Retten på Bornholm. Arkivfoto: Berit Hvassum

Sag om spritkørsel og trusler udsat på grund af beviser

Kan man stole på de blodprøver, der bliver udtaget, når en bilist er mistænkt for at køre bil med for meget alkohol i blodet?

Det blev en centralt omdrejningspunkt i en sag ved Retten på Bornholm, hvor en 56-årig mand er tiltalt for spitiruskørsel, hån og fornærmelig tiltale mod en politibetjent, og for trusler mod en politibetjent.

Politi

Kan man stole på de blodprøver, der bliver udtaget, når en bilist er mistænkt for at køre bil med for meget alkohol i blodet?

Det blev et centralt omdrejningspunkt i en sag ved Retten på Bornholm, hvor en 56-årig mand er tiltalt for spirituskørsel, hån og fornærmelig tiltale mod en politibetjent, og for trusler mod en politibetjent.

Tvivl om blodprøve

Ved første øjekast var der intet i anklageskriftet mod manden, der tydede på noget udsædvanligt. Det lignede en helt almindelig tiltale for spritkørsel og for at opføre sig ulovligt overfor den betjent, der anholdt manden.

Undervejs i sagen, mandag formiddag, lykkedes det imidlertid hans forsvarer, advokat Peter Vang, at rejse så meget tvivl om troværdigheden af den blodprøve, der en time efter manden bliver anholdt, bliver udtaget af en bioanalytiker på Bornholms Hospital for med sikkerhed at fastslå, hvor meget alkohol manden havde i blodet, da han blev anholdt for spirituskørsel.

En tvivl der fik dommeren til at udsætte sagen, indtil der var indhentet yderligere beviser, som kunne be- eller afkræfte blodprøvens pålidelighed.

Prøven viste 2,15 promille

I retten erkendte manden at have sagt til den kvindelige politibetjent, der anholdt ham: “Næste gang vi ses, så er det med våben”.

Han kunne imidlertid ikke erindre, at han ved samme lejlighed gentagne gange skulle have kaldt samme betjent for “facist”, så det forhold nægtede han.

Den tredje lovovertrædelse, manden var tiltalt for, som handlede om spirituskørsel, erkendte han kun delvist. Den 56-årige medgav i retten, at han havde kørt spirituskørsel, men han var ikke enig i, at alkoholindholdet i hans blod havde været 2,15 promille, sådan som den blodprøve der blev udtaget på Bornholms Hospital, ifølge anklagerens materiale havde vist. Både han og hans forsvarer mente, at den måtte være væsentligt lavere.

Manden selv havde dog problemer med at forklare byretsdommer Tine Rud og de to lægdommere, hvorfor promillen skulle være lavere end blodprøven viste, og hvor meget han havde drukket op til sin anholdelse om aftenen den 19. juni.

Maksimalt 12 guldøl

Først forklarede han, at han mente, at han havde drukket maksimalt 12 flasker Svaneke Guldøl i løbet af fire timer. Den er en øl, der har en alkoholprocent på 5,7 og som kun sælges i flasker med en halv liter. Det vil sige, seks liter øl indeholdende godt 3,4 centiliter ren alkohol.

Siden, da retsformanden Tine Rud forsøgte at få præciseret, hvor meget manden havde drukket og under hvilke omstændigheder, blev han noget mere usikker i sin vurdering og mente, at de lige så godt kunne dreje sig om otte øl, at der måske var tale om både guldøl og almindelig pilsnerøl, og at den første af disse flasker blev indtaget allerede om formiddagen samme dag, som manden blev anholdt for spirituskørsel klokken kvart over otte om aftenen. Han kunne heller ikke udelukke, at han måske havde taget et par slurke vodka, men han kunne ikke huske det

– Det er meget sløret, det jeg husker. Jeg har levet et hårdt liv, og der skal ikke så meget til, før der kommer huller, forklarede han sin svigtende hukommelse.

På randen af borgerkrig

Hvor hukommelsen svigtede i forhold til mængden af alkohol, så var den meget klar, da han skulle forklare, hvorfor han havde truet betjenten med, at “næste gang vi ses, så er det med våben”. Det erindrede manden helt klart og forklarede, at det ikke havde været fremsat som en trussel men snarere som en profeti om, at Danmark står på randen af en borgerkrig.

