Rotte var løs på p-plads

Rotte var løs på p-plads
Rotten kom aldrig inden for i forretningen, fortæller Susanne Wridt, Meny. Foto: Jacob Jepsen
| ABONNENT | 27. AUG 2020 • 11:52
Af:
torben-oestergaard-moeller
| ABONNENT
27. AUG 2020 • 11:52
Susanne Wridt fra Meny på Store Torv i Rønne reagerede hurtigt, da hun modtog en melding om, at nogen havde observeret en rotte på parkeringspladsen på bagsiden af huset ud mod Ellekongstræde.

Hun forseglede simpelthen bagindgangen til butikken og bad kunderne om at bruge hovedindgangen ved torvet.

– Så vi har ikke haft en rotte indenfor, det er meget udramatisk, siger hun.

Hun oplyser, at hun har et skadedyrsfirma tilknyttet sin butik, som hun kontaktede, og som fluks rykkede ud med en hund.


– Men han fandt ikke noget og sagde, at jeg godt kunne åbne døren igen, men af sikkerhedshensyn valgte jeg fortsat at holde den lukket, siger hun onsdag eftermiddag.

– Og hvis der er observeret en rotte i fuldt dagslys, vil jeg tro, den har fået rottegift, for de er jo normalt meget sky, tilføjer hun.

– Hunden var hele vejen rundt ved alle butikker, men fik ikke færten af noget. For en sikkerheds skyld tager vi alligevel lige et døgn med bagdøren lukket.

Også i William Dam hørte man om rotten, hvilket fik Niels Hansen fra butikken til at lave, hvad han selv betegner som en lidt Storm P-agtig installation for at sikre, at den ikke skulle finde vej ind i butikkens baglokaler vi døren ved siden af kundeindgangen.

Det var noget med en spærreliste med nogle tegnestifter på, som skulle stoppe en eventuel rottes indtrængen.