Foto: Jens-Erik Larsen

Økologisk forurening

LEDER
Forleden kunne vi berette, hvordan en stor gruppe beboere på Valmuevej i Nexø denne sommer har lidt under en invasion af tidselfrø fra en nærliggende økologisk mark. Nu frygter beboerne, at deres haver til foråret springer ud som tidselmarker, og de har klaget deres nød til kommunen.

LEDER

Forleden kunne vi berette, hvordan en stor gruppe beboere på Valmuevej i Nexø denne sommer har lidt under en invasion af tidselfrø fra en nærliggende økologisk mark. Nu frygter beboerne, at deres haver til foråret springer ud som tidselmarker, og de har klaget deres nød til kommunen.

Det er selvfølgelig lidt paradoksalt og har sin egen snert af ironi, at overgangen fra såkaldt konventionelt landbrug, og dertil hørende sprøjtemidler og ukrudtsbekæmpelse, medfører et nyt forureningsproblem. Men egentligt ikke så overraskende. Der er jo en grund til, at vi sprøjter. Økologien har sine klare fordele, men den er ikke uden udfordringer. Heldigvis viste det sig, at landmanden, der har ansvaret for markerne, i dette tilfælde er meget interesseret i dialog med beboerne.

På sin vis er historien på Valmuevej og tilstødende veje et symbol på en overraskende succes, som vi måske ikke helt har styr på. Marken tilhører nemlig kommunen, der har forpagtet den ud. Det sker i forlængelse af en beslutning fra 2017 om, at kommunale landbrugsarealer skal dyrkes økologisk. Derfor blev cirka 50 kommunale landbrugsforpagtninger – et areal på godt 200 hektar – i 2018 opsagt. Forventningen var, at kommunen derfor skulle finde nye forpagtere til næsten alle disse jorde.

 

Hvor man tidligere som nabo til en mark
måske kunne være generet af skyer af sprøjtemidler,
der kunne drive ind over haverne,
er det nu den rene natur, der skaber ravage

 

Sådan gik det dog langt fra. I stedet valgte cirka 30 af de daværende forpagtere at overgå fra konventionelt landbrug til økologisk. Det var en stor overraskelse for eksperterne på dette felt, at Bornholm dermed pludselig stod med en masse små, økologiske marker.

– Jeg havde helt klart forventet, at færre ville fortsætte med at forpagte. Jeg havde måske ventet, at op mod halvdelen ikke ville fortsætte, lød det i 2018 fra Lars-Ole Hjorth-Larsen, formand for Bornholms Landbrug og Fødevarer.

Og nu ser vi så nogle af effekterne. Hvor man tidligere som nabo til en mark måske kunne være generet af skyer af sprøjtemidler, der kunne drive ind over haverne, er det nu den rene natur, der skaber ravage. Mennesket har jo historisk brugt en hel del tid på at holde naturen væk fra døren, så den ikke invaderede vores hjem og de tæmmede matrikler. Det bliver sværere og sværere efterhånden som flere fødevarer skal være økologiske. Senest har Enhedslisten under de igangværende budgetforhandlinger spillet ud med, at 90 procent af råvarerne i kommunens køkkener skal være økologiske. I dag er kravet 60 procent.

Derfor er spørgsmålet, hvordan de politikere, der kræver indførsel af mere økologisk drift, har tænkt sig at styre den økologiske forurening. Søren Schow, kommunalbestyrelsesmedlem for Venstre, har som den første politiker i denne runde erklæret, at kommunen har et medansvar.

– Vi har politisk besluttet, at vi ikke vil sprøjte på de kommunale arealer. Det giver nogle gener, så må vi se på, hvad vi politikere så gør, sagde han til avisen forleden.

Det skal blive et spændende forløb at følge i den kommende tid.