Synspunkt
Hvis vi skruer tiden lidt mere end et år tilbage, stod jeg en tidlig morgen foran slagteriet og talte med de slagterimedarbejdere, der mødte ind på arbejde. Mange fortalte om at være startet som ganske unge og om at tage smertestillende medicin for at komme igennem arbejdsdagen. Derfor talte vi også om Socialdemokratiets forslag til en ret til tidligere pension.
Nu har regeringen præsenteret sin model. Den bygger grundlæggende på, at dem der har slidt og slæbt i længst tid på arbejdsmarkedet kan trække sig tilbage, før de når pensionsalderen. Og det er der god grund til. Der er nemlig stor forskel på, hvor meget vores arbejdsliv slider på kroppen, hvor tidligt vi starter og hvor mange gode år, der er med børnebørnene efter pensionsalderen. Mens 78 procent af fødevarearbejderne har et arbejde med de samme bevægelser igen og igen, gælder det 33 procent af befolkningen. Mens 75 procent af malerne tager smertestillende medicin for at klare arbejdsdagen, gælder det 34 procent af befolkningen. Og mens 87 procent af elektrikerne har udfordrende arbejdstillinger, gælder det 32 procent af befolkningen. Samtidig starter mange af de samme faggrupper langt tidligere på arbejdsmarkedet end eksempelvis akademikere. Den forskel kan man ikke genfinde i pensionssystemet, og det er ikke retfærdigt.
Derfor vil vi indføre en ny rettighed. En ret til tidlig pension, der gælder hhv. 1, 2 og 3 år før folkepensionsalderen, hvis man som 61-årig har været på arbejdsmarkedet hhv. 42, 43 eller 44 år. Det er altså en model, der står på objektive kriterier, som ikke er afhængig af en læges ellers sagsbehandlers vurdering. Med andre ord, ved man, hvad man kan få. Samtidig tæller eksempelvis både fuldtid, deltid og barsel med. Det er helt afgørende, så kvinder ikke stilles ringere for at have taget tørnen med børnene i en årrække. Og derudover tæller perioder på eksempelvis dagpenge og sygedagpenge også med, ligesom uddannelse med løn og elevløn tæller med. På den måde vil læretiden for eksempelvis en håndværker eller en sosu-assistent også indgå i opgørelsen.
Ni ud af ti som får ret til tidligere pension vil være ufaglærte og faglærte. Det betyder, at også mange bornholmere vil få gavn af pensionsforslaget. Helt konkret vil 368 bornholmere få ret til at gå tidligere på pension i 2022. For første gang i mange år, vil vores velfærdssamfund blive udvidet med en rettighed. Det er både retfærdigt og på tide. Modellen vil koste tre milliarder kroner årligt. Til at starte med finansieres det af råderummet. Men fra 2023 og frem skal ordningen finansieres af en ny særlig skat på den finansielle sektor. Det, mener vi, er rimeligt, fordi samfundet gennem tiden og senest under finanskrisen har holdt hånden under bankerne. Samtidig tilbageruller vi nogle af de mest skæve skattelettelser fra den tidligere regering.
Mange har sagt, at det ikke kan lade sig gøre. Men nu har vi fremlagt en konkret model for, hvordan vi kan tage et afgørende skridt mod et mere retfærdigt pensionssystem.
Lea Wermelin, miljøminister