Leder: Kampen mod piraterne

LEDER

Når vi her på øen snart opruster overvågningen af, om bopælspligten bliver overholdt, så husene i blandt andet kystbyerne ikke står med sorte vinduer hele vinteren, er forløbet omkring Grønbech Hotel i Allinge et godt lille lærestykke.

Bornholms Tidende dækkede sagen indgående i går. Og hvad enten det er med fuldt overlæg, eller det er helt tilfældigt, at ordene gang på gang falder, så bopælspligten sparkes til hjørne, så kan forløbet anskues som god undervisning i, hvad man som myndighed skal være særligt opmærksom. Det handler om at holde fast. Lige meget hvad.

I januar 2017 oplyser folkene bag Grønbechs Hotel, at de overvejer køb af nabohuset i Nørregade 12 for at bruge det til personalebolig. Kommunen svarer, at den løsning kræver, at kommunalbestyrelsen går med til at nedlægge ejendommen som helårsbolig.

Så går der et helt år. Hotellet har nu købt naboejendommen. Der er ikke modtaget nogen ansøgning om ændring af status som helårsbolig. Og i februar 2018 gør regionskommunen opmærksom på, at “den manglende anvendelse af ejendommen til helårsbeboelse udgør en overtrædelse af bopælspligten.”

Foreløbigt går det faktisk fint og efter bogen.

 

Når man som myndighed giver en frist på
fire uger, men intet gør i de følgende to
måneder efter fristens udløb, og derpå
giver yderligere en frist på to måneder, så
fremstår man som myndighed … mindre myndig

 

Men først tre måneder efter svarer Grønbechs Hotel på henvendelsen. Forklaringen lyder, at boligen ”som sagt” skal bruges til personalebolig.

Det er en bevidst eller ubevidst smuk retorisk finte. For hotellet er jo for længst oplyst om, at det ikke er nok at oplyse, at boligen skal bruges til noget andet.

Her kunne kommunen godt hurtigt slå fast, at reglerne skal overholdes – ellers! Det sker ikke. Først i juli 2018 skriver kommunen til hotellet, at tiden nærmer sig, hvor man vil anvise en lejlighedssøgende til ejendommen. Der gives nu en frist på fire uger.

Det udløser prompte et svar fra Grønbechs Hotel, hvor det forklares, at man har søgt om at få matriklerne slået sammen – et svar der tre måneder senere udløser, at kommunen giver ejerne af ejendommen en frist på yderligere to måneder.

Når man som myndighed giver en frist på fire uger, men intet gør i de følgende to måneder efter fristens udløb, og derpå giver yderligere en frist på to måneder, så fremstår man som myndighed … mindre myndig.

Og huset står da også stadig ubeboet. Og i juli 2019 – et år efter fristen på de fire uger oprindeligt blev givet – spørger kommunen ejerne hvorfor.

Svaret lyder, at der er kommet helt nyt personale på hotellet, der intet kender til historien. Det medfører nu, at kommunen forklarer sagen forfra, og ejeren helligt lover at finde ud af, ”hvor fejlen måtte være opstået.”

I august 2020 søger Bornholms Tidende aktindsigt i sagen – og nu går det pludselig stærkt. Kommunen understreger få dage efter over for Grønbechs Hotel, at bopælspligten ikke er overholdt. Hvilket udløser, at hotellet lejer huset ud ”som helårsbolig.” Dog: Der er fortsat ikke registreret nogen på adressen, så …

Kommune: Hold nu fast i sagerne!