Gensyn: Første arrangement efter corona

Gensyn: Første arrangement efter corona
Østermarie Pensionostforening. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen.
| 6. SEP 2020 • 11:25
Af:
elisabeth-krogh

6. SEP 2020 • 11:25
Endelig sker der igen noget i Østermarie Pensionistforening, fortæller formand for foreningen, Britta Mogensen.

– Vi har vores første arrangement efter corona i næste uge. Vi starter langsomt op, fordi vores medlemmer jo er i højrisiko-gruppen, men tirsdag den 8. september er der tøjparty, hvor Flemming Rosendahl kommer og viser sin efterårskollektion, fortæller Britta Mogensen.

Arrangementet foregår i Sognegården, og der er god plads, forsikrer formanden, så deltagerne kan sidde spredt.

– Bagefter kan vi se på tøjet, og her finder vi ud af, hvordan det skal foregå. Om det eventuelt skal være med handsker på, eller hvordan.

Trænger man til et gensyn med de andre medlemmer i foreningen eller til at se på tøj, skal man skal huske at tilmelde sig senest 6. september.

Foreningen havde også planlagt et arrangement hos Fru Petersen onsdag 9. september, med det er aflyst på grund af for få tilmeldinger, oplyser formanden.