Hvem tager skraldet?

| ABONNENT | 26. AUG 2020 • 19:32
Af:
laeserbrevsskribent
| ABONNENT
26. AUG 2020 • 19:32
Debat

I det næste års tid kan man smide sit gamle tøj i papircontaineren, hvorefter det skal genbruges.

Jeg har 17 års erfaring som skraldemand, så jeg mener, jeg kender en del til affaldshåndtering.

Som så ofte før bliver der skabt en idé bag et skrivebord, det ekstra arbejde skal udføres af skraldemanden. Det er et velkendt scenarie.

En skraldemand fandt på batteriindsamling, den forrige bofa-direktør tog æren for det.

De røde ekstrasække blev i starten honoreret til skraldemanden, det tillæg er fjernet.

Visse steder er der indført større papircontainere, hvilket gør, at de bliver væsentligt tungere at håndtere. Større indtjening uden at skraldemanden bliver honoreret. Der er en tendens til, at skraldemanden bliver påført mere arbejde, uden at de bliver nævnt.

Når der bliver mere papir/tøj i containerene, skal bilen tømmes oftere, hvilket kun kan ske i Vestermarie. Det er nemt at profilere sig på miljøet, vel at mærke når man sætter andre til at udføre ens idéer.

Jeg har talt med mine tidligere kollegaer, og der har ingen dialog været mellem vognmand og skraldemænd, de har læst nyheden i avisen.

Jeg mener ikke, det er fair.

Niels-Erik Hansen, Byledsgade 49, Rønne