Mindeord: Peter var tro mod sig selv og mod det, han ville i arbejdslivet

Mogens Lau, Rønne, har skrevet følgende mindeord i anledning af sin mangeårige kollega Peter Markers død.

Mogens Lau, Rønne, har skrevet følgende mindeord i anledning af sin mangeårige kollega Peter Markers død:

Peter Marker er død, og vi er igen blevet en personlighed fattigere. Hans fulde navn var Peter Berg Marker, og han blev født den 10. januar 1934 og døde den 27. august 2020. Den sidste tid levede han i sin egen verden, men genkendte dog sine allernærmeste.

Peter blev ansat ved toldvæsenet i Rønne den 1. april 1960. Netop i disse år var der en øget tilgang til toldvæsenet, og jeg var selv blevet ansat et halvt år tidligere og har kendt Peter hele mit voksenliv. Han havde en erhvervsuddannelse bag sig, og sammen med en vis alder og modenhed var det betingelserne for at blive ansat som toldbetjent. Filosofien var, at så var man ikke så nem at løbe om hjørner med.

Peter var en person, der hvilede i sig selv. Han var vokset op i Svaneke og slap aldrig sin optagethed af havet og alt maritimt. Det var interesser, der var gode at kunne trække på, når jobbet fortrinsvis bestod i grænsekontrol, herunder kontrol med skibe, hvor mulighederne for at gemme ting og sager for myndighederne er uendelige. Her kom også Peters ro og myndighed ham til undsætning. Jeg har sjældent set ham ophidset, og han havde tålmodighed med – men ikke forståelse for – de personer, der syntes, at de ikke behøvede at overholde lovgivningen.

Efter ansættelsen forblev Peter på Bornholm resten af livet. På et tidspunkt byggede han og Herdis et hus ved kystvejen i Rønne. Selvfølgelig var det udformet med behørig inspiration fra skibsmetaforer. Her boede de indtil for ganske kort tid siden, og herfra havde Peter ikke lang vej til Nørrekås Bådehavn, hvor han havde sin jolle liggende.

Han var pligttro og havde en udpræget retfærdighedssans. I løbet af de mange år, han arbejdede i Rønne, opsamlede han et stort kendskab til og fik en bred viden om den personkreds, der jævnligt valgte at udfordre toldlovgivningens bestemmelser her på øen.

Peter var tro mod sig selv og mod det, han ville i arbejdslivet. Efter at momsloven var blevet indført, manglede man folk, der havde en regnskabsuddannelse, som kunne nyttiggøres i kontrollen med, at loven blev overholdt. En del af hans kollegaer nikkede ja til tilbuddet om en regnskabsmæssig efteruddannelse; men Peter vidste, at han ikke ville kunne trives med papir- og kontorarbejde. Også selvom det kunne koste ham en karrieremulighed.

Det er vel nærmest overflødigt at nævne, at han nærede stor interesse for fællesskabet i Bornholms Marineforening.

Vi tænker meget på Herdis og familien i disse dage og mindes Peter, som han var.