Flere store planter og mere vilter natur kan gøre Svaneke Kirkegård mere interessant at besøge, mener Bjarne Biggas. Foto: Jens-Erik Larsen

Kirkegårdsmode påvirker Bornholm: Natur på kirkegården? Ja tak!

TRO OG EKSISTENS

Bjarne Biggas fra Svaneke kommer sammen med sin kone næsten dagligt på Svaneke Kirkegård for at besøge og passe et gravsted. Han holder af den omsorg, der skal til for, at stedet står smukt med blomstrende roser. Men han savner også noget mere udomesticeret natur.

Gennem sit engagement i bestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening Bornholm er den tidlige socialrådgiver blevet opmærksom på naturens vigtighed. Og han er begyndt at få blik for steder, hvor større biodiversitet efter hans mening kan bidrage med skønhed.

– Vi kommer meget tit på Svaneke Kirkegård, og jeg er i den forbindelse blevet opmærksom på, at den – og kirkegårde i almindelighed – fremstår lidt kedelige. Lidt for pæne til min smag. Men jeg har oplevet, at kirkegårde ikke behøver være så velfriserede. Før i tiden så de anderledes ud – også i Svaneke. Og da jeg for nogle år siden var i Thorshavn på Færøerne, besøgte jeg en kirkegård, der blev passet efter principperne om, at træer og buske skal have lov at vokse mere frit. Det var smukt og dejligt at se på, siger Bjarne Biggas.

Mere natur i gamle dage

Ser man rundt på Bornholms kirkegårde, tager de sig i hovedreglen temmelig ens ud: Belagt med perlegrus og gravsteder inddelt af lave, tætklippede buske. Men sådan har det ikke altid været. Grusbelægning blev først for alvor en selvfølgelig del af de danske kirkegårdes gevandter i 1970’erne. Og tidligere var der ofte flere store træer, som nu er fældet, uden at der er plantet nye.

Bjarne Biggas kan konstatere, at han faktisk bedre kan lide Svaneke Kirkegård, som den så ud før i tiden.

– For efterhånden en del år siden var vi til et arrangement omkring planter på Svaneke Kirkegård. Det var et lysbilledforedrag, der viste, at Svaneke for en hel del år tilbage havde en noget anderledes og meget mere frodig kirkegård. Der var flere større træer, som gav mere dybde og perspektiv. Det var mere interessant at se på, siger Bjarne Biggas, der gerne så et mere “labyrintagtigt” sted.

Der er dog allerede på kirkegården elementer af det, Bjarne Biggas efterlyser.

– Der står et meget stort træ modsat selve kirken – mod markerne. Jeg tror, det er en blodbøg. Det er skønt, at den får lov at være der. I det område lader de også græsset stå om foråret, så der kommer flere vildblomster. Men det ville være dejligt, hvis der også kom lidt større vækster, man kunne “fare vild i,” og som kunne give noget dybde, siger Bjarne Biggas.

Rejste skov på kirkegården

Andre steder i landet har menighedsråd i særligt de seneste 10-15 år besluttet, at dele af kirkegårdene skulle være naturkirkegårde. Det er eksempelvis sket på Østerlund Kirkegård, der ligger i Varde i Sydvestjylland. Der blev naturkirkegård-afdelingen “Skoven” anlagt i 2008. Og den er blevet populær.

I “Skoven” ligger de små gravsten diskret blandt bøgetræer og anden natur. Ingen afmærket afgræsning adskiller gravstederne fra hinanden. Det er desuden ikke tilladt at plante blomster eller lignende, til gengæld skal man som besøgende lade de vilde planter, der dukker op, være.

– Interessen kom ret hurtigt, efter vi plantede området, fortalte kirkegårdsleder ved Østerlund Kirkegård, Birgit Møller Bach, til Jyske Vestkysten, da avisen i 2015 interviewede hende om den særlige kirkegård.

– Selv da træerne var små, ville mange gerne have en gravplads, og nu hvor de har vokset sig høje, kan endnu flere forestille sig at have et sted her. Nogle siger, “det var lige sådan noget, han kunne tænke sig,” fortalte hun.

