Svaneke Friskole i kaotisk situation: Skoleleder og bestyrelse går af

Svaneke Friskole i kaotisk situation: Skoleleder og bestyrelse går af
Det var kun i juni at, Lasse Dalén Andersen, blev modtaget som ny skoleleder for Svaneke Friskole. Nu forlader han skolen igen. Foto: Berit Hvassum.
| ABONNENT | 15. SEP 2020 • 15:38
Af:
elisabeth-krogh
| ABONNENT
15. SEP 2020 • 15:38
Skoleleder Lasse Dalen, Svaneke Friskole, har tidligere på dagen meddelt, at han fratræder som skoleleder med øjeblikkelig varsel.

Nu har stort set hele bestyrelsen for Svaneke Friskole også meddelt, at de går af som bestyrelse.
Fire af bestyrelsens fem medlemmer fratræder, deriblandt skolebestyrelsesformanden, Nicolai Munk Pedersen. Tilbage er et bestyrelsesmedlem, en suppleant og en elevrepræsentant.

Avisen har talt med Nicolai Munk Pedersen, men han ønsker ikke at kommentere på, hvorfor han selv og de tre andre bestyrelsesmedlemmer er gået af, udover at bekræfte både skolelederens fratrædelse og de fire bestyrelsesmedlemmers afgang.

- Vi har skrevet ud til forældrene, at det er for at sende skolen godt videre, siger Nicolai Munk Pedersen.

Han henviser til det tilbageværende bestyrelsesmedlem Trine Maymann for yderligere kommentarer.
Hun ønsker dog heller ikke at udtale sig.

Hvem styrer så Svaneke Friskole nu?
- Overordnet set er det bestyrelsen, der har ansvaret. I bestyrelsen sidder Trine Maymann, så det må du spørge hende om, siger Nicolai Munk Pedersen.

Lærernes tillidsmand har heller ikke kommentarer til den kaotiske situation.
Det har ikke været muligt at komme i kontakt med den afgående skoleleder, Lasse Dalén Andersen.

opdateres