Foto: Jens-Erik Larsen

Leder: Private penge lige i kloakken

LEDER

I 2019 fik 17 husstande på Sigtemøllevejen og flere med adresse på Almindingsvej et brev fra kommunen, som de måske gerne havde været foruden. Budskabet var, at de inden maj 2021 skal tilsluttes den offentlige kloakering.

De nye kloakker skulle efter planen være klar midt i juni. Men den hårde undergrund har forsinket projektet til senest i uge 42, altså midt i oktober.

Det er ikke nogen lille udgift, der rammer de enkelte husstande. Ifølge Bornholms Tidendes regnestykke, vil det løbe op i mellem 40.000 og 150.000 kroner per bolig, inklusive 33.000 kroner i obligatorisk tilslutningsafgift. Det store prisspring skyldes ikke mindst, at der er forskelle på kloakrørets længe og på hårdheden af undergrunden, der skal graves i.

Hvor cirka 17.000 af øens ejendomme allerede er tilsluttet offentlig kloak, har cirka 5.000 ejendomme privat rensning. Det er ejeren af ejendommen, der har ansvaret for at spildevandet ledes forsvarligt bort.

Indtil nu har beboerne i området klaret sig med en godkendt septiktank, der i dag dog ikke lever op til de skærpede miljøhensyn.

 

Vi står som fællesskab i et stort dilemma.
Det er mange penge folk pludselig skal af
med til en kloak. Tilmed for noget,
som de ikke selv har bedt om

 

Kommunen har øget sit fokus på, at vandløb og søer får vand med højere vandkvalitet. Det handler blandt andet om at stoppe tilstrømningen af organisk stof og næringssalte til vandløb og søer. Og her agerer kommunen ikke alene. Det er staten, der udpeger de områder, hvor det især er vigtigt med forbedringer, for eksempel af hensyn til drikkevand. Derfor er jagten gået ind på visse områder med septiktanke.

Og de fleste beboere i området kan godt se fornuften i et forbedret kloaksystem. Det gælder også Kurt og Lene Pedersen.

– Det er svært at argumentere mod kloakering, siger Lene.

Men det er en stor økonomisk byrde at lægge på de enkelte borgere, mener parret. De mener, at når kommunen kræver, at borgere bliver tilsluttet et offentligt anlæg, burde kommunen dække udgiften – bortset fra tilslutningsafgiften.

Også andre beboere er utilfredse. Tina og Christian Hansen havde sparet op til runde fødselsdage. Nu går 51.000 kroner til betaling af stikledning.

– Det er tarveligt at pådutte folk de udgifter, siger Tina.

Også dette par mener, at udgiften burde dækkes af fællesskabet over skatten.

Vi står som fællesskab i et stort dilemma. Det er mange penge, folk pludselig skal af med til en kloak. Tilmed for noget, som de ikke selv har bedt om. Derfor er det forståeligt, at mange af beboerne kalder på en mere solidarisk ordning.

Omvendt kan man også sige, at det ikke er rimeligt, at folk, der har købt huse, der er tilsluttet kloaksystemet i forvejen, nu via skatten skal betale til folk, der har valgt at bo med septiktank.

Det er en svær balancegang og et stort dilemma. Men det sidste argument fremstår stærkere end det første. Når rimelige miljøhensyn overhaler ens gamle ejendom, er det naturligt, at man får påbud om at bringe den i orden. Selv om det er surt.