Erfaringen fra “Skoven” på kirkegården i Varde er dog, at den er god som et supplement til den mere traditionelt indrettede kirkegård. Der er nemlig fortsat folk, som synes, at kirkegårdens naturområde er for vildt.

Kirkegården i Nylars vil i løbet af de kommende år få et mere park-lignende præg med mere natur og flere bi-venlige blomster. Sognepræst i Nylars, Laura Cæcilie Jessen, glæder sig over, at menighedsrådet og den lokale graver har lagt en flot plan for, hvordan visionen skal blive til virkelighed. Arkivfoto: Berit Hvassum

De er i gang i Nylars

Tendensen til, at der bliver gjort plads til mere natur på kirkegården, er faktisk allerede ved at få fodfæste på Bornholm. I Nylars har menighedsrådet besluttet, at kirkegården i de kommende år skal forandres. Det fortæller sognepræst i Nylars, Laura Cæcilie Jessen.

– Graveren og menighedsrådet har har lavet en ny udviklingsplan for kirkegården, der prøver at tænke i nogle af de her baner – hvordan gør man den mere parkagtig? Det er en naturlig udvikling, der sker i forlængelse af, at kirkegården ikke længere har brug for den samme plads. Tidligere skulle der være plads til kistebegravede, men i dag har vi mange flere urnebegravelser. Det frigiver plads på kirkegården.

– Graveren og menighedsrådet har lavet et rigtig flot stykke arbejde, hvor man tænker i at udnytte den plads til flere blomster og bivenlige planter, siger Laura Cæcilie Jessen.

Håbet er, at kirkegården bliver et mere indbydende sted at opholde sig. Både når man vil mindes afdøde, og når man er på vej i kirke.

– Stedet skal selvfølgelig have en højtidelighed over sig. Det skal være et sted, man kan have en rolig stund og mindes. Men ved landsbykirkerne er kirkegården også kirkens nære omgivelser. Derfor skal en kirkegård kunne stemme sindet til at mindes de døde, men også til en andagt.

– Og så giver det bare god mening, at vi også holder en kirkegård i overensstemmelse med god naturskik – giver plads til noget liv på kirkegården, siger Laura Cæcilie Jessen.

Hun pointerer, at der desuden er et bæredyghedsperspektiv i beslutningen. Den buket, der står på kirkens alter, kan være sammensat af blomster helt fra Afrika. Men med en mere naturrig kirkegård, vil der blive mulighed for at samle en buket af blomster, plukket få meter fra alteret.

Menighedsrådets beslutning

Bjarne Biggas har ikke nogen konkret plejeplan for Svaneke Kirkegård i hovedet. Og han bilder sig ikke ind, at mere natur på de bornholmske kirkegårde vil kunne bidrage enormt meget til øens biodiversitet. Men naturen på kirkegården er så vigtig for ham, at sagen vil være et kardinalpunkt, når der snart er valg til Svaneke Menighedsråd.

– Jeg vil gerne pege på en kandidat, der deler den holdning, at vi skal have mere natur på Svaneke Kirkegård, konstaterer Bjarne Biggas.

Valget til Svaneke Menighedsråd finder sted ved en valgforsamling 15. september i Sognegården, Siloam, klokken 19.30. Valg til de fleste af øens andre menighedsråd finder sted samme dag.

 

 

Menighedsrådsvalg

Hvorvidt, der skal være mere natur på den lokale kirkegård, er et spørgsmål, sognets menighedsråd forholder sig til.

Der er menighedsrådsvalg i den bornholmske folkekirkes sogne i midten af september. For langt de flestes tilfælde 15. september. Hvor og hvornår man præcis skal møde op til den såkaldte valgforsamling, kan man se på sin kirkes hjemmeside.

På valgforsamlingerne kan alle folkekirkemedlemmer over 18 år stille op til menighedsrådet i det sogn, de er tilknyttet. De har også en stemme, som de fuldt anonymt kan give til en af dem, der stiller op til menighedsrådet.

Vil man for eksempel have mere kultur i kirken eller mere natur på kirkegården, så er det på valgforsamlingen, man kan påvirke sognets arbejde for de kommende fire år indtil næste menighedsrådsvalg.