På Raghammer veksler bløde bakker med den lave hede. Foto: Søren P. Sillehoved

Besøg den bornholmske hede på Raghammer

NATUR

Den uendelige jyske hede, den som digteren Blicher beskrev i sine utallige noveller med ynglende hjejler og urfugle, hører til fortiden. Der er dog stadig nogle jyske tilbage, især langs vestkysten, men på Bornholm har vi også en naturlokalitet, der ligner en hede på Raghammer Odde. Desværre er stedet ukendt, da det i mange år har været militært øvelsesterræn og normalt betragtes som et privat område.

Der er dog tinglyst offentlig adgang, bare ikke når militæret anvender områder. Det vil altid fremgå, når den røde kugle er hejst på en høj mast, der kan ses fra landevejen. Når kuglen er nede, er der fri adgang i hele området, men kun til fods, og man kan trygt vandre gennem den smukke hede og nyde den flotte natur.

På Søndre Landevej fører en navnløs sidevej efter vejen til Boderne ud til Raghammmer Odde. Kommer man sydfra er det naturligvis før. Ved landevejen fortæller en gult skilt, at det er militært øvelsesterræn, og man kan se den høje mast med den røde kugle. Man parkerer ved de militære anlæg og vandrer derfra ud på heden. Det er strengt forbudt at opsamle løsdele og tomme patroner.

Historiske forhold

Ligesom andre steder på de sydvestbornholmske sandjorde var der stor sandflugt i 1800-tallet. Derfor blev der plantet fyrreskove for at dæmpe den, men da ejerne af området ville plante træer på den yderste odde, blev det forhindret af en fredning i 1934, da området havde stor landskabelig værdi som åben hede uden træer. Fra 1942 blev fredningen yderligere reguleret, så det blev forbudt at bygge sommerhuse, og det åbne område skulle bevares med offentlig adgang. Efter 2. Verdenskrig fik militæret dog lov til at anvende området til øvelser, og det gør de endnu. Og kan man se bort fra de militære bygninger og anlæg, er der ude på heden ligeså smukt som i gamle dage.

Talrige sandede hjulspor fører ud til stranden. Foto: Søren P. Sillehoved

Naturen

Jordbunden består af istidsaflejringer med ler og sand. Sandede spor fører frem til kystens forstrand med sand og store og små sten. Men langt ude i havet fortæller bølgernes skumtoppe, at odden ender med et rev. Bag den smalle strand er der lave klitter, og bag dem findes våde lavninger og søer med strandtudser. På den tørre hede lever den blåvingede ørkengræshoppe. Det er landets eneste forekomst.

På heden vokser græsser og star, og der er hedelyng og lave pilekrat. Det er krybende pil. Overalt er der store mængder af den grå rensdyrlav, og der er malurt og timian med både hvide og røde blomster. Helt ude ved kysten er der en pæn bestand af gul evighedsblomst.

Ved kysten raster der om efteråret ofte strandskader. Foto: Søren P. Sillehoved

Fuglelivet

Foruden mange almindelige agerlandsfugle som lærke og engpiber har den sjældne bomlærke ynglet her siden 2019. Den sydlige sortstrubet bynkefugl har haft et par med unger 2020. Arten er normalt en sjælden trækfugl.

I en præsteindberetning fra 1623 berettes, at Aakirkeby havde en havn på Raghammer. I middelalderen var havne vigtige, også for byer langt fra havet, men det har næppe været en rigtig havn, måske bare et sted med dybt vand nær kysten, og det er der ved Hullebækkens udløb mod øst. Men i dag har sandflugten for længst slettet alle spor.

En lille ”bornholmsk diamant” i en flækket kalkbolle. Foto: Søren P. Sillehoved

Bornholmske diamanter

Ude i havet mellem Boderne og Øleåen findes på havbunden store runde kalkboller med fine krystaller, der ligner rigtige diamanter. Det er ikke rigtige diamanter, men skyldes en opløsning af kalkbollens indre, så der skabes små krystaller af kalkspat, kaldt calcit. Blandt dem findes nogle klare, der ligner diamanter, men det er dog bjergkrystaller.

Da der i 1783 kom forbud mod at importere ædelstene fra udlandet, blev der interesse for noget, der lignede. Det blev de bornholmske ”diamanter”, og på ældre kort fra 1800 fremgår navne som ”Diamantrevet” og ”Karlebys diamantsliberi” vest for Raghammer. Firmaet hed ”Carlebye Huss og Stenbrud, men fra kystens kalkboller blev der i 1791 slebet 292 ”diamanter” og året efter 1080. De blev i hovedstaden brugt af fine kvinder til spænder og brystnåle, blandt andet til Dronning Louise, Frederik V’s hustru. Den er i dag udstillet på Rosenborg Slot med de andre rigtige kronjuveler.

Også senere blev kalkbollerne med krystaller eftertragtede og i mange år solgt til turister. For at beskytte de 400 millioner år gamle kalkboller ude i havet, er det i vore dage forbudt at dykke og opfiske kalkboller mellem Boderne og Øleåen.

Flere rustnes afspærringer fra krigens tid findes i området. De kaldes ”spanske ryttere”. Foto: Søren P. Sillehoved

Vandretur på den åbne hede

Fra den asfalterede vej følger man de sandede spor mod kysten. Undervejs passeres nogle rustne ”spanske ryttere” fra krigens tid. Selv om det er september, vil solen bage over heden og skabe et varmeflimmer over det flade område med de åbne bakker. Måske piler en forskræmt hare væk, over heden flyver store flokke af gæs mod syd over havet. Det kan være grågæs eller små arktiske blisgæs, begge arter trækker i september, og blisgæssene har høje snakkende stemmer, der lyder som små gøende hunde. Om efteråret er der fugletræk, og den farvestrålende strandskade med røde ben og næb skal også mod syd. Denne vandretur følger bare sporet fra kysten tilbage til udgangspunktet.

God tur.