Ny madklub skal inspirere

Ny madklub skal inspirere
| 16. SEP 2020 • 07:19
Af:
henrik-nielsen

16. SEP 2020 • 07:19
SUNDHED

Det handler om sundhed, når Gigtforeningen lancerer sin egen madklub, hvor medlemmerne kan få inspiration og redskaber til at lave antiinflammatorisk og gigtvenlig mad sammen med andre, der også lever med en gigtsygdom. Det fremgår af en pressemeddelelse.

I madklubben vil deltagerne få undervisning af en diætist, som guider dem igennem gigtvenlige og lette madopskrifter. Udover vejledning i madlavning og kost vil madklubben få besøg af en ergoterapeut, som vil fortælle om gode arbejdsstillinger, hjælpemidler i køkkenet og give individuel hjælp og sparring. Der vil være rum for at dele tanker og erfaringer med hinanden om de store som små udfordringer, man kan opleve i køkkenet, når man har gigt.

Den nye madklub slår dørene op i Multihuset i Østerlars den 24. september. Den mødes i første omgang seks gange hver 14. dag. Derefter er det planen, at den fortsætter på frivillige hænder. Tilmelding skal ske til Karin True eller Anette Skov. Der er begrænsede pladser, og for at kunne deltage, skal man være medlem af Gigtforeningen.