Theis Møllenberg foran sit svenske træhus, som han har totalrenoveret, efter at familien besluttede sig for, at her skulle de blive boende. Foto: Jacob Jepsen

Theis bor i et svensk træhus: ‘Jeg tog orlov for at give huset den helt store tur’

For mange er det et meget bevidst valg at bo i et af Rønnes – ellers Nexøs – svenske træhuse. Andre, der har prøvet det, bliver trætte af den ekstra vedligeholdelse, der følger med. For Theis Møllenberg, der siden 2007 har boet på Sveasvej i Rønne, var det ikke et mål at komme til at bo i et af husene.

SVENSKEHUS

For mange er det et meget bevidst valg at bo i et af Rønnes – ellers Nexøs – svenske træhuse. Andre, der har prøvet det, bliver trætte af den ekstra vedligeholdelse, der følger med. For Theis Møllenberg, der siden 2007 har boet på Sveasvej i Rønne, var det ikke et mål at komme til at bo i et af husene.

– Nej, vi købte det faktisk ubeset. Vi havde været herovre at kigge på hus to gange. Da vi fandt et tredje hus, som var det her, syntes vi det blev for meget at skulle af sted en gang til, så vi fik en bekendt i Rønne til at se, om det var i orden. Det viste sig imidlertid, at der var skimmelsvamp i kælderen, og jeg kunne godt se, at der havde været en hjemmebygger i gang, griner Theis Møllenberg om oplevelserne, da familien flyttede ind.

Theis Møllenberg var dengang i tømrerlære. I dag er han medejer af byggevirksomheden Byg-Grønt, der kalder sig Bornholms grønneste byggefirma – og i den sammenhæng rimer det faktisk meget godt, at han selv bor i et af de nu 75 år gamle træhuse.

Som vil gerne vil bygge

– Vi bygger meget i træ, og husene her er lavet lidt på den måde, vi gerne selv vil bygge. Hvis man skraber malingen af, ligger der en eller anden linolieagtig maling inden under, og der ligger træspåner som isolering i væggene. Det er i princippet det samme, vi gør i dag, siger han.

– Jeg synes, det er sjovt hver gang, vi finder noget, som ligner det, vi gerne arbejder med. Egentlig handler det bare om at bruge materialer, som ikke er alt for kemiske og industrielt fremstillede, tilføjer Theis Møllenberg.

– Vi begyndte at rive en masse ud og renovere. Vi lavede så meget, vi kunne, inden for de begrænsede færdigheder, vi på det tidspunkt havde, og penge for den sags skyld. Så boede vi i huset i 10 år, mens børnene voksede op. Vi var lidt i tvivl, om ville blive boende her eller selv bygge et hus eller finde et andet hus. Vi har gode naboer, kvarteret er godt, og vi er tæt på skole, og så var det, at vi på vej hjem fra en ferie blev enige om, at jeg tog orlov i nogle måneder for at give huset hele turen. Det var virkelig alt – tag, vinduer, vægge, isolering, varmesystem, el. Alt er skiftet. Vi boede i en campingvogn i haven i syv måneder.

Stue og køkken er ét stort rum. Foto: Jacob Jepsen

Før og efter

Hvordan er det at bo i et svenskehus i forhold til et traditionelt murstenshus?

– For os er der et før og efter renoveringen. Da vi før renoveringen lå og sov på førstesalen, kunne vi mærke det, når det virkelig blæste. Vi fik i den grad luften skiftet ud. Her var det måske lidt for meget.

– Når man ellers taler om svenskehuse, handler det om et godt indeklima, at de er behagelige, diffusionsåbne, fugt kan komme ud. Det var en vigtig præmis for os, da vi lavede huset, at alle de ting stadig var der. Tingene skal kunne ånde, dog skal det ikke blæse ind igennem. Vi lavede en konstruktion på indvendig side med en ny ydervæg med træskelet og lidt luft imellem, som vi blæste op med træfiberisolering, som der jo er i forvejen i huset. Her er det bare en lidt nyere udgave.

