Støtteforening overvejer at kæmpe videre for grønt område

HAVN

Michael Trolle er gået i tænkeboks.

Som formand for Kanondalens Støtteforening overvejer han, om foreningen skal klage over, at kommunalbestyrelsen har givet Rønne Havn tilladelse til at bruge et areal ved Kanondalen i Rønne til havnerelaterede funktioner og aktiviteter som oplagsplads for store offshore-komponenter, eller om det er tid til at kaste håndklædet i ringen og give op.

– Vi står med en mulighed for og en ret til at indklage den her beslutning.

Det er en frygt og risiko for rent faktisk at stikke en kæp i hjulet for nogle projekter, der holder mig mest tilbage. Jeg synes, det er utrolig svært at vide, hvad jeg skal forholde mig til, for jeg tror stadig, der er nogle ting, vi ikke får at vide. Jeg vil helst ikke få fortalt, at fordi vi har klaget, så er der et konkret projekt, der i stedet går til en havn i Sydsverige eller Nordtyskland. Men jeg og vi vil stadig rigtig gerne gøre alt, hvad vi kan for at udtømme den absolut sidste mulighed for, at det her bliver drejet over til et midlertidigt udlån, siger Michael Trolle.

Vi kan blive ved med at skubbe den, være så besværlige som muligt og indklage alt.

Michael Trolle, formand, Kanondalens Støtteforening

Manglende ambition

Med beslutningen ligger det i kortene, at regionskommunen sælger området til Rønne Havn. Det ærgrer Michael Trolle og Kanondalens Støtteforening. De havde hellere set, at havnen havde fået en midlertidig brugsret, så den kunne opfylde et akut behov, samtidig med at den sideløbende udbygger sine faciliteter.

– Vi er store fortalere for grøn energi, havvindmøller og bornholmsk industri som sådan, men som forening kan vi stadig ikke se nogen ræson i, at havnens anvendelse af det her område ikke skal være midlertidig, siger formanden for støtteforeningen.

Når den midlertidige anvendelse var slut, ville arealet kunne reetableres og derefter udvikles til et rekreativt område med tilknytning til den populære strand i nærheden.

– Det er lige præcis den ambition, der mangler, og som jeg er rigtig ked af. Jeg hæftede mig ved, at der var nogle, der mente, at det kun skulle være midlertidigt, og at det ikke er alle, der lægger sig fladt ned, siger Michael Trolle med henvisning til, at Enhedslisten og SF ønskede en tidsbegrænsning samt en begrænsning af, hvad havnen kan bruge området til.

Personlige konsekvenser

Hvis Kanondalens Støtteforening ender med ikke at klage over kommunalbestyrelsens beslutning, så er det ikke, fordi foreningen er enig i den. Det er nærmere, fordi formanden ikke magter at fortsætte kampen for at bevare det grønne område.

– Alt det med at bruge tid på det, sætte sin ind i det og læse op på det igen, det er tungt, det er tidskrævende, og det er frustrerende. Helt ærligt, så har det her også personlige konsekvenser for mig, primært fordi jeg bruger tid på det i stedet for at istandsætte mit hus og være samen med mine børn. De kan godt mærke, at jeg er begravet i det her og bliver påvirket af de her afgørelser, især når de går os imod, siger Michael Trolle.

Samtidig forestiller han sig, at det at klage kan være en vej til at få gang i en dialog med Rønne Havn og regionskommunen.

– Vi kan blive ved med at skubbe den, være så besværlige som muligt og indklage alt, indtil de kommer og spørger, hvad der skal til, for at vi holder op med at klage over afgørelserne, siger han.

Så I ved ikke, om I vil klage?

– Det er ikke besluttet endnu.