– Alle dem, som støtter politisk islamisme, Antifa (anti-facistiske aktivister red.) og Black Lives Matter, er imod mig, og dem der støtter vores grundlov og vores kristne kultur, de er med mig. Bandekriminalitet er et opløsningsmiddel, der får samfundet til at falde fra hinanden, forklarede manden i retten sin profeti og fortalte, at han jævnligt har skrevet om netop dette i Den Korte Avis, som er en stærkt nationalistisk og højreorienteret blog, samt på Den Danske Forenings hjemmeside.

Bliver forfulgt af ukendte

Det har ifølge den 56-årige ført til at han, mens han tidligere boede i Vestjylland, blev forfulgt af ukendte personer, der overvågede ham og fulgte efter ham. Det fik ham ifølge eget udsagn til at flytte til Bornholm, for at slippe væk fra forfølgelsen.

– Jeg er flygtning, og da jeg kom til Bornholm, gik der 14 dage, før de fandt mig, fortalte manden i retten og forklarede, at her på Bornholm lader forfølgerne ham være i fred, når han opholder sig omkring sin bopæl, men at de følger efter ham og overvåger ham, når han bevæger sig længere væk fra bopælen. Han erkendte dog samtidig, at han ikke har nogen fysiske beviser for forfølgelserne og overvågningen.

– Jeg har aldrig taget billeder eller video af dem, forklarede han retten.

Bekræftede trussel

At der var tale om en profeti og ikke en trussel, var ikke en udlægning som den kvindelige betjent, manden var tiltalt for at true, kunne bekræfte. Hun blev afhørt under vidneansvar og forklarede, at hun direkte havde spurgt, om mandens bemærkninger om våben skulle opfattes som en trussel, og det havde manden svaret bekræftende til. Hun forklarede videre, at manden, da hun forklarede ham, at det ville medføre en sigtelse for trusler, havde meddelt hende, at det var han ligeglad med.

Da anklager Anne Moe stillede spørgsmål til mandens fornærmende udtalelser mod den kvindelige betjent, svigtede hukommelsen igen.

– Det kan jeg ikke huske at have sagt, svarede manden og fulgte op med en længere forklaring af, at han på den anden side heller ikke kunne afvise, at han havde kaldt betjenten for “facist”, ligesom han, hvis han havde sagt det, var ked af, at hans generelle vrede mod myndigheder og politi var blevet kanaliseret mod den enkelte betjent.

Stor forskel på alkoholprøver

Da anklager Anne Moe fremlagde den retskemiske analyse af mandens blodprøve, som viste en promille på 2,15, anmodede mandens forsvarer, advokat Peter Vang, om, at der skulle udtages endnu en blodprøve.

De alkometerprøver, som politiet inden anholdelsen havde gennemført på manden, viste nemlig nogle helt andre resultater, end blodprøven gjorde.

Udåndingsprøverne, som politiets alkometer havde analyseret, viste nemlig en alkoholpromille på mellem 1,48 og 1,72 i mandens blod.

Og selvom politiets alkometre kun er vejledende og ikke kan erstatte en blodprøve og en retskemisk analyse, når der skal fældes dom, så mente Peter Vang, at forskellen mellem de to metoder var så stor, at der efter hans mening var berrettiget tvivl om, hvorvidt mandens prøve var blevet forvekslet med en anden.

Genetisk sammenligning

Peter Vang anmodede derfor om, at der udtages en ny blodprøve, som ville kunne be- eller afkræfte denne tvivl.

Den anmodning efterkom retsformanden og de to lægdommere efter knapt et kvarters votering.

Resten af sagen blev derfor udsat, indtil resultatet af den nye blodprøve foreligger.

Den skal ikke vise, hvor påvirket af alkohol manden var, men udelukkende bruges til at afgøre, om det er mandens blod, der er i den første prøve.

Politiets anklager Anne Moe var tydeligvis ikke tilfreds med denne afgørelse og forbeholdt muligheden for at anke afgørelsen til Østre Landsret.

Det vil hun tage stilling til i løbet af indeværende uge.