Privat foto.

Længere end Eiffeltårnet er højt og bredere end en blåhval er lang

Fragt 

Fredag passerede et af verdens største containerskibe, Majestic Mærsk, Allinge.

Majestic er længere end Eiffeltårnet er højt og bredere end en blåhval er lang, og da skibet blev døbt tilbage i 2013 på Langelinie i København, var det verdens største.

Majestic Maersk er 400 meter langt og 59 meter bredt. Skibet vejer 55.000 ton, og det kan fragte op mod 18.000 20-fods containere ad gangen.

Tidligere i år blev rekorden for verdens største containerskib igen overgået, og HMM Algeciras er navnet på det skib, der nu er det største containerskib i verden.

Skibet har en maksimal kapacitet på knap 24.000 20-fods containere, og det er ejet af det sydkoreanske rederi HMM, som har en tæt forbindelse til staten i Sydkorea.

Privat foto.
Privat foto.
Privat foto.
Privat foto.