Foto: Jacob Jepsen

Camilla og Laust ville ikke have Gud med til brylluppet: Brudeparret og troen på mennesket i centrum

Bruden ankommer i en hvid cadillac. Alle gæsterne rejser sig mellem bænkerækkerne, og hendes far fører hende op til gommen, der virker lige dele glad og anspændt.
Det ligner noget, vi har set før. Men så alligevel ikke. Fordi bryllupsceremonien finder sted under det store gamle egetræ ved Kyllingemoderen på Christianshøj. I stedet for en præst venter en celebrant ved siden af gommen. Og i stedet for en velsignelsestale, hvor Jesus spiller en rolle, bliver troldmanden Gandalf fra forfatteren J.R.R. Tolkiens "Ringenes Herre" citeret i talen til brudeparret.

HUMANISME

Bruden ankommer i en hvid cadillac. Alle gæsterne rejser sig mellem bænkerækkerne, og hendes far fører hende op til gommen, der virker lige dele glad og anspændt.

Det ligner noget, vi har set før. Men så alligevel ikke. Fordi bryllupsceremonien finder sted under det store gamle egetræ ved Kyllingemoderen på Christianshøj. I stedet for en præst venter en celebrant ved siden af gommen. Og i stedet for en velsignelsestale, hvor Jesus spiller en rolle, bliver troldmanden Gandalf fra forfatteren J.R.R. Tolkiens “Ringenes Herre” citeret i talen til brudeparret.

Bryllupet var fyldt med traditioner. For eksempel blev bruden ført op af sin far. Foto: Jacob Jepsen

Vi er ikke til kirkebryllup. Ej heller til en borgerlig vielse. Laust og Camilla udveksler efternavne Jordal og Uhrskov ved et humanistisk bryllup, forestået af det erklæret ikke-religiøse Humanistisk Samfund.

Celebranten Laura Faurschou tilhører Humanistisk Samfund i København, men hun har taget færgen til Bornholm, fordi der ikke er herboende humanistiske celebranter. Det er et stykke frivilligt arbejde, hun udfører for foreningen. Før brylluppet talte hun med brudeparret, og de blev enige om en ceremoni-form, de syntes, passede til dem. Og hun dannede sig et indtryk af parret, som hun nu ved brylluppet inddrager i de taler, hun holder. Den første tale understreger den humanistiske tro på, at det enkelte menneskes vilje, fornuft og handlinger kan ændre verden til det bedre.

– I har valgt en humanistisk ceremoni, fordi den afspejler de værdier, der er vigtige for jer: Respekt, kærlighed, tillid og fællesskab. I tror på, at vi som mennesker selv har ansvar for at påvirke vores eget liv samt den verden, vi lever i. At vi selv må finde vores værdier gennem egen refleksion og socialt samvær med andre mennesker, siger Laura Faurschou til brudeparret.

I stedet for en velsignelsestale får brudeparret en tale af celebrant Laura Faurschou. Camilla og Laust holder af gammel keltisk kultur og fantasy, så hun har fundet et citat af troldmanden Gandalf fra Ringens Herre til dem: “Jeg har erfaret, at det er almindelige menneskers små gerninger i hverdagen, der holder mørket på afstand… Små handlinger med rod i godhed og kærlighed.” Og hun konstaterer, at sådan er det også i et ægteskab. Foto: Jacob Jepsen

Ønskede ikke-religiøs ceremoni

Forud for brylluppet er gået et forløb, som umiddelbart ligner det, der går forud for mange andre bryllupper: Gommen har friet – tilmed på Hammershus – og parret har arrangeret den store fest, der bliver holdt i Kyllingemoderen. Kun det meget bevidste valg om at holde kirken ude af festen, får den for alvor til at skille sig ud fra så mange andre bornholmske bryllupper. Men Laust og Camillas navne står ikke medlemskartoteket hos noget religiøst samfund. Og de synes ikke, det giver mening, at blande en tro, de ikke har, ind i brylluppet.

– Vi er ikke særlig religiøse, nogen af os, fortæller Laust Uhrskov Jordal til Bornholms Tidende, nogle dage efter at festen er vel overstået.

– Ingen af os er medlemmer af Folkekirken. Men vi ville gerne have en form for ceremoni, der var traditionel uden at være det i religiøs henseende. Jeg havde overvejet, om nogen i vores omgangskreds eller familie kunne gøre det, Laura nu har gjort. Der var bare ikke nogen, der kom naturligt i tankerne.

– Men så kom jeg i tanke om, at mine forældre for mange år siden havde talt om, at Humanistisk Samfund findes, og at de laver ceremonier ved vigtige livsøjeblikke – dåb, konfirmationer, bryllupper og begravelser.

For Camilla Uhrskov Jordal handlede tilvalget af en humanistisk bryllupsceremoni om, at hun ikke ved sit bryllup ville påduttes noget, hun ikke kunne stå inde for. For hende har naturen, kærligheden og et gammelt egetræ større betydning end en monoteistisk gud.

