Arkivfoto:

Bornholms erhvervsliv skal gøres klar til energieventyr

Når Bornholm bliver energi-ø, rummer det store muligheder for både Bornholms erhvervsliv og bornholmere, der mangler et job.

Men både virksomheder, ansatte og ledige har brug for at uddanne sig og lære noget nyt for at kunne få del i den kage, der kommer.

ENERGI-Ø

Når Bornholm bliver energi-ø, rummer det store muligheder for både Bornholms erhvervsliv og bornholmere, der mangler et job. Men både virksomheder, ansatte og ledige har brug for at uddanne sig og lære noget nyt for at kunne få del i den kage, der kommer.

Derfor er regionskommunen, Campus Bornholm, Business Center Bornholm og Offshore Center Bornholm gået sammen om at søge godt 8,4 millioner kroner fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

At kunne få de penge kræver, at kommunen selv sætter 750.000 kroner af til arbejdet. Det godkendte kommunalbestyrelsens økonomiudvalg på sit møde onsdag. Kun Leif Olsen (SF) var imod med den begrundelse, at “ideen er god, men beslutningsgrundlaget er alt for løst og ukonkret”.

Modsat så udvalgets andre seks medlemmer på sagen, heriblandt gruppeformand Søren Schow (V).

– Jeg ved ikke, hvad vi kan forvente os, men energiøen åbner store muligheder, som vi ikke rigtig har overblik over endnu. Vi skal i hvert fald være med, når vi kan få støtte, siger han.

Mindst fem firmaer skal med

Selvom ingen endnu kender de præcise muligheder, har de fire bornholmske deltagere i samarbejdet allerede gjort projektets slutmål klar.

Mindst fem bornholmske virksomheder skal indgå en kontrakt om at levere varer eller ydelser til en større virksomhed. Fem virksomheder skal have skrevet Energiø Bornholm ind i deres forretningsplan. Og energiøen skal skabe mindst 10 lokale arbejdspladser.

For at nå dertil skal Jobcenter Bornholm først afdække energiøens muligheder for at skabe job på Bornholm. Jobcentret skal her arbejde sammen med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under staten. Bornholmske virksomheder skal desuden uddannes i, hvordan man arbejder sammen med store virksomheder.

Ved at se på erfaringerne fra andre store anlægsprojekter skal projektet dernæst afdække de krav, der vil blive stillet for, at bornholmske virksomheder kan byde ind på arbejdet med energiøen. For virksomheder vil det handle om at erhverve såkaldte ISO-certifikater, der garanterer, at man overholder internationale standarder.

For nogle virksomheder vil arbejdet med energiøen kræve, at man investerer i anlæg, der ikke findes i dag. Derfor vil projektet også undersøge muligheden for, at virksomheder med det behov kan få dækket halvdelen af deres udgifter til nye anlæg.

Projektets sidste pind handler om at gøre både ansatte og ledige klar til arbejdet ved at efteruddanne og opkvalificere dem.

Bornholm som energi-ø:

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en klimahandlingsplan, der blandt andet indeholder planer for to energiøer: En ved Bornholm og en i Nordsøen.

Udgangspunktet bliver energiøen ved Bornholm det første af stederne, hvor der kommer aktivitet og produktion af vindenergi.

Når den står færdig, bliver Energiø Bornholm verdens største havvindmøllepark. Der er tale om en park med en kapacitet på to gigawatt, der ifølge klimaministeren kan forsyne to millioner husstande.

Energiøen vil producere så megen energi, at der bliver åbnet for eksport af strøm til Polen og til Sverige. Desuden er planen, at overskudsstrømmen skal omdannes til alternative brændstoffer, der blandt andet kan anvendes af skibe, fly og lastbiler.