Ipads var vigtigere. Et ungeråd var vigtigere. Vand til en spejderhytte var også vigtigere: Sådan gik det til da Tilflytterservice forsvandt

TILFLYTTERSERVICE

Hvad skete der præcis, da Bornholms opsøgende indsats for at skaffe flere tilflyttere ikke blev en del af forliget om næste års kommunebudget? Hvordan gik det præcis til, da kommunalbestyrelsen besluttede, at indsatsen skal stoppe til nytår?

Det har Bornholms Tidende forsøgt at afdække. Gennem samtaler med adskillige, der var til stede under forhandlingerne på Hotel Griffen i Rønne torsdag og fredag for snart en uge siden.

Samtalerne tegner dels et billede af, at mange i kommunalbestyrelsen var i tvivl om effekten af Tilflytterservice. Dels et billede af, at også tilflytterkonsulent Rune Holms måde at varetage rollen på også var oppe at vende. Herunder kom der argumenter på bordet, som Business Center Bornholm i dag dementerer.

Til billedet hører også, at ingen andre end Venstre talte for at lade Tilflytterservice fortsætte.

Flere penge eller intet

Torsdag morgen starter forhandlingerne med, at alle kommunalbestyrelsens partier lægger deres budgetforslag frem. Omkring Tilflytterservice viser der sig det billede, at kun Venstre og Dansk Folkeparti har en fortsat Tilflytterservice med i sine forslag.

Begge de to partier har prioriteret et ønske, som Business Center Bornholm har spillet ind med til budgettet: At bevilge Tilflytterservice penge til to år, ikke længere kun til et år. Oveni det ønske har Venstre på egen hånd foreslået, at man i de to år kigger på at gøre Tilflytterservice permanent.

Det er alting eller ingenting: Enten gør politikerne Business Center Bornholms idé til en del af budgettet. Eller også falder Tilflytterservice helt bort. Der er ingen mellemvej på bordet omkring at fortsætte Tilflytterservice i yderligere et år, sådan som man hidtil har gjort.

Da det står klart, at kun Venstre og DF går ind for ideen, vender politikerne sig mod andre dele af budgettet. Der er flere hundrede at kaste sig over. Logikken handler om først at bruge tid på noget, som der er enighed om – og lade emner præget af uenighed ligge.

Forhandlingerne går videre ved, at det kommende budget bliver delt op i et antal større temaer: Ældrepleje, BAT, flere pædagoger i daginstitutionerne og samling af kommunens administration. For eksempel.

S mod V og megen tavshed

Usikkerheden omkring Tilflytterservice vender løbende tilbage undervejs i forhandlingerne. Hver gang er det Venstre, der forsøger at rejse emnet igen.

Venstre taler for at give Tilflytterservice arbejdsro i mere end det ene år ad gangen, som ordningen hidtil har fået. Venstre taler også for, at Tilflytterservice har bevist sin effekt i flere undersøgelser, og at Bornholms erhvervsliv jævnligt spørger tilflytterkonsulent Rune Holm til, hvor mange potentielle tilflyttere han nu har talt med, og hvor mange der faktisk er flyttet til Bornholm.

Hvis ikke hans svar var tilfredsstillende for det erhvervsliv, der betaler halvdelen af Tilflytterservice, ville Business Center Bornholm ikke have foreslået nu at gøre Tilflytterservice to-årig, lyder argumentet endelig.

Over for de argumenter står nogle modargumenter, der særligt, men ikke kun bliver fremført af Socialdemokratiet:

Der er også andre ting at bruge penge på. Selv uden Tilflytterservice vil kommunen stadig hjælpe de tilflyttere, der allerede er flyttet til. Dels gennem Borgerservice, dels gennem arrangementer for tilflyttere. Tilflytterne skal alligevel have hjælp af Borgerservice, lyder det.

Flere socialdemokrater taler for, at Tilflytterservice ikke viser tilstrækkeligt gode resultater. Andre taler for, at det er vanskeligt at måle den præcise effekt af Tilflytterservice. Det sker, selvom Tilflytterservice er blevet positivt evalueret, både fra tilflytterne selv og senest fra Center for Regional- og Turismeforskning i Nexø.

– Vi sad ikke med nogen tal for, hvor mange der var flyttet til Bornholm. Der var heller ikke nogen, der efterspurgte de tal, fortæller en forhandler.

Nogle har hørt noget

Andre argumenter falder ind under hatten "Jeg har også hørt, at...".

Nogle nævner den kritik, der har været fra skuffede tilflyttere, der hverken fik det job eller det liv på Bornholm, som de syntes, at de var blevet stillet i udsigt.

Nogle nævner i den forbindelse, at Tilflytterservice nogle gange har oversolgt Bornholm. Måske særligt over for akademikere, der ofte flytter fra Bornholm igen efter fem eller seks år, fordi der ikke er akademiske arbejdspladser nok. Er de blevet rådgivet godt nok? lyder spørgsmålet.

– Der var også en, der nævnte, at nogle mulige tilflyttere var inviteret ned på en yacht på Svaneke Havn. I den forbindelse var der noget snak om, at det nok ikke var kassedamer og sosu-assistenter, der var blevet inviteret derned husker en af forhandlerne.

