I Nordparken har man fokus på de nære ting i beboernes liv. Foto: Nordparken/Bo42

Bydelsmødre skal bygge bro og skabe bedre liv

LEDER
Det er et vigtigt forløb, der begynder i boligområdet Nordparken i den nordlige del af Rønne den 1. september. Her ligger seks afdelinger under den almene boligorganisation Bo42. Nordparken er ikke et område, offentligheden og pressen så ofte har fokus på. I hvert fald ikke for det positive.

LEDER

Det er et vigtigt forløb, der begynder i boligområdet Nordparken i den nordlige del af Rønne den 1. september. Her ligger seks afdelinger under den almene boligorganisation Bo42. Nordparken er ikke et område, offentligheden og pressen så ofte har fokus på. I hvert fald ikke for det positive.

Mens det øvrige Bornholm pulser af sted med håb om forlænget turismesæson, fremtiden som energi-ø og udfordringerne med øens busselskab, så har man i Nordparken fokus på helt andre og mere nære ting i beboernes liv.

Her er det blandt andet muligt hver mandag at få hjælp til brug af borger.dk, e-boks og e-mail. Her er stolegymnastik en gang om ugen, hvor man skal huske at medbringe sin egen vandflaske. Her er mandeklub og en strikkeklub, drevet af beboerne selv, hvor man skiftes til at bage kage. Der er læsecafé for skoleelever og sprogcafé for kvinder, der vil lære mere dansk. Og der er fælleshave.

En hel række aktiviteter og let undervisning, der skal gøre det nemmere for dem, der gerne vil forstå og fungere i det danske samfund i dag og i fremtiden. Det er et uhyre vigtigt stykke arbejde, også økonomisk og for os alle sammen. De borgere, der kommer på rette spor og bliver selvhjulpne gennem et lille skub, belaster ikke samfundet økonomisk i samme grad som dem, der bliver stående udenfor og ikke for eksempel får et arbejde.

Vi er helt inde ved nerven i det måske vigtigste bornholmske regnestykke: Hvem bliver en del af den arbejdsstyrke, vi har så hårdt brug for også i fremtiden – og hvem ender på overførselsindkomst og passiv forsørgelse og dermed som en belastning på budgettet. Det er spørgsmålet.

 

I en tid hvor statsministeren har rettet
en generel kritik mod ”indvandrerdrenge”,
der skaber utryghed i det danske samfund,
kan værdien af projekter som ”bydelsmødre” ikke overvurderes

 

Og nu skrues der yderligere op for dette vigtige arbejde. Det sker per 1. september, hvor en række tosprogede kvinder skal uddannes eller opkvalificeres til at være såkaldte bydelsmødre. Bydelsmødrene er kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som med en frivillig indsats i lokalområdet prøver at støtte andre kvinder, som er isolerede, og som det etablerede system ikke har fået fat i. Bydelsmødrene er en slags brobyggere mellem det officielle Danmark i den bornholmske udgave og et mere skjult og hengemt Bornholm, hvor der findes mennesker, som ikke forstår nogle af de helt grundlæggende mekanismer i vores samfund. De vil forblive fremmede, hvis de ikke får hjælp. Og deres børn risikerer at blive fanget i et parallelsamfund, fordi deres mødre for eksempel ikke kan deltage i et forældremøde på nogenlunde lige vilkår. Det kan blive en meget klaustrofobisk opvækst.

Hele tanken er netop at styrke kvinderne gennem undervisning og opbygning af netværk, så de i højere grad kan hjælpe sig selv, deres børn og familie.

I en tid hvor statsministeren har rettet en generel kritik mod ”indvandrerdrenge”, der skaber utryghed i det danske samfund, kan værdien af projekter som ”bydelsmødre” ikke overvurderes. Det er helt sikkert en populær kritik blandt mange, men statsministeren risikerer at gøre det konkrete problem større, fordi familier, hvor drengene og de unge mænd gør en indsats og gerne vil fungere, også føler sig ramt af generaliseringen. Og hvad nytter det hele så?

Her går bydelsmødrene ind som et meget mere intelligent forsøg på at skabe en løsning, blandt andet fordi de marginaliserede mødre også kan få øjnene op for, hvordan det danske samfund ser på dem og deres familier. Og hvordan de selv aktivt kan ændre denne position.

Held og lykke til bydelsmødrene! Også af hensyn til Bornholm.