i Ringebakkebruddet.

– Jeg vil også mene, at det kræver, at området, der lukkes for offentligheden, er meget klart defineret. Enten ved at det er tegnet ind på et kort eller ved, at det er præcist beskrevet med ord, siger Sten Bønsing og drager paralleller til, når politiet eksempelvis laver opholdsforbud i et område.

– Så er det meget klart defineret, hvad det er for et område, der er omfattet af opholdsforbuddet, og lovgrundlaget fremgår også af skiltningen, uddyber han.

Ornitologerne beslutter

Skovfoged hos Bornholms Regionskommune, Ole Holm Pedersen, som er Regionskommunens ansvarlige for området, kan overfor Bornholms Tidende ikke redegøre for, hvor skiltene nøjagtigt var placeret i Ringebakkebruddet, og hvordan det forbudte område nøjagtigt var afgrænset. Han kan heller ikke fortælle, hvornår skiltene blev sat op, og hvornår de blev taget ned igen.

– Det har vi overladt til medlemmerne i Dansk Ornitologisk Forening på Bornholm at beslutte, oplyser han til Bornholms Tidende og medgiver dermed, at området ikke er så klart defineret, som Sten Bønsing mener, det bør være for at der kan udskrives bøder for at bevæge sig ind i området.

Tilsvarende kan Ole Holm Pedersen heller ikke i detaljer redegøre for, hvornår han, som kommunens ansvarlige for skiltningen og afspærringen, har inspiceret de skilte, som medlemmerne fra Dansk Ornitologisk Forening har sat op.

– Jeg har ikke datoerne, men jeg har efterset skiltene, når jeg alligevel har været i Ringebakkebruddet i andet ærinde. Det har jeg vel været to-tre gange i år, siger han.

Utilstrækkelig skiltning

Det er også Ole Holm Pedersen, der som Bornholms Regionskommunes ansvarlige på området, har godkendt skiltenes udformning og ordlyd, og den mener Sten Bønsing også lader en del tilbage at ønske.

– Jeg mener, at det der bør være et kort over det afspærrede område, så borgerne klart kan se, hvad det er for et område, de ikke må bevæge sig ind i, og så bør der som minimum være henvisning til det lovgrundlag, som ligger til grund for lukningen af området, siger Sten Bønsing.

– Retspraksis er jo, at hvis man har fortalt, hvilken lov der er i spil, så er der en forventning om, at borgerne enten kender loven eller sætter sig ind i loven, men det har man jo ikke gjort her, så det har de ikke haft mulighed for at gøre, siger Bønsing.

Tvivler at en dommer vil godkende skiltet

Han mener selv, at han kunne være faldet i den samme fælde, som de to borgere, fordi skiltets ordlyd og udformning kan tolkes som et forvarsel om, at de rigtige skilte kommer senere.

– Jeg mener ikke, at skiltet er klart nok, og jeg tror heller ikke, at skiltet vil blive anerkendt af en dommer, hvis sagen blev prøvet ved en domstol. At der ikke er information om lovgrundlaget, det vil veje med en vis vægt, hvis en dommer skal vurdere, om skiltningen er til at forstå.

– Jeg kan bestemt ikke afvise, at de to borgere ville få medhold, hvis sagen blev prøvet ved en domstol, slår Sten Bønsing fast.

Anbefaler at prøve sagen

Imidlertid har begge borgere accepteret og betalt bøden for at undgå yderligere omkostninger, men det behøver ifølge Sten Bønsing ikke nødvendigvis betyde, at de ikke kan få ret, hvis de kan få sagen prøvet ved en domstol.

– Det vil selvfølgelig være op ad bakke, når de nu allerede har vedtaget og betalt bøden, men det er ikke umuligt. Hvis der i fremtiden er bliver udstedt flere bøder til andre borgere på samme grundlag, så vil min anbefaling være, at folk lader være med at betale bøde, før sagen er prøvet ved en domstol, siger Sten Bønsing.