Express 1. Arkivfoto: Allan Rieck

Synschef om hurtigfærgers “near miss”: Sådan noget må ikke ske igen

Transport

– Vi mener ikke, at vi kan konstatere, at der har været en overtrædelse af søvejsreglerne som sådan, siger synschef i i Søfartsstyrelsen Per Sønderstrup til Bornholms Tidende.

Det gør han i en kommentar til den netop afsluttede undersøgelse af Express 1 og 2’s ageren, da Bornholmslinjens to hurtigfærger ved midnatstid den 4.-5. juli kom så tæt på hinanden, at de begge foretog ganske bratte undvigemanøvrer, som forskrækkede nogle af passagererne.

– Når vi laver sådan en undersøgelse, indkalder vi de data, der kan tilvejebringes fra skibene, og ud fra de oplysninger ser vi, hvor meget vi kan se af hændelsesforløbet, siger synschefen.

Interviewer I også kaptajnerne?

– Vi får også redegørelser fra rederiet om forløbet, og det ser vi selvfølgelig også på, men vi kigger ikke mindst på de data, der er ombord på skibene og ser på, om vi ud fra dem kan konstatere, hvad der er sket. Nu endte der glædeligt nok ikke med en ulykke, og de agerer begge to på en – ja, man kan sige måske på en ubehagelig måde for passagererne – men de gør det, at de sørger for, at der ikke kommer til at ske sammenstød. Og det er jo meget vigtigt for os, at de reagerer sådan, når de erkender, at det er ved at gå galt for dem, siger Per Sønderstrup.

– Vi har også sikret os, at der fra rederiets side er en opfølgning på episoden, for sådan noget må jo ikke ske igen, det skal forebygges.

Foretog begge skibe de rigtige manøvrer? Frem for at holde til højre begge to drejede det ene skib jo mod venstre?

– Jeg vil meget nødigt være fagmanden, der siger, at jeg synes, den ene part skulle have gjort det ene og den anden det andet. Vi forholder os til, om det er i strid med reglerne, det de har gjort. Det er rigtigt, at søvejsreglerne siger noget om det, men man skal også huske, at de er to skibe, der i udgangspunktet ikke er ved at støde sammen, og de har også trafik i farvandet omkring sig, som de også skal være opmærksomme på. Så der er ikke et entydigt billede af, at hvis de begge var drejet til styrbord (mod højre, red.) så havde de i fællesskab løst situationen bedre. Det er svært at komme bagefter og sige, at dét skulle de have gjort. Det var i hvert fald ikke det, de gjorde i situationen, kan man sige.

Vi er glade

– Det ene skib er også forsinket, og derfor mødes de på et tidspunkt, hvor de ikke er vant til at mødes, men for os har det også derfor været vigtigt, at skibenes procedurer bliver skærpet, så man sikrer, at sådan noget som det her kan håndteres fremadrettet, hvis der skulle opstå lignende situationer. Det er noget med, hvor stor afstand man holder til hinanden og at sikre at man har aftalt, hvordan man skal forholde sig – de kender jo hinanden og passerer hinanden, jeg ved ikke hvor mange gange i døgnet.

Derfor kan det også undre, når man ser på det udefra – hvordan kan man lave det, I i rapporten kalder en “near miss”, når man i den grad ved, at man mødes ude på havet ved hver sejltur?

– Jeg er ikke ulykkesopklarer som sådan, så jeg vil nødig begynde at spinne noget over den historie, siger synschefen.

– Som sagt er vi glade for, at der ikke skete mere, end der gjorde, og at de fik afværget at komme helt tæt på hinanden. Og så skal vi sikre, at rederiet søger for, at hvis der skulle opstår lignende situationer, så er man forberedt på, at man ikke skal så tæt på hinanden, inden der bliver reageret.

Og I har sikret jer, at rederiet har indskærpet nogle procedurer, så man ikke havner i samme situation igen?

– Ja, det handler om at have klare aftaler og holde ordentlig afstand mellem skibene og sørge for, at alle deres navigatører bliver gjort bekendt med den her type af situation, og hvordan man skal reagere på dem, siger Per Sønderstrup.

I en skriftlig kommentar siger Carsten Jensen, administrerende direktør, Molslinjen.

– Vi tager Søfartsstyrelsens afgørelse til efterretning. I Molslinjen har vi håndteret dette i samarbejde med myndighederne.