Regionskommunen har rettet opmærksomheden mod Rønne, når det gælder overholdelse af bopælspligten. Det har resulteret i 20 sager, som juristen med ansvar for området kigger nærmere på. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Kommunen er på jagt efter pirathuse i Rønne

Svaneke, Gudhjem og aktuelt Allinge løber som regel med opmærksomheden, når det gælder brud på bopælspligten, men regionskommunen har af egen kraft også rettet kikkerten mod Rønne, hvor kommunens juridiske medarbejder på området har udset sig 20 interessante emner til egentlig sags­behandling.

BOPÆLSPLIGT

Svaneke, Gudhjem og aktuelt Allinge løber som regel med opmærksomheden, når det gælder brud på bopælspligten, men regionskommunen har af egen kraft også rettet kikkerten mod Rønne, hvor kommunens juridiske medarbejder på området har udset sig 20 interessante emner til egentlig sags­behandling.

En samkørsel mellem Bygnings- og Boligregistret og folkeregistret viste 266 boliger med bopælspligt, hvor ingen var tilmeldt folkeregistret. Af det ene register fremgår det, om der er bopælspligt, og af det andet fremgår det, om der er nogen tilskrevet på adressen.

Det er jurist Jan Frederik Hansen, som på kommunens vegne holder øje med, at bopælspligten bliver overholdt. Han betegner 266 boliger som temmelig mange, og han ved af erfaring, at der på nogle af dem er en dispensation i forvejen eller nogle særlige forhold, der gør sig gældende. Derfor foretager han en grovsortering.

– Jeg vælger ud fra blandt andet beliggenheden, hvilke af dem jeg vil gå videre med. Det er en blanding af beliggenheden og en fornemmelse. Det er min erfaring, snak med kolleger og almindelig menneskelig erfaring, alle mulige parametre, som man kan og ikke kan beskrive, forklarer han.

Langt fra alle

På den måde blev 266 reduceret til cirka 50, som han har kigget nærmere på, og det har resulteret i 20 sager, som han behandler helt i bund.

– Når jeg har de 50, så er noget af det, jeg gør, at se, hvor længe boligen har været ledig. Hvis den har været ledig i 14 dage, og der ikke plejer at være problemer, så interesserer jeg mig måske for nogle andre i stedet for. Så får jeg en idé om, at 20 nok ikke er helt forkert, siger Jan Frederik Hansen.

Dermed ender han med at sagsbehandle i bund på mindre end 10 procent af de boliger, den oprindelige samkørsel viste.

– Jeg ved godt, at jeg langt fra kan behandle alle dem, man kunne kalde interessante. Så jeg vælger 20 ud fra de kriterier, jeg nu har, fortæller juristen, som kun er deltidsansat til at varetage opgaven.

I forbindelse med det seneste budgetforlig valgte kommunalbestyrelsen at opjustere indsatsen, så juriststillingen bliver en fuldtidsstilling, og derudover bliver der ansat en HK’er til at assistere.

Når jeg har Tinglysningen, kan jeg for eksempel også se, hvis der er en, der ejer flere ejendomme, og de alle sammen er ubeboede.

Jan Frederik Hansen, jurist, Bornholms Regionskommune

Flere ejendomme

I de 20 tilbageværende sager går Jan Frederik Hansen i gang med en manuel gennemgang af Bygnings- og Boligregistret, folkeregistret og Tinglysningen. På den baggrund foretager han en professionel vurdering.

– Når jeg har Tinglysningen, kan jeg for eksempel se, hvis der er en, der ejer flere ejendomme, og de alle sammen er ubeboede. Så er der et flag, der går op, for så er der noget, der trænger til at blive undersøgt. Det kan jeg gøre, når jeg de konkrete adresser, siger Jan Frederik Hansen.

Hvis der er noget, der ligner en sag, så skriver han en høringsskrivelse til ejeren og fortæller, hvad han har observeret, og at det tyder på, at der er en bopælspligt, der ikke bliver opfyldt.

– Jeg beder om deres kommentarer, og de bliver orienteret om, at der er forskellige muligheder for at få tilladelse til at have ejendommen stående uden at have nogen tilmeldt folkeregistret, siger Jan Frederik Hansen.

Kriterierne for at få sådan en tilladelse er vedtaget af kommunalbestyrelsen i det, der hedder administrationsgrundlaget for bopælspligten, og de er blevet skrappere de senere år, tilføjer han.