Foto: Jens-Erik Larsen

Aktindsigt afslører: Grønbechs Hotel har brugt naboboliger som pirathuse

Det københavnske selskab bag det markante hotel Grønbechs Hotel i Allinge har i årevis set stort på bopælspligten. Selskabet har købt hotellets nabohuse i Nørregade – Nørregade 10 og 12 – hvorefter husene har været brugt til andre formål end beboelse.

PIRATHUSE

Det københavnske selskab bag det markante hotel Grønbechs Hotel i Allinge har i årevis ikke overholdt bopælspligten. Selskabet har købt hotellets nabohuse i Nørregade – Nørregade 10 og 12 – hvorefter husene har været brugt til andre formål end beboelse.

– Jeg ved ikke, om vi ikke har overholdt bopælspligten. Vi har i hvert fald ingen andre intentioner, end at overholde lovgivningen, siger Christoph Nørgaard, der er direktør hos Altinget-koncernen, som ejer Grønbechs Hotel.

Bornholms Tidende har fået aktindsigt i Bornholms Regionskommunes sagsbehandling af de to bopælspligtige huse. Få dage efter avisens ansøgning om aktindsigt, så kommunen nærmere på netop de bopælspligtige huse, der ligger på adresserne Nørregade 10 og 12. Kommunens konklusion var, at selskabet bag Grønbechs Hotel brugte husene på måder, der ikke levede op til bopælspligten. Derefter sendte kommunen to breve til selskabet bag Grønbechs Hotel: Et meget bestemt brev vedrørende Nørregade 12, som da havde været brugt som pirathus i mere end to et halvt år. Samt et mere venligt oplysende brev vedrørende Nørregade 10, som havde været pirathus siden 2. februar i år.

Kort: Christina Skovmose

Bornholms Tidendes aktindsigt afslører et årelangt forløb, hvor Bornholms Regionskommune via breve uden held har forsøgt at få selskabet bag Grønbechs Hotel til at tage bopælspligten i Nørregade 12 alvorligt.

Bornholms Regionskommunes nuværende deltidsansatte med ansvar for håndhævelse af bopælspligten, jurist Jan Frederik Hansen, erkender, at sagen har fået lov at trække alt for langt ud.

– Sagen med Nørregade 12 har taget lang tid. Der var en halvanden års periode, hvor der blev fulgt jævnligt op, og så var der været en periode, hvor der ikke er blevet fulgt så meget op, som vi gerne ville, siger Jan Frederik Hansen.

Han håber, at en ny beslutning fra kommunalbestyrelsen om at opnormere hans stilling til fuld tid og supplere den med en ekstra medarbejder, vil forhindre lignende uheldige forløb i fremtiden.

– Det her er bare en af de bopælspligt-sager, som har taget længere tid, end vi ønskede. Blandt andet fordi vi har haft begrænsede ressourcer. Vi erkender, at der er gået for lang tid, inden vi er nået dertil, hvor vi er nået nu. Vi håber, det kan undgås i fremtiden, med de ressourcer, vi nu har fået, siger Jan Frederik Hansen.

 

 

Nørregade 12 har i årevis været ejet af selskabet bag Grønbechs Hotel. Det er et enfamilieshus med bopælspligt, men det er blevet brugt som sommerbolig for hotellets ansatte. Foto: Jens-Erik Larsen

Byhus er stadig pirathus

Selskabet bag Grønbechs Hotel har i årevis haft naboejendommen Nørregade 12 som pirathus.

Selvom der er tale om et enfamilieshus med bopælspligt, anskaffede Grønbechs Hotel sig for år tilbage huset, så dets ikke-lokale sommeransatte kunne bo der i sæsonen. Siden februar 2018 og frem til sommeren 2019 har Bornholms Regionskommune tre gange gjort folkene bag Grønbechs Hotel opmærksom på, at de som ejere af huset overtræder bopælspligten. Men hotellets ejer – medievirksomheden Altinget – har ikke bragt sagerne i orden.

Det fremgår af en aktindsigt, som Bornholms Tidende har søgt i sagen. Af aktindsigten fremgår det også, at Bornholms Regionskommune fire dage efter avisens ansøgning om aktindsigt, igen griber fat i kraven på Grønbechs Hotel. Denne gang med trusler om tvangsudlejning af huset, og muligvis også en politianmeldelse for overtrædelse af planlovens regler.

Kommunens skrappe brev er sendt som den seneste advarsel i en mere end to et halvt år lang korrespondance med folkene bag hotellet. I 2017 skrev den daværende hotelejer til kommunen, at man overvejede at købe huset og få bopælspligten ophævet, så den kunne bruges som personalebolig. Kommunens svar var, at det i princippet godt kunne lade sig gøre, men at det krævede, at kommunalbestyrelsen godkendte, at huset gik fra at være helårsbolig til at fungere som erhverv – nærmere bestemt hotellejligheder. Kommunen modtog bare aldrig nogen ansøgning, og huset stod fortsat som pirathus.

