Narkodømt fik nedsat straffen med et år

NARKO

Tirsdag satte Østre Landsret det foreløbigt sidste punktum i straffesagen mod den 22-årige rønnebo Fernando Larguia.

Han blev i januar i år anholdt og sigtet for indsmugling af i alt fem forskellige slags narkotika med en samlet vægt på cirka 2,7 kilo, og i slutningen af april blev han ved Retten på Bornholm kendt skyldig og idømt seks års ubetinget fængsel.

Den dom var han ikke tilfreds med, og han ankede den derfor til Østre Landsret, som tirsdag stadfæstede byrettens dom, men nedsatte straffen med et år.

Enige dommere

Det var en enig landsret bestående af tre juridiske dommere og tre lægdommere, der fandt det bevist, at Fernando Larguia havde indsmuglet den angivne mængde stof, og som samtidig bestemte, at han i stedet for de seks års fængsel, som byretten havde idømt ham, kunne nøjes med en straf på fem års fængsel.

Da dommen blev forkyndt i retten redegjorde retsformanden ikke for, hvorfor dommerne mente, straffen burde nedsættes.

Hun nøjedes blot med at konstatere, at da dem dømte i landsretten havde fået straffen nedsat, så er det statskassen, der skal betale sagsomkostningerne ved ankesagen.

Uenighed om mængde

Ankesagens omdrejningspunkt var en uenighed mellem anklager og forsvarer om, hvor stor en mængde narkotika Fernando Larguia havde indsmuglet.

Påstanden fra den tiltaltes beskikkede forsvarer, advokat Ulrik Villars Knabe Lunn, var, at Fernando Larguia kun skulle dømmes for en væsentlig mindre mængde narkotika, end den, som byretten havde fundet ham skyldig i.

I byretten erkendte han at have indsmuglet cirka 1,1 kilo narkotika fordelt på 553,9 gram af feststoffet MDMA, 275 ecstasy-piller, 450 gram hash, 30 gram kokain og 25 gram af stoffet ketamin, der normalt anvendes til bedøvelse af heste, men som i mindre doser har en stærkt hallucinogeneffekt på dem, der indtager det.

Politiet mente derimod, at der var tale om 1.753,9 gram MDMA, 450 ecstasy-piller, 40 gram kokain, 797,7 gram hash og 25 gram ketamin.

Købt på det mørke internet

Stoffet blev indsmuglet i almindelige postpakker, som i december 2019 og januar 2020 blev afsendt fra Holland til den dømtes lejlighed på Hoffmann Kollegiet på Nordre Strandvej i Rønne.

Fire gange mellem den 13. december og den 13. januar blev der bestilt stof, som efterfølgende blev afsendt fra den hollandske by Rotterdam.

Første gang som et almindeligt brev i en A5-boblekuvert og de følgende gange camoufleret i henholdsvis en elkedel og to frituregryder.

Det ved politiet, fordi den dømte 22-årige hver gang optog en video med sin mobiltelefon af de pakker, han modtog, når han pakkede dem ud.

Bestillingerne blev, ifølge den dømte mands eget udsagn, foretaget på hjemmesiden Apollon Market, som kan tilgås på det såkaldt mørke internet med en speciel browser. Det er en handelsportal for alle former for mere eller mindre lyssky varer og serviceydelser, hvor man blandt andet kan købe narkotika, våben, stjålne kreditkortnumre og hackerværktøjer.

Leverede selv indicierne

Hvad anklageren imidlertid havde sværere ved at løfte bevisbyrden for, var mængden af stof.

Politiet blev nemlig først opmærksom på Fernando Larguias ulovlige aktiviteter, da man anholdt en anden bornholmer, som han havde leveret stof til. Politiet havde således ikke fået fat i alt det stof, som Larguia havde importeret, men havde udelukkende en række indicier, der kunne underbygge vurderingen af stofmængden.

Et af politiets stærkeste indicier var en række noter, der efter anholdelsen blev fundet på Larguias mobiltelefon. Her havde han ifølge politiet noteret de mængder stof, han havde bestilt i hver af de fire forskellige forsendelser, han modtog.

Anslog mængden af stof

På sin side hævdede Fernando Larguia imidlertid, at noterne ikke var den mængde stof, han havde bestilt, men i stedet var den mængde stof, en unavngiven dansktalende mand – benævt A – som han solgte stofferne videre til, havde bestilt hos ham.

Larguia fortalte i retten, at han udelukkende havde været mellemmand mellem den danske mand A og den hollandske afsender af stoffet, og at han kun første gang havde bestilt den mængde stof, der stod i noterne. De følgende gange havde han, ifølge eget udsagn, bestilt en mindre mængde stof end A havde bestilt hos ham, fordi han syntes risikoen, hvis han blev opdaget af politiet, var for stor.

Takket være videooptagelserne, som den dømte selv havde optaget, noterne med bestillinger, som han havde gemt på sin mobiltelefon samt en række overførsler af kryptovalutaen bitcoin, som politiet mente var blevet brugt til at betale for stoffet, lykkedes det imidlertid anklager Line Scharff at sandsynliggøre mængden af stof med så stor overbevisning, at retten endte med at være enig.

 

 

MDMA og ecstasy

MDMA findes på det illegale marked i former. Det kan være klare, gråbrune krystaller, som hvide eller farvede tabletter ofte med et logo præget i tabletten, kapsler, som pulver eller i flydende form. I tabletform kendes MDMA som ecstasy. Den fulde betegnelse for det syntetiske stof er MDMA 3,4 methylen-dioxy-meth-amfetamin.

Ecstasy bliver optaget via mave-tarmkanalen og påvirker hjernens meget følsomme kemiske balancer. Det udløser bl.a. større mængder serotonin, som er det stof i hjernen, der styrer vores velvære og glæde.

MDMA og ecstasy kan permanent skade den naturlige produktion af serotonin og dermed skabe grobund for depression.

MDMA virker stimulerende, syns- og høre hallucinerend, hvilket medfører ændret virkelighedsopfattelse.

Rusen indtræder hurtigt, 15-30 minutter efter indtag, og aftager tre-seks timer efter. Brug af MDMA kan medføre negative eftervirkninger som depression og angst.

Kilde: Bispebjerg Hospital