Seniorklub får penge til nye aktiviteter

Seniorklub får penge til nye aktiviteter
Allinge-Sandvig Seniorklub. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen.
| 7. SEP 2020 • 19:14

7. SEP 2020 • 19:14
Allinge-Sandvig Seniorklub har modtaget 18.000 kroner af Danske Seniorer. Det er penge, som foreningen har søgt for at kunne lave flere gratis aktiviteter for seniorerne i Allinge-Sandvig.

Nogle af pengene er allerede brugt på en dag med gratis minigolf i Østerlars og efterfølgende kaffe og kage på Sæbemageriet. Formand Stine Kjøller fortæller, at der nu igen er mulighed for at komme med på en gratis tur med Allinge-Sandvig Seniorklub. Den 16. inviterer foreningen nemlig på bustur til Kræmmerhuset, frokost på Bolsterbjerg og kaffe på Strabo i Østermarie.

– Vi skal have en hyggelig dag, hvor vi kommer omkring på øen og får gode oplevelser sammen. Bevillingen fra Danske Seniorer gør det muligt at gøre turen gratis, og vi håber på mange tilmeldte, fortæller Stine Kjøller.