Når Bornholms Regionskommune henvendte sig, fordi databaserne afslørede, at huset ikke var beboet, var svaret fra hotel-bagmændene altid en venlig forklaring eller et ikke-svar. En gentaget forklaring var, at man ventede på nødvendig sagsbehandling, der pågik i andre offentlige instanser.

Forfatteren bag det skrappe brev til selskabet bag Grønbechs Hotel, er jurist Jan Frederik Hansen, som sidder med ansvaret for at håndhæve kommunens indsats mod pirathuse. Han siger, at Bornholms Regionskommune nu vil have, at der sker noget i sagen.

– Vi har sagt, det ikke længere går, at de lader huset stå tomt med henvisning til, at der er en sagsbehandling i gang, siger Jan Frederik Hansen.

Han har været i dialog med folkene bag Grønbechs Hotel, som fortsat gerne vil have ophævet bopælspligten i Nørregade 12.

– Man forventer, at man fortsat vil søge om at få ændret huset til hotel-lejlighedsstatus. I mellemtiden vil man udleje den som helårsbolig på tidsbegrænset kontrakt, så bopælspligten er overholdt. I forhold til den løsning understregede jeg, at en lejer skal være en reel beboer – ligesom alle andre steder med bopælspligt.

– Som udgangspunkt skal vedkommende desuden have folkeregisteradresse i Nørregade 12. Der er dog også den mulighed, at bopælspligten kan opfyldes ved, at beboeren arbejder på Bornholm mindst fire dage om ugen. Men det kræver, at man søger og får tilladelse hos Bornholms Regionskommune, siger Jan Frederik Hansen.

Hvad sker der, hvis hotellet reelt ikke overholder bopælspligten og blot laver en proforma-løsning?

– Vi træffer en afgørelse, hvis det kan påvises, at det er proforma. Hvilke praktiske konsekvenser, der vil blive af en sådan afgørelse, kan jeg ikke sige på forhånd. Der er forskellige muligheder. Vi regner med, at de vil gøre, som de siger – men vi holder øje med det, siger Jan Frederik Hansen.

Der er i skrivende stund stadig ikke nogen, der har folkeregisteradresse i Nørregade 12.

 

 

Selskabet bag Grønbechs Hotel købte Nørregade 10 i begyndelesen af februar i år. Huset er siden blevet sat i stand. Efter en henvendelse fra Bornholms Regionskommune, der gjorde opmærksom på, at der skal bo nogen i huset, for at bopælspligten bliver opretholdt, er det nu udlejet på tidsbegrænset kontrakt. Foto: Jens-Erik Larsen

Lædersmedens gamle hus blev købt i vinter

Den tidligere lædersmedje på Nørregade i Allinge har fra 2. februar til 24. august i år været pirathus ejet af selskabet bag Grønbechs Hotel. I den periode på over et halvt år har hotelejerne forbrudt sig på bopælspligten. Noget, de i årevis også har gjort i forhold til adressen Nørregade 12, der er hotellets nabo til den anden side.

Det viser en aktindsigt, som Bornholms Tidende har fået i Bornholms Regionskommunes sagsbehandling af de to bopælspligtige huse. Aktindsigten viser også, at kommunen 21. august sendte et brev til selskabet bag Grønbechs Hotel, hvor den gjorde opmærksom på, at der skal bo nogen i den gamle lædersmedje. Blot tre dage senere, 24. august, havde Grønbechs Hotel fundet en medarbejder, som ville leje huset og have fast adresse der. Det fremgår af en opfølgende aktindsigt, Bornholms Tidende har søgt.

Umiddelbart er der dermed fundet en løsning i sagen om brud på bopælspligten i Nørregade 10. Det fortæller jurist Jan Frederik Hansen, som sidder med ansvaret for at håndhæve kommunens indsats mod pirathuse.

– Grønbechs Hotel har oplyst, at de har fundet en lejer, der ønsker at leje Nørregade 10 som helårsbolig.

– Huset skal fortsat være helårsbolig, siger Jan Frederik Hansen.

Af aktindsigten fremgår det, at selskabet bag Grønbechs Hotel har lejet huset ud i en tidsbegrænset periode, der udløber primo marts 2021. Men lejer og udlejer er angiveligt enige om at genbesøge muligheden for forlængelse senest en måned inden, aftalen udløber.

