Bornholms politikere delt i to lejre: Skal kommunen købe aktier i økologi?

Er det en opgave for kommunen at bidrage til, at mere jord på Bornholm bliver dyrket økologisk? Og skal kommunen helt konkret arbejde frem mod at købe aktier i Bornholms Økojord A/S, der har til formål at købe landbrugsjord og landbrugsejendomme på Bornholm for at bortforpagte til økologer?

De spørgsmål splittede torsdag aften kommunalbestyrelsen i en rød blok, der svarer ja – og en blå blok, der svarer nej til de spørgsmål. Dermed sørgede et flertal på 12 (Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF) for, at kommunen nu arbejder den vej. Et mindretal på 11 (Venstre, Dansk Folkeparti, Bornholmerlisten og Kristendemokraterne) stemte imod.

– Der er rigtig mange gode sider i det her, sagde borgmester Winni Grosbøll (S).

– Jeg har set mange spøjse initiativer for at fremme venstrefløjens forskellige dagsordener, men det her er nok det mest spøjse. Her vil man forlods give penge til nogle, der måske kan opkøbe noget jord, sagde modsat René Danielsson (DF).

– Det her handler om, at vi prioriterer én udvalgt lokal aktør. På den måde mener vi i den del af kommunalbestyrelsen, at vi sætter markedet ud af kraft. Det tror vi ikke på i Venstre, sagde Carsten Scheibye (V).

Hertil replicerede Winni Grosbøll, at kommunen i praksis vil støtte ikke én aktør, men sandsynligvis mange blandt de økologer, som Bornholms Økojord A/S håber at kunne forpagte landbrugsjord ud til.

Jurister siger nej

Sagen er opstået, fordi Foreningen ØkoBornholm (der har stiftet Bornholms Økojord A/S) har bedt om kommunens støtte til sine planer. Enten ved at købe aktier i Bornholms Økojord A/S til 10.000 kroner pr. aktie eller ved på at bakke foreningen op på anden måde.

Flertallet på 13 plus Bornholmerlisten kunne godt godkende, at regionskommunen generelt bakker op om Bornholms Økojord A/S på en måde, der er økonomisk uforpligtende. Derimod stod Bornholmerlisten af, da det kom til, om kommunen også skal undersøge mulighederne for at købe aktier i Bornholms Økojord A/S.

Det er regionskommunen nødt til først at undersøge hos myndighederne, for kommunens egne jurister er til en start nået frem til, “at det ikke umiddelbart kan betragtes som en kommunal opgave at indkøbe landbrugsjord med henblik på bortforpagtning”.

Derfor kunne flertallet i kommunalbestyrelsen torsdag aften ikke komme det nærmere, end at kommunen nu vil bede Ankestyrelsen om at undersøge, om en kommune må støtte økologisk landbrug gennem et aktieselskab på en så direkte måde, som Bornholms Økojord A/S har bedt om, og som flertallet også er parat til. Ankestyrelsen fører tilsyn med landets kommuner.

– Vi kan ikke på stående fod komme det nærmere, så derfor vil vi gerne spørge en højere instans, om det her er noget vi må, sagde Winni Grosbøll.

Der er også andre muligheder

Selv hvis det skulle vise sig umuligt at købe aktier, har kommunen stadig mulighed for at bakke op om Bornholms Økojord A/S, for eksempel ved at købe økologiske fødevarer, der er fremstillet på en af de landbrugsbedrifter, som Bornholms Økojord A/S har opkøbt og forpagtet bort.

Den slags opkøb af økologiske vil dog ikke være muligt i særligt stort omfang. For regionskommunen har indgået en aftale med en grossist, der vandt kommunens udbud om at levere fødevarer, og den aftale gælder i fire år endnu. Aftalen er dog ikke en eksklusivaftale, og derfor har kommunen mulighed for “i lille målestok” at købe fødevarer fra andre leverandører.

Kommunen vil også kunne støtte Bornholms Økojord A/S ved at understøtte et samarbejde mellem kommunens egne køkkener og økologiske producenter på Bornholm. Til det formål kan kommunen afsætte timer til at skabe og vedligeholde kontakter til lokale økologiske producenter.

Danielsson vs. venstrefløjen

Med de muligheder på bordet startede en debat, der blev både ret lang og ret livlig.

– Jeg vil godt give Venstre ret i, at det ikke er en kommunal kerneopgave at dyrke økologisk. Men vi har også nogle politiske målsætninger om blandt andet 20 procent økologisk dyrket jord på Bornholm, og så kommer der en forening, der gerne vil sætte noget i gang på det her felt. Det stemmer overens med vores målsætninger, og jeg synes, at vi skal afsøge alle de muligheder, der er, sagde gruppeformand Morten Riis (EL).

– Vi har en vision om økologiske fødevarer, lokale fødevarer og 20 procent økologisk dyrket jord. Når der kommer nogen og vil hjælpe til at realisere den vision, vil jeg godt stå ved, at vi har den vision, sagde Leif Olsen (SF).

– Jeg synes næsten, at det er uartigt, når man ser de debatter, der har været om nogle af de ting, som vi ikke fandt penge til i budgetforhandlingerne. Det her er alligevel noget af det mest kreative, jeg længe har set, og jeg kan kun opfordre kommunalbestyrelsen til at forkaste det her forslag, sagde René Danielsson (DF).

– Hvis de lever op til vores leverandør-forpligtelser, ville det være tåbeligt, ja det ville nærmest være fantasifuldt ikke at gøre brug af den mulighed, svarede Leif Olsen igen.

Midt imellem placerede Kristendemokraterne sig.

– Jeg ser ikke noget behov for, at man bruger kommunale penge til at købe aktier. Til gengæld synes jeg godt, at man kan se på andre måder at hjælpe dem på vej på, sagde Bjarne Hartung Kirkegaard (KD).

Sagen gav også talerdebut til Rebecca Douglas Elleby (S), der deltog i sit andet møde i kommunalbestyrelsen efter at hun trådte ind for nylig. Hun gik i rette med Brian Kofoed (V), der tidligere havde sagt, at økologien går tilbage.

– De seneste 10 år er økologien steget, og bare i år er det steget 10 procent, sagde hun.