Sejlskib og besætning er sikret

Sejlskib og besætning er sikret
Den tyske sejlbåd efter at den er trukket til kaj i Nexø. Foto: Berit Hvassum
| 31. AUG 2020 • 08:38
Af:
elisabeth-krogh

31. AUG 2020 • 08:38
Et tysk sejlskib, der mandag morgen måtte have hjælp af Nexø Redningsstation, er nu sikret.
En mand og en kvinde var ombord på båden.

Skibet var stødt på grund ved Snogebæk og måtte trækkes fri af redningsbåden fra Nexø, oplyser vagthavende ved Nexø Redningsstation Stig Rasmussen.

- Det vi kan forstå på den tyske kaptajn er, at de var sejlet ud fra Snogebæk, sejlet mod syd, og der kommet for tæt på land og sejlet på grund.

Skibet, med navnet Giselle, er nu bugseret til Nexø af redningsbåden, og ligger i havn i Nexø.