Det fremgår klart af bygnings- og boligregisteret, at størstedelen af huset Nørregade 10 kun må bruges som helårsbeboelse, og at en mindre del må bruges til erhverv. Nærmere bestemt gav den tidligere Allinge-Gudhjem Kommune tilbage i 1990 tilladelse til, at der i stueetagen kunne indrettes en café, der solgte håndmadder og vafler.

 

 

Hoteldirektør: Vi har endnu ikke en løsning for Nørregade 12

Christoph Nørgaard, der er direktør hos Altinget-koncernen, som ejer Grønbechs Hotel, fortæller, at det aldrig har været intentionen at forbryde sig mod bopælspligten. Men der er stadig ikke helt klarhed over, hvordan udfordringen med den manglende overholdelse af bopælspligten i Nørregade 12 skal overkommes.

I har ikke overholdt bopælspligten i jeres enfamilieshuse Nørregade 10 og Nørregade 12 i Allinge. Hvorfor har I ikke gjort det?

– Jeg ved ikke, om vi ikke har overholdt bopælspligten. Vi har i hvert fald ingen andre intentioner, end at overholde lovgivningen. Vi har købt Nørregade 10 i starten af året, og så blev landet ramt af covid-19. Men nu har vi en lejer på plads, hvilket hele tiden har været planen. Det var bare en formalitet.

– Nørregade 12 er en anden historie. Det er en matrikel, som i princippet er groet sammen med hotellet, og vi har haft en lægere dialog med kommunen om, hvordan vi kunne gribe den situation an.

– Vi har ingen andre interesser end at overholde lovgivningen. Det her er noget, der blev startet før min tid. Jeg har været direktør i et år, og det her har stået på i to et halvt år. Jeg ved ikke hvorfor, det har taget så lang tid, men nu skal vi bare have det løst i god ro og orden.

Har I fundet en løsning i forhold til Nørregade 12?

– Der er vi i dialog med kommunen om, hvordan vi løser det. Jeg ved ikke andet, end at Nørregade 12 er anderledes, fordi den er mere groet sammen med hotellet. Det er en del hotellet, der bliver brugt som bolig til vores ansatte. Det er klart, at vi har set det som en formalitet, og vi ved ikke, hvorfor det ikke er kørt igennem. Men det er klart, at får vi en melding om, at det ikke kan lade sig gøre, så er det en ny situation for os.

– Men jeg tror, det bare er et spørgsmål om at få det gjort. Og jeg tror, at det ikke er blevet gjort, fordi det blev set som en formalitet, der hverken havde stor prioritet hos os eller hos kommunen.

Nørregade 10 er nu udlejet, fortæller Christoph Nørgaard, der er direktør hos Altinget-koncernen, som ejer Grønbechs Hotel. Foto: Jens-Erik Larsen

Hvorfor anskaffede I jer husene?

– Nørregade 12 – det ved jeg ikke, fordi det var før min tid. Men Nørregade 10 købte vi, fordi den kom til salg, og vi så det som en mulighed at have et lejemål ved siden af hotellet. Så renoverede vi huset. Det trængte til en kærlig hånd, og det har det nu fået, selvom det tog ekstra tid på grund af lockdown.

Kan du garantere, at der ikke bliver tale om proforma-løsninger, hvor folk reelt ikke bor i husene?

– Helt reelt har vi en lejer i Nørregade 10. Men hvad der sker i nummer 12 afhænger af, hvad dialogen med kommunen ender med. Vi skal have en løsning på plads med kommunen. Vi har ingen andre interesser end at overholde landets love og være gode borgere og et aktiv for Allinge.

 

 

Kommunens pirathus-medarbejder: Grønbechs Hotel-sagen er atypisk

I årevis undlod Bornholms Regionskommune at skride ind med repressalier, selvom den udmærket vidste, at selskabet bag Grønbechs Hotel havde et pirathus i Nørregade 12. Kommunen henvendte sig fra februar 2018 gentagende gange til hotelfolkene, som henviste til, at de var i færd med at få ændret husets status fra bopælspligtigt enfamilieshus til erhverv med hotellejligheder.

Det langstrakte forløb er ikke typisk for de bornholmske sager om brud med bopælspligten. Det vurderer Bornholms Regionskommunens ansatte med ansvar for området, Jan Frederik Hansen.

– Jeg mener ikke, at der er andre bopælspligtsager, der har et lignende forløb. Men der er helt klart sager, der har taget længere tid, end vi selv ønsker, de skal tage, siger Jan Frederik Hansen.

Så forløbet omkring Grønbechs Hotels hus på Nørregade 12 er atypisk?

– Ja, det er ikke typisk, at der indover en bopælssag kommer en byggesag om, at man skal ændre status på boligen. Det sker, men det er ikke noget, der sker ofte, siger Jan Frederik Hansen.