– For mig handlede det om, at Humanistisk Samfund stillede uden en religiøs agenda. Vi blev borgerligt viet først, og der var selvfølgelig ingen religiøse undertoner i det. Men samtidig ville vi gerne have, at der blev sat ord på vores forbindelse, og at der var en ceremoni, som var mere højtidelig end den borgelige vielse.

– Vi er heldige, at Humanistisk Samfund står for værdier, vi selv går ind for: At hvert menneske og fællesskabet har værdi, og at vi alle kan være gode mennesker med hinanden, uden at vi har en religion, der fortæller os, at det skal være sådan.

– Og så kunne vi selv sammenstykke vores ceremoni, som vi ville. Celebranten tog sig tid til at lære os ordentligt at kende, og hun holdt en tale, der havde med os at gøre, og som ikke handlede om Gud. Vi kunne også selv bestemme musikken, siger Camilla Uhrskov Jordal.

Et humanistisk bryllup er så åbent for brudeparrets ønsker, at elementer fra det traditionelle kirkebryllup kan “lånes” efter forgodtbefindende. Camillas far ville for eksempel gerne have mulighed for at føre sin eneste datter op ad kirkegulvet. Det kom ikke til at ske – men næsten. Der blev til ceremonien stillet bænkerækker op, så det lignede en kirkegang.

En alvorlig beslutning

Under egetræet spiller en kvinde i rød kjole fingerspil på guitar og synger kærlighedssange med klar stemme.

– Alt det du giver / den jeg er / alt det vi sammen kan nå / du får mit hjerte til at slå / hvis vi ku’ bli’ for altid som vi var / i denne stund / du og jeg, synger hun, så gæsternes øjnene bliver våde rundt omkring på bænkene.

Guitaren klinger af. Celebrant Laura Faurschou tager ordet og understreger alvoren i brudeparrets beslutning. Med brylluppet giver de begge sig selv til et andet menneske, med det ansvar, en så fundamental beslutning fører med sig.

– Man kan ikke beslutte sig for kærlighed. Forelskelse kommer som en gave – en gnist, der tændes. Den kan blusse op, og når man er heldig, bliver den til en vedvarende kærlighed. Man kan så beslutte sig for ægteskabet. Man kan vælge at leve livet sammen og tage ansvar for hinanden. Det er den ultimative kærlighedserklæring: At overgive sig. Tove Ditlevsen beskriver det meget fint i et digt: “Så tag mit hjerte i dine hænder / men tag det varsomt og tag det blidt / det røde hjerte – nu er det dit,” siger Laura Faurschou.

Laust og Camilla Uhrskov Jordal bliver gift ved et humanistisk bryllup. Gud og Jesus spiller ingen rolle i ceremonien, og brudeparret har selv valgt, at de vil lave en håndfæstning i stedt for at give hinanden ringe på. Foto: Jacob Jepsen

Genoptager gammel keltisk tradition

Det humanistiske svar på kirkens velsignelsestale bliver efterfulgt af en såkaldt håndfæstning. Det er gammel keltisk tradition. Brudeparret lægger deres hænder oven på hinanden, og celebranten binder tre bånd omkring dem. Da Camilla og Laust tager hænderne til sig igen, hiver de i båndende. Derved opstår en ottetalsknude – et evighedssymbol – som symboliserer, at deres kærlighed skal vare evigt.

De har selv valgt, at ceremonien skal slutte sådan. De kunne også have givet hinanden ringe på, men valget faldt på håndfæstningen. Dels fordi Laust ikke bryder sig om at gå med ring,og dels, fordi Camilla er optaget af gammel keltisk kultur.

– At der er en håndfæstning med i ceremonien siger noget om mig, fordi jeg går op i keltiske traditioner. Det giver et personligt element. Laura gav os forskellige eksempler på, hvordan en håndfæstning kunne se ud, og så overvejede vi dem. Jeg synes, det er smukt at blive bundet samme i en evighedsknude, siger Camilla Uhrskov Jordal.

Foto: Jacob Jepsen

 

 

Humanistisk Samfund

Foreningen Humanistisk Samfund blev stiftet i 2008, og den bygger på en ikke-religiøs humanisme. Det er et livssyn, der tager udgangspunkt i det enkelte menneskes liv og i det værdifulde i fællesskaber, hvor mennesker udviser forståelse og omsorg over for hinanden. Foreningen har også en afdeling på Bornholm, Humanistisk Samfund Bornholm.

Humanistisk Samfund arbejder politisk for et samfund, hvor alle livssyn er ligestillede, hvorfor foreningen ønsker at adskille kirke og stat. Samtidig holder Humanistisk Samfund debatmøder om etiske og filosofiske spørgsmål, og medlemmer kan få hjælp til at skabe ikke-religiøse ceremonier ved livets store overgange: Navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse.