Sangerinden Hanne Boel var sandsynligvis ikke kommet forbi Klemensker, hvis ikke der havde været en kirke og et menighedsråd, der ønskede det. De lokale menighedsråd kan således have stor indflydelse kulturtilbudene rundt i lokalsamfundene. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Flere rockkoncerter? Ny indretning af kirkegården? Hvem i nærmiljøet har brug for hjælp?

MENIGHEDSRÅDSVALG

Vil man gøre noget godt for sit lokalsamfund, så er det lokale menighedsråd det rigtige sted at engagere sig. Sådan lyder budskabet fra Bornholms provst, Johannes Gregers Jensen, forud for de kommende valg til øens menighedsråd.

Udover driften af den lokale kirke og kirkegård, kan du som menighedsrådsmedlem nemlig også få indflydelse på, hvilke kulturelle begivenheder og sociale initiativer, der skal være i sognet.

– Folkekirken er den største forening, vi har i Danmark, og den har en central funktion på flere områder. Det er Folkekirken, der står for forkyndelsen af den lutherske kristendom i Danmark. Men den bærer også en stor del af vores kultur i kraft af bygninger og arrangementer så som koncerter og foredrag. Ønsker man sig et kulturliv, der udfolder sig lokalt, så er det en god idé at engagere sig i menighedsrådet, siger Johannes Gregers Jensen.

– Folkekirken er en kæmpe organisation, men det reelle foregår ude i menighedsrådene. Det er der, økonomien ligger og beslutningerne bliver taget. Man kan på den måde præge hvilken profil, eventuelle kulturtilbud skal have.

– I de mindre lokalsamfund på Bornholm kan det mærkes, når menighedsrådet sikrer, at der kommer foredragsholdere og musikere. Man kan måske også bidrage til, at der bliver samarbejdet med den lokale folkeskole. Og så er der hele det diakonale spørgsmål: Hvordan forholder vi os til de dele af nærmiljøet, der kunne have brug for hjælp? Det er den slags, man kan præge lokalt med Folkekirken i ryggen.

Skal der være mere natur på kirkegården? Den slags spørgsmål kan man tage op som medlem af et menighedsråd. Arkivfoto: Berit Hvassum

Skal afspejle folk i sognet

Ideelt set afspejler et menighedsråd sammensætningen af folkekirkemedlemmer i det lokale sogn. Derfor skal de folkekirkemedlemmer, der kalder sig “bare kulturkristne,” ikke holde igen med at engagere sig. Dem er der ifølge provsten også brug for, hvis menighedsrådet reelt skal afspejle sognet.

– Man skal alene være fyldt 18 år, være medlem af Folkekirken og bo i sognet eller have løst sognebånd til sognets præst. Folkekirken skal afspejle medlemmerne og samtiden, så alle kan komme og være med. Det er intet krav, at man er fast kirkegænger.

– Så hvis man har interesse for sit lokalsamfund, musik, kultur, historie eller historiske bygninger. Og hvis man vil have, at der skal være en Folkekirke om 15-20 år. Så er menighedsrådet det rigtige sted. Der kan man gøre en forskel i menneskers liv og i det samfund, vi er en del af, siger Johannes Gregers Jensen.

Kræver en arbejdsindsats

Indflydelsen kommer dog ikke helt af sig selv. Som et af sognets fem til tolv menighedsrådsmedlemmer, skal man lægge et stykke frivilligt arbejde. Menighedsrådene er arbejdsgivere for kirkernes personale og står for at træffe beslutninger i forhold til vedligehold af kirken, præstegården og kirkegården.

– Man skal deltage i møder. Der er menighedsrådsmøder, hvor man tager de overordnede beslutninger, og så er der typisk underudvalgsmøder, som handler om vedligehold, koncerter og så videre. Og så er menighedsrådet jo også arbejdsgiver for de ansatte i kirken. Det går ofte godt, men nogle gange er der også noget arbejde med det, fortæller Johannes Gregers Jensen.

I sin egenskab af præst sidder han selv i menighedsrådet ved Skt. Nicolai Kirke i Rønne.

– Det er min oplevelse, at mange af dem, der har siddet i menighedsrådet i et stykke tid, bliver meget engagerede i det og glade for arbejdet. Den tid, jeg har brugt i menighedsrådet, har været inspirerende. Man møder mennesker, der tit tænker anderledes over tingene, end man selv gør, siger Johannes Gregers Jensen.

Beslutninger træffes demokratisk

Der er dog et stort ‘men’ i forhold til at ville påvirke og hjælpe lokalsamfundet via menighedsrådet: Det er et demokratisk organ, så det er ikke sikkert, at man får hele sin vilje igennem.

– Man skal være opmærksom på, at man bliver del af en demokratisk proces. Man sidder med noget, der betyder meget for os alle sammen. Så ikke alle gode ideer bliver realiseret de første to år. Man skal finde ud af det med resten af menighedsrådet og præsten.

– Kan man lade sig fascinere af den demokratiske beslutningsproces, er det fedt at være til menighedsrådsmøder, siger Johannes Gregers Jensen.

Alle folkekirkemedlemmer kan stille op til deres lokale menighedsråd ved en såkaldt valgforsamling, der i midten af september finder sted i alle øens sogne.