Ville give plads til mere natur men landmand må ikke plante skov på sin egen jord

MILJØ

Jesper Jørgensen fra Krusegård ved Rutsker vil gerne plante skov på noget af sin dyrkede jord. Men det kan han ikke ifølge kommunen. Jesper Jørgensen ville gerne have skabt mere natur på sin jord for at være med til at mindske udledning af kvælstof, lagre CO2, beskytte drikkevand og derudover for hans egen nydelse og naturens skyld.

– Jeg ville gerne plante skov på min jord for at få noget mere natur. Jeg går selv på jagt, og jeg ville kunne sidde på min terrasse og kigge på træerne og dyrelivet. Derudover er arealet, det drejer sig om, ikke verdens bedste landbrugsjord. Jeg ville gerne have plantet nogle kroge og sving i marken til, så marken kunne blive dyrket mere rationelt. Umiddelbart ville det være en win-win for alle, men der er åbenbart nogle regler, der arbejder i mod det, siger landmand Jesper Jørgensen.

Arealet, som han ønsker at beplante, ligger nemlig ned til en større sø på Krusegårds jord. Søen er mere end tre hektar stor, og det betyder, at søen i henhold til Naturbeskyttelsesloven paragraf 16 har en søbeskyttelseslinje omkring sig.

Hensyn til udsigt

Jesper Jørgensen har søgt kommunen om tilladelse til at plante 4,2 hektar løvskov på jorden, der ligger vest for Krusegård, men den ansøgning kan center for natur, miljø og fritid ikke godkende på grund af hensyn til udsigten til søen. Det forklarer landskabsarkitekt Ilsebil Hansen fra Bornholms Regionskommune (BRK).

– Alle søer der er større end tre hektar har en søbeskyttelseslinje omkring sig. Vi har ikke så mange søer af den størrelse på Bornholm, men der er en her. Formålet med linjen er blandt andet at sikre, at søen ligger som et markant og tydeligt landskabselement, som vi alle har mulighed for at nyde, og hvis man planter skov omkring den vil værdien som markant landskabselement forsvinde, siger Ilsebil Hansen.

– Sagen er, at hvis man giver tilladelse til at rejse skov på arealet, så giver man ifølge skovloven arealet fredskovspligt, og så ville der skulle være skov på området fra nu af og til al evighed. Man vil altså få et permanent skovdække, der hindrer indblikket til søen, siger hun.

Ilsebil Hansen forklarer, at selvom Jesper Jørgensen ikke kan få lov til at plante skov på området, så kan han frit vælge at udlægge området til anden natur, som for eksempel eng eller afgræsning for dyr.


Tilladelse til mindre skov

Jesper Jørgensen har fået hjælp af foreningen Skovdyrkerne til at udfærdige og indsende ansøgningen. Som privat jordejer kan man søge tilskud til skovrejsning af staten på op til 32.000 kroner per hektar for løvskov, som er det, Krusegård gerne vil rejse. Tilskudsordningen kræver, at området man gerne vil beplante, er minimum to hektar stort, og at kommunen giver tilladelse til beplantningen af hensyn til miljøet og eventuelle fortidsminder. Det samlede areal, som Jesper Jørgensen gerne vil lave skov på er 4,2 hektar, men den ansøgning kan BRK ikke godkende på grund af søbeskyttelseslinjen. En del af det ansøgte areal ligger nord for søen, og der vil kommunen godt kunne give tilladelse til, men så bliver det samlede skovareal på under 1,5 hektar, og så kan Jesper Jørgensen ikke få statsligt tilskud.

Han kan godt sætte sig ind i, at søens landskabsmæssige værdi vil blive forringet, hvis udsynet til søen bliver brudt af den nye skov. Men han er alligevel utilfreds med beslutningen.

– Sådan fungerer det åbenbart i dagens Danmark. Jeg vil ligge jord til, og det kommer ikke til at koste kommunen en krone. Men alligevel kan jeg ikke få lov til at lave mere natur. Alt det her arbejde med ansøgningen har vel kostet mig omkring 7.000 kroner. Det kan jeg så bare vinke farvel til. Men sådan er der så meget i det her system, siger Jesper Jørgensen.

– Nu driver jeg bare jorden videre, som jeg hele tiden har gjort. Det er bare mærkeligt, synes jeg, for fra det offentliges side vil man gerne have mere natur, men reglerne er åbenbart så rigide, at det ikke altid kan lade sig gøre, siger han.

Men du må gerne plante skov på arealet nord for søen. Hvorfor er det ikke interessant for dig?

– Det er den ende af området, der har mindst værdi for mig. Jeg havde søgt om tilladelse til det stykket ned til søen, fordi jeg ville kunne se det hjemmefra. Den ende nord for søen kan jeg ikke se. Desuden bliver området for lille. Det er under to hektar stort, og så kan jeg ikke få støtte til det. Der er allerede en smule skov deroppe, så om jeg klistrer lidt mere skov på, det har ikke rigtig nogen værdi for mig. Kommunen har tilbudt, at jeg kan søge om at rejse skov på det område, men jeg har sagt, at vi bare lukker projektet her. Måske finder jeg nogle andre steder at plante skov på på et tidspunkt, men det har jeg ikke lige overvejet lige nu. Det bliver på sigt.


 

 

Tilskud til privat skovrejsning

Det statslige tilskud til private jordejeres skovrejsning er en del af det danske landdistriktsprogram (LDP) 2014-20, hvis formål er at udvikle landdistrikterne. Blandt andet ved at forbedre landbrugets konkurrenceevne, styrke indsatsen for at forbedre klimaet, bruge naturens ressourcer bæredygtigt og skabe en balanceret udvikling i landdistrikterne.

Formålet med tilskud til privat skovrejsning er at etablere nye skove, der forbedrer vandmiljøet og naturen ved en reduktion af kvælstof til søer, fjorde og/eller indre farvande, på privatejede land-brugsarealer. Sekundært skal privat skovrejsning etablere nye skove, som beskytter drikkevandsressourcer eller binder kulstof. Tilskuddet er 100% EU-finansieret. Kilde: Landbrugsstyrelsen. www.lbst.dk