– Ingeniører og andre ryster på hovedet, for her er ingen dampspærre eller noget, bare helt tætte brædder, og så ligger der tre-fire centimeter lerpuds på alle vægge. Jord og især ler renser luften og kan opsuge meget fugt. Hvis jeg tager et glas vand og kaster på væggen, suger lerpudset det, inden vandet når ned til gulvet. Og så er det et billigt materiale. Det dyre ved det er, at nogle teknikker er gået glemt, så man må have fat i én, der kan gøre det arbejde, siger Theis Møllenberg.

Sparer på energien

– Vi lufter selvfølgelig ud, men leret gør, at den overskydende fugt sætter sig i leret. Derfor får vi aldrig den klamme luft, man kan opleve i andre huse. Vi har aldrig en dråbe fugt på indersiden af soveværelset.

Renoveringen har taget sigte på et lavt energiforbrug. Der er meget isolering i væggene og rigtig meget i taget. Der er fjernvarme, men egentlig kunne masseovnen i kælderen måske opvarme det hele, mener Theis Møllenberg. Huset har nye, gode vinduer, og der er intelligent el.

– Jeg kan næsten ikke trække mere ud af det.

Terrassen med udekøkkenet. Foto: Jacob Jepsen

Nærmest en religion

Hvor meget vedligeholdelse er der i et svenskehus?

– Der er gode og dårlige ting ved et svenskehus, og det skal males en gang imellem. Det er nærmest en religion, hvordan man maler. Da vi overtog huset, malede jeg det på fire dage. Skrabede det værste af og malede med plastikmaling ovenpå plastikmaling og fik et hus, som nok var mere tæt end det burde være. Så sprækker det i siderne på et tidspunkt, og det bliver åndbart igen. Men træet har ikke supergodt af det. Men det er nemt, og det er hurtigt, og sådan er der mange, der gør.

– Men lige her i kvarteret er der gået sport i at rense ned og så male med linoliemaling, fordi den er åndbar til at starte med. Det tager tid, men gør det forholdsvis nemt efterfølgende, og man behøver ikke at male så tit. Folk har forskellige holdninger til, hvor det er bedst af købe linolie, og de går op i det med liv og sjæl.

De er forskellige

Går man meget op i, at man bor i et svenskehus?

– Jeg går ikke op i, om det er et svenskehus eller ej. Bevarelsesplanen er næsten mest til besvær, fordi der er en masse ting, man ikke må. Men det er meget sjovt at bo i et hus i samme kvarter som nogen, der har præcis det samme hus, og som går og renoverer lidt på samme måde. Når man kommer ind i husene, er de forskellige allesammen alligevel. Så går der lidt sport i det. Når de andre begynder at male, begynder jeg også at male. Jeg har malet det meste i år. Udhængene er min akilleshæl. Dem er jeg ikke nået helt til endnu, slutter Theis Møllenberg.

 

 

Køkkenet, som i øvrigt er hjemmebygget ligesom møblerne, er flyttet til havesiden, så det hænger sammen med et udekøkken på terrassen. Foto: Jacob Jepsen

Han har selv bygget køkken og møbler

Husets hjemmelavede køkken er flyttet fra en placering ud mod gaden til den modsatte side, fordi familien gerne ville have køkkenet ud til haven, så man kunne etablere udekøkken på terrassen (som Theis Møllenberg også selv har bygget).

Han har også selv lavet alle møblerne i huset – lige fra senge til hylder. Fordi man ikke kunne finde møbler, der så rå nok ud til at passe til den stil, familien gerne ville have.

– Det gør det lidt specielt, men det tager også tid, når man skal have planker hjem og have dem skåret til.

– Nu kan jeg ikke bygge mere, så jeg har kaster mig over haven. Jeg har bygget nogle højbede, og nu er jeg også begyndt at bygge nogle oven på skuret, viser Theis Møllenberg.

 

 

Foto: Jacob Jepsen

300

Der blev opført 300 svenskehuse på Bornholm – 225 i Rønne og 75 i Nexø.

Sverige startede leveringen af træhuse til Bornholm i juli 1945 – som en hjælp, efter at det sovjetiske bombardement havde jævnet mange huse med jorden.

Træhuselementerne kom fra en fabrik i Uddevalla nord for Göteborg.

 

Efter alt byggeriet indendørs er turen nu også kommet til haven. Foto: Jacob Jepsen