Læser: Vi skal have ræven tilbage

Læser: Vi skal have ræven tilbage
Mink. Arkivfoto.
| ABONNENT | 15. SEP 2020 • 16:13
Af:
anette-vestergaard
| ABONNENT
15. SEP 2020 • 16:13
Natur

På landevejen ved Aarsdale kunne man i går se dette lidt makabre syn. En mink havde fanget en rotte, og var godt i gang med at fortære den.

Men både bytte og jæger var endt ude på kørebanen - begge stendøde.

Det er Holger Øster Mortensen fra Nexø, der stoppede op og fotograferede de døde dyr og han skriver til Bornholms Tidende:

"Bornholm er uden tvivl plaget af rotter i hobetal, og umiddelbart kan man sige, at det er godt, at mink tager rotter. Problemet er bare, at mink (her den amerikanske mink) ikke hører hjemme i den bornholmske natur.

Det er en invasiv art, som skal bekæmpes".

Rotterne har ifølge Holger Øster Mortensen ingen naturlige fjender på Bornholm, i form af ræve eller andre mårdyr.

"Måske er tiden ved at være inde til, at ræve igen skal bo i den bornholmske natur. Den sidste ræv forsvandt fra Bornholm i 1980erne, og Naturstyrelsen ønsker ikke ræve på øen", skriver han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Naturstyrelsen.