Leila Lindén: De kalder Scheibye og mig bornholmermafiaen

SOCIALDEMOKRATIET

Bornholm opnår store sundhedsresultater i regionsrådet. Og æren skal deles ligeligt mellem Leila Lindén (S) og Carsten Scheibye (V), der begge repræsenterer Bornholm i regionsrådet. Det sagde Leila Lindén mandag aften på Socialdemokratiets generalforsamling.

– Hvis jeg skal sætte en overskrift på de problemer, som vi i bornholmsk sammenhæng kæmper med i regionens sundhedsvæsen, ja så er det: Hvordan tackler vi vores egen succes? sagde hun.

– Vi mærker jo tydeligt, at Bornholm er inde i en lykkelig udviklingsperiode. Vi fra Bornholm har stor lydhørhed i regionsrådet, og der følger sandelig også penge med de smukke ord.

Leila Lindén sagde dernæst tak for samarbejdet til netop Carsten Scheibye.

– I regionsrådet kalder de os for "bornholmermafiaen", og det er jo en kendsgerning, at når socialdemokrater og Venstre-folk kan danne fælles front, så er det noget, der rykker, sagde hun.

Lindén kritiserede regeringen

At Leila Lindén og Carsten Scheibye arbejder som en tandem, har givet Bornholm nogle vigtige sejre, der sikrer bedre sundhed for bornholmerne, sagde Leila Lindén.

– Vi har fået en driftsikker og effektiv akutbilordning. Ventetiderne, som sidste sommer var et problem på vores akutafdeling, er i år nedbragt gennem en bevilling på fem millioner ekstra pr. år i fire år, der skaffer flere speciallæger ud i fronten. Det har virket denne sommer, sagde hun.

– Vi har fået seks millioner til projektet med udviklingen af Bornholm som digital sundhedsø. Og for ikke længe siden modtog vi en splinterny CT-skanner – og kunne enddog beholde den gamle CT-scanner som reserve.

Alligevel er der et hængeparti. Som den eneste socialdemokrat på talerstolen mandag aften i Aakirkeby tyde Leila Lindén også til kritik af den socialdemokratiske regering.

– Jeg er ked af, at vi endnu ikke har kunne råbe regeringen op om den forskelsbehandling, som bornholmere er udsat for, når vi selv skal betale rejseudgifter til nogle behandlinger på hospitaler ovre – behandlinger, som ikke kan leveres indenfor tidsrammen her på vores eget hospital, og vi derfor benytter os af det, der hedder "frit sygehusvalg", sagde hun.

– Loven derom er lavet for 40 år siden i en helt anden tid, som ikke svarer til forholdene i vores hospitalsvæsen i dag. Men det skal nok lykkes en dag! Jeg har forstået, at den sag ligger på sundhedsministerens bord, sagde Leila Lindén.

I centrale rum under corona

I foråret sad Leila Lindén i en nøgleposition. Da coronapandemien lukkede Danmark ned, blev regionsrådene pludselig helt centrale. For regionerne bestyrer landets hospitaler, og netop om hospitalerne kunne følge med antallet af coronapatienter var en meget tung bekymring i marts.

Som medlem af både regionsrådets sundhedsudvalg og forretningsudvalg befandt Leila Lindén sig i foråret ind i nogle af de mest centrale rum.

– Indtil nu har vi bekæmpet pandemien med et nogenlunde godt resultat. Vi har hverken centralt eller lokalt manglet hverken respiratorer, personale eller intensiv-pladser. Medarbejdere og ledere har udvist kæmpestor omstillingsparathed og fleksibilitet. Stor ros, tak og respekt for dem, sagde hun.

– Et kort eksempel: I løbet af ingen tid fik vi i Region Hovedstaden opkvalificeret og uddannet 600 sygeplejersker til også at kunne passe og pleje intensivpatienter.

Men igen: Leila Lindén var ikke fuldt ud tilfreds.

– Det har smertet mig at se de patienter, der af isolationsgrunde på grund af smittefaren i lange perioder har været afskåret for kontakt med deres familier. Det problem rejste jeg derfor flere gange i forretningsudvalget og i sundhedsudvalget, for sådan nogle regler skal også administreres medmenneskeligt og med forståelse for de meget vanskelige situationer, som meget syge mennesker og deres familier er i, sagde hun.