– Det gav et indtryk af, at Tilflytterservice måske var blevet lidt elitært og henvendte sig lidt meget til nogle folk, som vi ikke havde job til. Så var der noget snak om, at det måske var bedst at målrette indsatsen mere til de faggrupper, som vi har mest brug for.

Omkring Rune Holms båd i Svaneke Havn husker andre forhandlere modsat, at den del af snakken var rent positivt ment og handlede om sommerens tilflytterfremstød med en sejlende Tilflytterservice, der lagde til i de bornholmske havne.

Erhvervsfolk måler løbende

Selvom forhandlerne ikke sidder med tal omkring effekten af Tilflytterservice, får de undervejs en enkelt information, der peger på, at der er en effekt.

Embedsfolkene i lokalet bliver også spurgt om, hvordan de ser på sagen. En del af responsen handler om, at kommunen allerede er så involveret i arbejdet med tilflyttere, at den kan klare hele opgaven selv.

Regionskommunens koncerndirektør Claus Steensgaard Jensen fortæller dog også, at styregruppen bag Tilflytterservice jævnligt spørger Rune Holm til nøgletal: Hvor mange har du nu været i kontakt med? Hvor mange af dem er faktisk flyttet til? Ville de være kommet også uden din indsats?

Claus Steensgaard Jensen sidder selv i styregruppen. Det gør han sammen med en række bornholmske erhvervsfolk, fordi kommunen og det bornholmske erhvervsliv har delt udgiften til Tilflytterservice imellem sig.

I den forbindelse nævner Claus Steensgaard Jensen også, at kredsen af erhvervsfolk bag Tilflytterservice består af individuelle virksomheder, og at virksomheder kan melde sig ud, hvis de ikke længere har behov for Tilflytterservice.

Claus Steensgaard Jensen bekræfter, at han giver den viden videre. Bortset fra det har han ikke bidraget til denne artikel. Han fortæller desuden, at han under forhandlingerne ikke nævner det præcise antal af bornholmske virksomheder, der er med i kredsen bag Tilflytterservice. Eller om det antal er vokset eller faldet.

Men antallet er løbende vokset. Fra de syv virksomheder, der som de første stod bag Tilflytterservice ved starten i 2016, er kredsen i dag oppe på 47.

Med den trampolin under sig forsøger Venstre nu at spille ind med, at virksomhederne ville have trukket deres støtte til Tilflytterservice, hvis de ikke havde været tilfredse med udbyttet. Venstre spørger også de andre partier, hvad offentligheden på Bornholm vil sige til, at Tilflytterservice forsvinder – samtidig med, at kommunen har et mål om 42.000 indbyggere på Bornholm om otte år.

Det fører ikke til andet end de modargumenter, der allerede har været fremme.

"En rigtig dårlig historie"

Fredag over middag er et forlig om budgettet ved at træde frem. Tilflytterservice er stadig ikke med.

– Da de sidste søm er ved at blive slået i, er der en, der siger "Hvad gør vi med Tilflytterservice? Det er en rigtig dårlig historie, hvis det forsvinder", fortæller en af forhandlerne.

Mødt med det argument fortæller borgmester Winni Grosbøll ifølge flere forhandlere, at det ved hun godt, at det vil blive. Pressen vil højst sandsynligt køre på os og synes, at vi dummer os, får de 22 andre forhandlere at vide.

– Vi får tæsk for det her. Er vi enige om, at vi står sammen omkring det? spørger borgmesteren ifølge flere forhandlere.

Reaktionen er der let uenighed omkring. Nogle forhandlere fortæller, at der bliver nikket omkring bordet. Andre har hæftet sig ved, at der ikke rigtig bliver sagt noget.

Et sidste ønske til alle

Fredag først på eftermiddagen er der lagt op til, at partierne skal holde gruppemøder. Winni Grosbøll fortæller nu alle de syv partier, at de hver kan få ét ønske med i det endelige forlig om budgettet.

Ufortalt er reglerne, at ønsket ikke må være for stort og for dyrt – og at det ikke må handle om noget, som der er bred modstand imod. Så nu er spørgsmålet, om nogen vælger at fastholde Tilflytterservice til en årlig udgift på 620.000 kroner.

Socialdemokratiet vælger selv at uddele personlige ipads til personalet på et plejecenter. Plus at indføre et ungeråd. Gruppeformand Thomas Thors (S) misforstår opgaven derhen, at partierne har to ønsker, ikke kun et. Og Socialdemokratiet ender faktisk med at få to ønsker med.

For Enhedslisten vælger Morten Riis at fjerne noget fra forliget, ikke at tilføje noget. Derfor bliver klassekvotienten i modtagelsesklasserne for flygtninge nu alligevel ikke hævet, som det ellers var aftalt.

Både SF og Venstres sidste ønske handler om 750.000 kroner til at holde de kommunale havne ved lige. Venstre har vaklet mellem havnene og Tilflytterservice, men vælger det første, fordi man efter mange forsøg på at tale for Tilflytterservice går ud fra, at det blot vil blive afvist igen.

Bornholmerlistens ønske er det mest beskedne. Det handler om 40.000 kroner til en gruppe spejdere, der gerne vil have ført rindende vand ud til en hytte.

Det bliver de sidste kommaer i forliget om næste års kommunebudget. En lille time senere kommer forhandlerne ud af lokalet. Med sig har de et forlig. Men ikke nogen Tilflytterservice.