Hvad siger ulykkesstatistikken for Bobbabrøddan?

Hvad siger ulykkesstatistikken for Bobbabrøddan?
Bobbabrøddan. Foto: Berit Hvassum
| ABONNENT | 15. SEP 2020 • 05:57
Af:
laeserbrevsskribent
| ABONNENT
15. SEP 2020 • 05:57
Synspunkt

Med baggrund i det omfattende hærværk, Bornholms Regionskommune i disse dage har kastet sig ud i mod Bobbabrøddan i Rø – angiveligt i trafiksikkerhedens navn – vil jeg hermed udbede mig et svar på et meget konkret spørgsmål, der umiddelbart trænger sig på:

Hvad siger ulykkesstatistikken for det omtalte vejforløb igennem de mange, mange år, de smukke og karakteristiske vejsten har prydet vejsiderne op og ned ad de to meget specielle bakker?

Jeg blev ærlig talt både vred og ked af det, da jeg i torsdagens Tidende kunne konstatere regionskommunens vandalisme, som jeg vælger at betegne projektet, nu hvor skaden er sket – og som er gennemført som en tyv om natten uden nogen officielt dokumenteret begrundelse.

Det, der her er sket - i trafiksikkerhedens navn – er et overgreb på en af øens sidste, oprindelige små ”kulturperler” – et af øens mest fotograferede karakteristika på linje med de mange røgeriskorstene og rundkirkerne for den sags skyld.

Netop de ting som vi skal sørge for at bevare, mens øen i øvrigt moderniseres og forvandler sig og følger med tiden på mange andre områder. Vi må ikke smadre de unikke ting, vi er alene om, og som netop gør øen til det, den er.

Såvel regionskommunens beslutningstagere som medarbejderne i forvaltningerne får i denne sag rollen som elefanten i den berømte glasbutik.

Det er særdeles tankevækkende, at det godt kunne lade sig gøre at renovere ”rødhætterne” på Tyskebrøddan i 2012, da nødvendig vedligeholdelse trængte sig på.

Det var under den tidligere driftsleder for vejområdet, Nis Jordt-Petersen. Dengang lod man ligefrem fremstille nye rød-toppede granitsten for at bevare en århundreder gammel tradition. Og det var planen, omtalt i en kommunal høring i 2017, at man ville gøre det samme, når turen kom til Bobbabrøddan.

Men så fratrådte den daværende driftsleder og en ny kom til, Hasse Halberg.

Og han udtaler i avisen, at han aldrig har hørt om de planer – så nu bliver de gamle, smukke sten udskiftet med et moderne stålautoværn. (Vejen skal trafiksikres efter nutidens standarder, begrundes det)

Jeg efterlyser altså stadig en ulykkesstatistik for den specifikke del af Røbrovej mellem Rø og Gudhjem.

Og min fortvivlelse bliver endnu større når Hasse Halberg – også i avisen – ikke vil afvise, at det som Bobbabrøddan i disse dage udsættes for også i sidste ende kan blive skæbnen for Tyskebrøddan og den ikoniske Knækkebakken i Klemensker lige bag kroen og kirken på Simblegårdsvej.

Vi snakker så meget om bevaringsværdighed. Vi skal værne om såvel landskabets som øens små byers særpræg. Ja, det skal vi bestemt. Derfor sender vi ansøgninger i flere eksemplarer til kommunen, hvis vi skal have skiftet et par vinduer eller en hoveddør. For det står der i bevaringsplanen for det område, vi bor i. Så naturligvis gør vi det – med glæde (selvom det kan være lidt besværligt) - alt imens kommunen øver hærværk mod det, som vi er rigtig mange, der finder meget smukt, karakteristisk – og bevaringsværdigt - for vor ø.

Jeg kan simpelthen ikke få det til at hænge sammen.

Lasse Falkenberg, Kirkestien 3, Gudhjem