Espersens fabrik i Hasle. Arkivfoto: Allan Rieck

Espersen genåbnede i Hasle mandag morgen

CORONA

Espersens fabrik i Hasle genåbnede mandag morgen.

Det oplyser direktør Klaus Beyer Nielsen til Bornholms Tidende.

– Samtlige medarbejdere er hver blevet testet to gange for corona og alle testede negativt, siger han.

– Så vi genåbnede mandag morgen.

Som oplyst i avisen i torsdags fik ledelsen onsdag besked om, at en medarbejder var testet positiv for covid-19, hvorfor fabrikken straks blev lukket ned, ligesom det blev besluttet, at alle 35 medarbejdere skulle igennem to test med negative resultater, inden fabrikken ville blive åbnet igen.

Der produceres dagligt flere end 60 ton Filet-O-Fish til McDonald’s i Hasle.